Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Duer, fasaner, vagtler, kalkuner og påfugle => Emne startet af: SaphiraTWD efter 25 November , 2013, 11:53

Titel: Vagtler i højden?
Indlæg af: SaphiraTWD efter 25 November , 2013, 11:53
Hej alle vagtel-mennesker :) jeg er helt ny her på forum, og det er jeg fordi jeg går og leger meget med tanken om at anskaffe mig vagtler :) japanske vagtler helt præcis - jeg tænker 1 hane og 2 høns. Men da pladsen er lidt træng har jeg selv givet mig ud i et design af et bur (de kommer til at stå indendørs) jeg har bare en del spørgsmål:
1. Vil de kunne finde ud af at bruge en rampe inde i buret? Altså så buret er 2 etagers.. Eller vil de hellere bare have højere til løftet?
2. Hver enkelt "etage" kommer til at måle 80 cm i bredden x 50 cm i dybden x 60 cm i højden, er dette plads nok?
3. Larmer en japansk vagtel hane? (altså som i generer den naboerne?(bor i lejlighed))
4. Er der nogen der bor på Sjælland og i nærheden af Greve/Hundige som har nogle japanske vagtler til salg? Og til hvilken pris? (prisen er lidt ligemeget hvis bare dyrene har det godt osv. Jeg vil godt betale for "kvaliteten", det er så syndt med syge dyr!)
5. Hvilke krav har de japanske til varmen? Jeg har læst mig frem til at de fleste vagtler klarer sig fint med de temperaturer der nu engang er?
6. Kan man evt. Have to høner uden en hane?

Ps. Titlen var en hentydning til buret - jeg bor i stuetagen så det er nærmest som et rækkehus :) har en lille terrasse og en fælles græsplæne.
Hvilket medfører endnu et spørgsmål:
Hvis man indhegner terrassen om sommeren kan de så bruges imod myrerne? ;) der er godt nok fliser, men tænkte at de kun skulle gå derude om dagen og forsigtigt ledes ind om aftenen, uden at stresse dem selvfølgelig (hvilket jeg håber kunne gøres med brug af det hemmelige våben tålmodighed)

