Duer er en dejlig hobby, hvor overskuddet også kan spidses hvilket ikke er så ringe endda.
Der findes mange foderblandinger på markedet og man kan også selv blande nogle. Her gælder det at den normale blanding lægger på ca. 12 % protein og en avlsblanding når man har unger lægger ca. på 15 % protein.
Dette foder består af en kornblanding hvor de vigtigste ingredienser er ærter, byg, hvede og milo som regel og majs bruges også af mange, men ikke alle racer der kan tåle det hvis de skal udstilles, da det kan give misfarvning.
Derudover skal der altid være grit til rådighed for duerne. En vitaminblanding, levertran er også en god ide at de kan få adgang til dette. Hvis de ikke er vandt til det vil de dog æde sig ihjel af dette og i så tilfælde skal det gives i begrænset mængde indtil de selv har lært at styre det.
Slaget kan bygges på mange måder og et stolpeslag kan også være hyggeligt. Det behøver ikke være et par meter over jorden, men det kan man da godt hvis man synes.
De skal både have reder og ikke mindst siddepladser er rigtig vigtigt. De kan sagtens flyve frit, men nogle områder er der for mange rovfugle og andre kun i trækperioderne hvor det ikke kan betale sig at have dem fritflyvene da man vil miste for mange.
Ja nogle racer er nemmere end andre, men Sachsiske Skjoldduer er en af de lettere med stor fodbefjering. Man skal ikke forvente de gider flyve så meget rundt, men kan sagtens flyve stadigvæg.
I avlssæsonen klipper man sokkerne helt ned så de ikke kommer til at vippe æg eller unger ud af reden eller ligefrem træde dem ihjel. Nogle specielle siddepladser kan også være nødvendig for at sokkerne ikke knækker når de skal have dem fuld udvokset.
Det er ikke så svært igen.
Et slag med redekasser og siddepladser.
Foder og vandtrug, samt små skåle til grit og vitaminer.
Foderblanding købt eller selvblandet.
Duerne med lige mange hanner og hunner.