Beretning om opdræt af mine
Temich tragopaner 2010
Som tidligere nævnt fik jeg 4 kyllinger sidste år. Det blev til en hane og tre høner.
Jeg har stadig en hane gående fra sidste år og to høner som jeg beholder. Hanen er på nuværede tidspunkt lovet væk.
De to høner og den nye hane jeg købte sidste år der ikke er i familie har gået i den store voliere hele vinteren.
I det tidlige forår lagde begge høner æg. Den ene i murerbaljen der hænger ca. 1,5 meter over jorden og den anden høne i en redekasse der hænget i toppen af volieren ca. 3 meter oppe.
Hønen der rugede i murerbaljen opgav rugningen midt i rugeperioden og da æggene var befrugtede flyttede jeg dem til rugemaskinen. Uheldigvis havde jeg ikke opdaget at der lå aviser ovenpå maskinen da den står så højt at jeg ikke kunne se det. Dette bevirkede at der ikke kom frisk luft ind i maskinen, dette samt det at æggene måske var blevet for kolde i reden bevirkede at de ikke klækkede.
Hønen der rugede i kassen 3 meter oppe kom med 3 kyllinger. Hun gik pludselig i volieren med kyllingerne og der lå æg i reden hvor kyllingerne var på vej ud, men hun havde åbenbart ikke tid til at vente på de sidste kyllinger. Hun virkede også noget klodset til at passe de kyllinger hun var kommet med da hun tit træder på dem og var ikke særlig god til at varme dem, samt at få samling på dem.
Hun blev flyttet ind i mine opdræts voliere sammen med kyllingerne. Hun kunne såmænd nok sagtens have gået i den store voliere sammen med hanen der var meget interesseret i kyllingerne og aldrig har gjort nogle fugle ondt.
Men da volieren er åben er den ofte meget fugtig i bunden hvis det regner i længere periode og da dette ikke er særlig godt for små kyllinger blev de flyttet til mere tørre omgivelser.
Da jeg flyttede kyllingerne til den indendørs voliere var det godt nok som om hønen var lidt ligeglad med hvor kyllingerne var. Men jeg fangede hende og satte hende ind til kyllingerne.
Jeg lagde godt mærke til at alle kyllingerne var skidt gåede, som formentlig skyldtes hønens mangel på omsorg og klodsede omgang med kyllingerne. De døde da også alle nogle få dage gamle.
Den anden høne var i mellemtiden gået i gang med kuld nr. 2 og kom her med 4 kyllinger ud af 4 æg. Disse kyllinger var noget sundere at se på end det kuld den første høne kom med.
Hun var da også noget mere omsorgsfuld for kyllingerne end den første høne.
Jeg fangede kyllingerne under voldsom angreb fra hønens side og de blev sat i en indendørs opdræts voliere. Hønen var der ikke problemer med at få ind i volieren, da hun hurtig var derinde da hun hørte kyllingerne kalde, så det var blot at åbne lågen og hun gik direkte ind til kyllingerne.
Dette hold kyllinger har der ikke på noget tidspunkt været problemer med, de har helletiden været sunde og raske, som ikke mindst skyldes hønens omsorg for kyllingerne.
Foderet jeg har brugt til kyllingerne er en startblanding til vildtopdræt. Lidt blandet fuglefrø
samt masser af vindruer banan æble pære og anden frugt samt masser af grønt i form af fuglegræs mælkebøtter og andet grønt. Herudover får de melorme opmadnings foder til fugle og lidt universalfoder.
Det er altid vigtigt når man har med tragopaner at gøre at man sørger for masser af frugt og grønt da det er en meget vigtig del i deres ernæring og korn og frø er kun som et lille supplement.
Hvis de ikke får et optimalt foder bliver de dsv, ikke ret gamle og trives ikke optimalt.
For et par år siden købte jeg et par unge Temich tragopaner hvor hanen inden han var udfarvet havde ødelagt hønen og ikke tolererede andet end ham selv, så han måtte med skraldemanden. Samtidig havde jeg mistanke om at de nok lidt længere ude var krydset med Satyr tragopan og da de også virkede lidt små havde de formentlig kun levet af frø og korn da de ikke var meget for frugt og grønt. Hønen døde da også inden hun blev 2 år.
Min konklution er at at jeg kun har haft problemer med de tragopaner jeg har købt og aldrig dem som jeg selv har opdrættet. Jeg formor at det skyldes de forhold de er opdrættet under der ikke har været optimale. Derfor er det vigtigt når man køber fasaner at de har gået under optimale forhold og ikke kun fodret med korn og frø.
Man gamle hane og den unge har gået sammen hele vinteren og har fulgtes ad næsten hele tiden, et venskab der dog ophørte i foråret da yngleperiode startede. Det udløste ikke det store blodbad, men jeg kunne godt se at den gamle hane ikke var så vild med den unge knægt længere og derfor blev de skilt ad.
Der hvor jeg købte min gamle hane gik han sammen med 4 andre næsten udfarvet haner. Det siger lidt om stammens temperament, da det aldrig havde gået med den første hane jeg købte.
Temich tragopan er formentlig en fasan der for eftertiden altid vil findes i mit fuglehold da jeg er meget glade for dem og ikke mindst deres rolige temperament.
Satyr tragopan kommer formentlig også til på et tidspunkt.