Håber der er nogle kloge hoveder derude der kan give mig svar :)
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: Metmus efter 25 November , 2013, 13:23
Jeg skriver fra min tlf og kan ikle gå tilbage og se alle.spørgsmål, så jeg prøver lige så.godt jeg kan :-) To etager fint til vagtler, det kan de fint finde ud af, så.længe der er ok højt til loftet. Skal de stå inde? HVOR inde? I en garage eller? Hanen galer og den galer, så naboen kan høre det, men det er ikkw vildt højt, nok ikke højere end hvis man havde en undulat eller lille papagøje! Vagtlen er "vild" fugl, selvom man har dem i fangeskab, kravet til dem er derfor en masse bundvegetation, som de kan gemme sig i..fx jordbær planter i et drivhus og så skal de simpelthen være i fangeskab...de kommer IKKE retur efter en tur på terassen.. men habde du dem i et drivhus fx ville de gerne spise myrer dèr. En hane skal nok have min. tre damer, hvis du spørger mig, de er temmelig hårde ved damerne, dog har jeg haft held med naturudrugede vagtelkyllinger med blot et enkelt par! Vagtelhøns alene uden hane er også fint! Håber det gav lidt info, ellers skriv gerne igen :-)
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: SaphiraTWD efter 25 November , 2013, 13:55
Mange tak for svarene :) jamen de skal være i min stue (lidt utraditionelt det ved jeg godt) og jeg er indforstået med at de støver og deres krav til vegetation :)
Med hensyn til terrassen så havde jeg jo tænkt mig at sørge for at den var aflukket så de netop ikke kunne stikke af. Men det var også bare en flyvsk ide (altså det med terrassen).
Er de 60 cm. Til loftet ok? Synes det er det mål jeg har læst mig til ihvertfald.
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: Metmus efter 25 November , 2013, 15:08
Jeg tror at 60 cm.er ok.. I stuen?? Jamen.de stinker jo så.forfærdeligt..altså deres lort ;-) Tror ikke du kan holde det ud i længden. Hvis de skal gå på din terrasse om sommeren, skal du have jordbærnet over hovedet, altså.over alt da de flyver HØJT op, hvis de bliver skræmte..og under åben.himmel plus en terasse, som man har tænkt sig at benytte, er der mange.ting, de kan blive bange for. Og så er der nok ikke så meget vegetation de kan gemme sig i heller.. Til gengæld kan du fint have et udendørs bur i to etager, hvor de kan bo i om sommeren på terassen :-)
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: SaphiraTWD efter 25 November , 2013, 15:16
Lugter det virkelig så forfærdeligt i forhold til f.eks. En papegøje eller andre fugle man kunne finde på at have i stuen? Jeg har da planer om at gøre rent hos dem en gang om dagen.
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: ncj efter 25 November , 2013, 16:53
Med den burstørelse du har i tankerne,samt at holde dem i stuen,syntes jeg at et par kinesiske dværgvagtler passer bedre.Hvis du insistere på at have japanske vagtler kan du sagtens holde dem på terrassen hele året,blot du sørger for et tørt og træfrit opholdssted.Japanske vagtler er jo tæt beslægtet med europæisk vagtel,og tåler nemt lave temperature.Har du mulighed for at lave en lille voliere på et par kvm.,med lidt bundvegation ,lidt gran/fyrgrene,vil det være perfekt.;-).Som Metmus skriver,2-3 høns flus 1kok.
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: Metmus efter 25 November , 2013, 17:42
Og Niels Chr. mente et "trækfrit" område..ikke "træfrit" ;-) De vil nemlig rigtig gerne gå i jord/sand, så de kan sandbade/støvbade..det dur sgu ikke i stuen, tror jeg.. Og ja, de lugter altså mere end alm. burfugle, for de er jo også kødædere, altså de skal have bænkebidere, myreæg, melorme og små regnorme og andre småinsekter..det skal  zebrafinken fx ikke :-)
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: Metmus efter 25 November , 2013, 17:43
Men jeg mener nu stadig, at man får mest ud af japanske, hvis man vil æde deres æg.. Ellers er kinesiske også sjove :-)
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: ncj efter 25 November , 2013, 17:51
Selvfølgelig trækfrit.;-).
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: jes.l.h efter 25 November , 2013, 18:11
Jeg har haft vagtelkyllinger til og gå i garagen under varmelampe, og ja de lugter meget. Hanerne siger høje lyde , men en helt anden slags lyd end høns eller andre voilierefugle. Hvis jeg var dig ville jeg lave noget til dem udendørs, de er ikke ret behagelige indendøre
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: SaphiraTWD efter 25 November , 2013, 20:16
Hmm.. Det må jeg lige tage til eftertanke så :) tak for alle de gode råd :) men hvordan kan man gøre det muligt at have dem i bur udenfor og samtidig uden træk? Jeg er nemlig ikke sikker på om min terrasse er specielt trækfri da der kun er hegn på 2 af siderne og så åbent ud til græsset. Men jeg kunne måske stille dem med front mod huset, så tror jeg det bliver ret trækfrit.. Hmm... Jeg skal vist ud og måle op :) har ikke den største terrasse jo... Men jeg giver ikke op! ;D de virker nemlig som nogle skønne fugle sådan nogle vagtler!
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: Metmus efter 25 November , 2013, 21:57
Vagtler ER skønne :-) De fleste sætter ca 20 cm højt plexiglas rundt i kanten af buret..så får de stadig frisk luft, men det trækker ikke.. I den kolde vinter ville jeg nok vælge fuld plexiglas på alle 4 sider!
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: SaphiraTWD efter 26 November , 2013, 08:31
Jeg regner med at det bliver et bur ala et kaninbur, altså af træ, og med en låge af net. De vil alligevel ikke få så meget ud af at kunne se ud af siderne eftersom de skal stå med et hegn på to sider og en mur på den tredje... Men jeg kunne måske give dem soltag ;D så de kan se himlen, selvom jeg ved ikke hvor meget vagtler går op i at se på skyer  ::) men det vil selvfølgelig give dem noget bedre belysning :)
Jeg skriver de mål de vil kunne få på terrassen senere idag når jeg har målt op :) tror de vil få ca. 1 meter til loftet, måske lidt mindre, men det er vel også rigeligt højt til dem ik?
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: SaphiraTWD efter 26 November , 2013, 08:56
Okay målene kommer til at lyde på 90 h x 160 b x 100 d, hvordan lyder det til to japanske høner? Og evt. En kok?
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: Metmus efter 26 November , 2013, 09:02
Super fine mål..men husk, at det er vilde fugle, vi snakker om.. De vil absolut ikke nyde himlen, for himlen er fyldt med rovfugle mv.. Det gik lige, da jeg havde dem i drivhuset,men der var også masser af bundvegetation plus små træer, buske og høje planter. Men derfor er det godt nok, at du kan se ind.og de kan se ud, så de vænner sig til dig, så de IKKE flyver op, når du åbner for dem, men i stedet.løber hen bag et stykke gran el lign.
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: SaphiraTWD efter 26 November , 2013, 09:12
Ville et bundlag med jord i den ene side af buret og sand i den anden være en god ide? Så jeg kan plante noget vegetation i jord siden til dem og de kan sandbade i sand siden? Jeg har selvfølgelig også planer om at lave noget skjul til dem så de kan være i fred og putte sig når de har lyst til det (putte sig *f skulle måske have valgt et andet udtryk, men vagtler putter vel også ;D)
Lige et spørgsmål til;
Bliver de meget opskræmte over lyde? Og evt en kat der sidder og glor på dem? (her er desværre en del katte, men håber på at holde dem ude og væk ved at aflukke terrassen helt, lydende er fordi der er en cykelsti på den anden side af græsplænen, der er for det meste stille, men nogle gange kører folk jo altså forbi på sådan en cykelsti)
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: SaphiraTWD efter 26 November , 2013, 09:15
Ok, det bliver også nemmere at bygge uden ovenlys :) jeg håber virkelig jeg får indrettet det godt til dem så de hurtigt føler sig hjemme :) alle gode råd er meget velkomne!
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: Metmus efter 26 November , 2013, 09:33
Cykelstien skal de nok vænne sig til..tror.ikke de er så.glade for kattene, de bliver let stressede de små.dyr!
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: ncj efter 26 November , 2013, 09:36
Min erfaring med de japanske er at de trykker sig i vegationen ved fare ,hvorimodkineserne har lettere ved at flagre op,med burstødte hoveder til følge.
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: SaphiraTWD efter 26 November , 2013, 09:50
Ok mange tak :) jeg tror nu heldigvis ikke at kattene bliver er problem med det tredje hegn jeg sætter op så terrassen er aflukket :) men jeg sætter selvfølgelig hegnet op først og holder øje inden jeg anskaffer mig vagtlerne, det er nu også forholdsvist sjældent der kommer en kat forbi på den side af huset, så jeg håber at hegnet er godt nok til at holde dem væk! Har endnu ikke set en kat der gad at kravle over hegnene, de går bare uden om, de dovne dyr.. Så jeg krydser fingre :) hvis kæresten har tid tager vi ud og køber hegn idag :)
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: SaphiraTWD efter 26 November , 2013, 09:56
Fik forresten aldrig svar på om der er et godt sted på Sjælland at købe japanske vagtler? Vil helst ikke tvinges til at købe de billige fra dba osv da jeg har en fornemmelse af at dyrene nok ikke bliver behandlet helt optimalt...
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: SaphiraTWD efter 26 November , 2013, 10:40
Hvor og hvordan foretrækker de egentligt at lægge deres æg? Altså hvis man lavede skjul til dem i form af nogle kasser med ramper op ville de så ikke lægge æggene der? Efter hvad jeg har læst mig til lægger de deres æg lidt rundt omkring i hvad skjul der nu er tilgængeligt, er det korrekt forstået? Eller er jeg helt forvirret?
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: Egon efter 26 November , 2013, 10:58
Altså hvis man lavede skjul til dem i form af nogle kasser med ramper op ville de så ikke lægge æggene der? 
Hvis det er de japanske vi snakker om, tror jeg ikke du får dem i redekasser. Hos mig lægger de gerne deres æg i et roligt hjørne eller i skjul ved en stor spand jeg har til at stå med sand og et lille dødt træ i til det par nymfer der også er i volieren.
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: Edmond efter 26 November , 2013, 11:13
Vagtler kan bedst lide selv at finde redemateriale. Jeg plejede at give mine lidt småkviste, blade og kokosfibre. Hvis der er varmt nok, laver de bare en fordybning i jorden og forer den lidt.
De kan flagre op til m. i højden, hvis de bliver forskrækkede.
Det er min erfaring, at vagtler der er udruget i rugemaskine, ikke passer deres æg. Jeg havde ikke problemer med det, efter at jeg kun købte de naturudrugede.
Det er bedst, at de ikke forstyrres hele tiden, når de først begynder at lægge æg.
God fornøjelse :)
Kaviar eller laks med blødkogte vagtelæg. Muf!
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: SaphiraTWD efter 26 November , 2013, 11:43
Ok mange tak for svarene :)

