Jeg ville helt klart give de nyklækkede kyllinger til hønerne, jeg ville lægge kyllingerne under om aftenen, når det var mørkt og holde kyllingen inden i hånden så evt. hak fra skrukken blev på oversiden af hånden (det er såmænd ikke så slemt med et lille hak for et menneske).
Jeg har selv både sort-kobber og blå-kobber maran samt gråstribede dværgmaran, og de er næsten alle super kyllingeførere. Jeg har haft araucana, de var også gode.
Du skal selvfølgelig lige holde øje, og mener du, at en af hønerne ikke klarer opgaven, kan du bare tage kyllingerne og give til en af de andre. Høner kan typisk passe mindst dobbelt så mange kyllinger, som hun kan ruge ud.
Hvis rugemaskineæggene klækker kort tid efter skrukkens æg, kan hun også få lidt flere kyllinger, men der må helst ikke være for mange dages aldersforskel. Men selv med større aldersforskel kan det gå, hvis man holder dem lukket inde indtil de mindste er ca en uge gamle.
Kyllinger får en MEGET bedre opvækst hos en rigtig høne fremfor vores velmenende pasning. Der er hønen altså eksperten