Forum > Foder

Grønt til hønsene

<< < (2/3) > >>

Lone:
Jeg dyrker masser af grønkål (kun til hønsene!) hver vinter, og der plejer at være næsten til mælkebøtterne sætter blade. Men i år har frosten været hård, så det er slut. Men mine høns er glade for fodergulerødder til at hakke i, for der er ikke meget caroten/farve til æggeblommerne i hvidkål. Og så etablerede jeg for et par år siden et 'mælkebøttebed' i den ende af køkkenhaven, der alligevel skygges af et par store træer. Der trives vores grøntsager ikke - men mælkebøtterne gør, og jeg kunne sidste år høste masser af grønne blade i maj måned.

torsholt:
Der er folk der spirer korn til deres høns, jeg har ikke selv prøvet det, men der findes metoder til at skaffe masser af grønt hver dag på den måde.

Marie1:
Jeg har helt opgivet at have en køkkenhave, det var et helvede med indhegning og overdækning. Nu har jeg høns, punktum, og de raserer stort set hele matriklen, når de altså må være der.

Det med det spirede korn var værd at prøve. Tidligere har de ikke været interesseret, men jeg vil forsøge igen.

Gulerødder rører de desværre ikke, de er ellers til at komme i nærheden af prismæssigt.

Lone:
@Marie1
Har du prøvet at rive gulerødderne til en start, for at give dem smag for 'sådan en orange ting'?
Orme/strimmel-formede ting plejer at tricke en hønsehjerne, så måske kunne det være vejen frem?

Gerda:
jeg river også gulerødderne og de er vilde med dem. Køber en sæk hos land og fritid og tager de bedste fra til os selv og så bliver manden min ellers sat i gang med at rive på kenwood maskinen og det bliver pakket i passende poser og i fryseren med det. Hvis ikke vi gør det rådner de inden vi kan nå at vende os om.

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

[*] Forrige side

Skift til fuld version