Hvor er jeg dog fyldt med spørgsmål...
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: Metmus efter 26 November , 2013, 15:08
IGEN..vagtler er vilde fugle, dvs de opfører sig SLET ikke som høns mht redekasser osv osv.. jo mere skov agtigt, det er, des bedre trives vagtlerne. De foretrækker jord frem for sand, men en valgmulighed er jo perfekt.
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: SaphiraTWD efter 26 November , 2013, 15:19
Hvilke planter kan man bruge til at skabe en form for miniskov i et bur? Jordbær hører jeg blive gentaget at de er gode til vagtlerne, men jeg synes jo at lidt forskelligt virker mere naturligt en kun en type plante. Da der jo er næsten en meter til loftet (minus jordlaget selvfølgelig) må der jo være plads til noget lidt højere end jordbær :) det kan godt være at jeg er for fantasifuld men vil godt have at de får det bedst muligt, og man bliver kun klogere af at spørge.
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: SaphiraTWD efter 26 November , 2013, 15:27
Jeg må indrømme at de bur indretning designs jeg har set under min uendelige søgen på viden om disse fantastiske fugle virker mig noget bare. Noget sand et par grene og fodderskåle.. Det lyder kedeligt at være vagtel i de bure...
Jeg vil ihvertfald forsøge at give dem så meget vegetation som muligt ^^ det bedste er jo ikke et bur det ved jeg men derfor kan det da godt være et 5-stjernet vagtel bur ihvertfald! ;D
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: ncj efter 26 November , 2013, 15:27
Her må du igang med at bruge fantasien;-).Nogle små prydsgræsser,og her ved juletid kan man købe nogle små enebær i de fleste supermarkeder.Samt lidt fyrgrene,men husk der skal jo også være plads til vagtlerne.:-).
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: SaphiraTWD efter 26 November , 2013, 15:34
Ja selvfølgelig det er jo dem det handler om! En vagtels-afstand eller 2 imellem hver plante som et minimum  ;D jeg skal jo også selv kunne komme til at gøre rent derinde :) gider ikke skulle grave igennem et virvar af planter. For mange planter er vel heller ikke alt for sjovt for fuglene.

Ps. Hvilke planter skal jeg holde mig fra? Altså er der noget de ikke kan tåle?
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: jes.l.h efter 26 November , 2013, 16:58
Forskellige græsser som de kan stå i skjul af og nålegrene er gode til og lave små huler af. Hvis jeg skal lave vagtelbur igen bliver det med vækster i potter. De er nemme og bytte ud hvis de skraber dem i stykker eller spiser dem. Forskellige krydderurter vil de gerne ha og spise af, så her er det osse nemt med noget i potter. Mht til deres æglægning, så bruger de og lægge æggene spredt over det hele. Det er fra naturens side en god ide, da de så kan se hvor der er sikkert og ha en rede. Redekasser skal du ikke forvente de bruger, og slet ikke hvis du fjerner æggene.
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: jes.l.h efter 26 November , 2013, 17:08
Jeg vil lige tilføje, at jeg havde mine vagtler i et helt åbent bur med et hus til. De valgte som regel og sidde udenfor i en samlet flok. De kunne nu godt finde ud af og gå ind, men gjorde det ikke
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: SaphiraTWD efter 26 November , 2013, 17:10
Ok mange tak for Info :) det er dejligt med sådan nogle kloge hoveder der kan hjælpe en når man ikke selv kan finde noget Info om tingene ;D
Hvilke typer krydderurter er der tale om?
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: jes.l.h efter 26 November , 2013, 17:17
mine spiste persille og purløg
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: Edmond efter 26 November , 2013, 17:23
Jeg havde altid et hjørne med mos, som jeg gav lidt vand ind i mellem. Der elskede de at være.
Men som sagt, de trives bedst, hvis de får ro.
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: Metmus efter 26 November , 2013, 19:17
Det bedste vagtelbur er og bliver et drivhus efter min mening! Jordbær planter dør hen nu her, men gror op til april igen, men mange bruger pyntegrønt rundt i hjørnerne, så de små kan suse ind bag ved.. Foderskåle har jeg ALDRIG brugt, de skal selv finde deres føde! Et stykke med bart (sand el jord) er ganske ok, så længe de har flugt- og gemmesteder :-)
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: Dan Ullerup efter 03 December , 2013, 23:22
SaphiraTWD - På denne side:
http://www.gardenpatch.se/vaktelsidor.html

Klik der på menuen ovre til venstre "Giftiga växter", der kan du se nogle af dem du skal holde dig fra. Husk dog på at planter jo skal have vand (og vagtler jo ikke skal vandes på den måde:-). Derfor kan det anbefales i stedet at lægge f.eks. nogle fyrregrene, nogle tykke rør de kan gå igennem etc.

Jeg har det selv sådan i mit drivhus (med fliser i), at de har et sted, hvor der er jord/fliserne er fjernet - og der står en figenplante, de kan gemme sig under (hvor der vandes i et rør), og dertil har jeg så strøet fuglesand ud i den anden ende, som de så kan sandbade i.

Hvis der var andre spørgsmål (for du stiller godt nok en del lol), som der ikke er blevet svaret på, så stil dem lige igen :-)

Edit: Modsat alle andre, så synes jeg du skal have dine japanere indenfor i stuen... og så sende os en film, når de sandbader - det tror jeg vil se sjovt ud ;-D
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: August P.n.k efter 04 December , 2013, 20:38
Dan så ville jeg foretrække hun filmede mod sig selv, så vi så hendes reaktion når hendes fine gulv blev fuld af skidt... ;) ;D
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: SaphiraTWD efter 11 December , 2013, 18:18
Hehe, ja ja det er godt med jer. Nu ved jeg bedre og gør klar til dem ude på terrassen ;)

Jeg har et meget fint spørgsmål jeg endnu ikke har fået svar på: hvem her på Sjælland har japanske vagtler? Og kan det mon lade sig gøre at købe nogle til foråret?
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: SaphiraTWD efter 22 December , 2013, 23:43
Når, nu er kæresten og jeg så småt begyndt at snakke om at flytte sammen så fugleplanerne må lige sættes på pause - det er jo ret dumt at anskaffe sig dyr og så flytte lige bagefter :/ men det gode er at vi har fået øjne for et fint lille sted med en god have, så der bliver mere ideelle forhold for fuglene ^^ (og for os selvfølgelig XD)
Titel: Sv: Vagtler i højden?
Indlæg af: SaphiraTWD efter 22 December , 2013, 23:50
Dan så ville jeg foretrække hun filmede mod sig selv, så vi så hendes reaktion når hendes fine gulv blev fuld af skidt... ;) ;D

Der er forresten desværre ikke så meget fint ved mit gulv -.- det knirker helt sindssygt hvis man træder nogle bestemte stedet :( dårligt håndværk... :-\

Bare et lille sidespring. Kan godt være jeg er hunkøn men det betyder altså ikke at jeg er bange for støv ;)