Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Marie1 efter 16 ſeptember , 2017, 09:38

Titel: Den svære udvælgelse.
Indlæg af: Marie1 efter 16 ſeptember , 2017, 09:38
Nu er det for alvor tid til at vælge nogen af mine kyllinger fra foråret til eller fra. Det er ikke nemt.
Det er blandinger og næsten alle er smukke og specielle.
Med hanerne går det nemt, de er SÅ irriterende, ikke mindst for gamle og unge høns.
Mine høns går frit om dagen, men de skal jo være inde om natten, og den bliver snart lang. Så hvor mange kan jeg beholde?
Æggene kan jeg fint komme af med, de er i høj kurs hos venner og familie.
De er ikke specielt dyre i foder. Og jeg elsker at se på dem.

Mit hønsehus er snart fordoblet til godt 12 m2, hønsegården er ca. 20 m2, og de er kun lukket inde, når jeg ikke kan nå at komme hjem og lukke dem ind. Det sker ikke ret tit, da det har høj prioritet.

Skulle der komme en ny gang fugleinfluenza, må jeg tage konsekvensen til den tid, men jeg vil ikke tage sorgerne på forskud.

Jeg mener at have læst, at en hane max kan have 10 høner i sin flok, er det rigtigt forstået?

Kan man have 2 flokke, dvs. 2 haner i det samme hus og samme gård?
Titel: Sv: Den svære udvælgelse.
Indlæg af: Lilli efter 17 ſeptember , 2017, 11:40
Ved ikke med max antal høner pr. hane, vores har 14 damer, der hvor vi fik rugeæg sidste år havde hanen 50 damer, og alle æggene var befrugtede. De høner du ikke selv kan beholde, kan de ikke sælges? Men du har ret i at det ikke er let at vælge :)
Titel: Sv: Den svære udvælgelse.
Indlæg af: Marie1 efter 17 ſeptember , 2017, 20:06
Hvis det ikke er så vigtigt med 10 eller 15 høner kan jeg vente og se tiden an. Det ville være rart.
De fleste hanekyllinger sover i fryseren nu. Og straks er et nyt tågehorn gået i gang. Det bliver hans tur næste gang.
Titel: Sv: Den svære udvælgelse.
Indlæg af: Marie1 efter 17 ſeptember , 2017, 20:08
Det er vist mest mig, der synes hønsene er fine. De er blandinger af Engelsk Araucana og landhøns og meget forskellige. Men hvis nogen er interesseret, må de endelig sige til.
Titel: Sv: Den svære udvælgelse.
Indlæg af: Alice efter 17 ſeptember , 2017, 20:32
Hvorfor skulle de ikke være fine, selvom de er blandinger? Hver høne har sin personlighed, og den afhænger ikke af en flot stamtavle.

Du kan godt have flere haner sammen, når de har høns nok. Den ældste hane vil bestemme, men hvis han tror, at 2. hanen er hans søn, eller man har to brødre, kan det gå godt. I den svenske hønsebog anbefaler man 3 haner i stedet for 2, så der ikke bliver en "hakkekylling". Men det kan også pludselig gå galt, og så må man gribe ind.

Jo større pladsen er, jo bedre går det, så "underhanen" ikke behøver at stille til bank hele tiden.
Titel: Sv: Den svære udvælgelse.
Indlæg af: TroelsRasmussen efter 18 ſeptember , 2017, 12:18
Jeg vil mene at 20 til 25 høns kan gå sammen i en flok, hvis de altså har plads nok (eller underholdning nok)
Titel: Sv: Den svære udvælgelse.
Indlæg af: Marie1 efter 18 ſeptember , 2017, 18:04
Tak for svar.

Gad vide hvor jeg har det fra, det med de 10 høns per hane.
Under alle omstændigheder er det fint, at jeg kan beholde nogle flere.
Titel: Sv: Den svære udvælgelse.
Indlæg af: Hans-Kurt efter 18 ſeptember , 2017, 18:38
Du skal bare være glad for dine X. Der er blandt raceavlere efterhånden ved at brede sig en indavl, som de på et tidspunkt må til at gøre noget ved. I sidste blad fra DFFR, er en beskrivelse af problemet.

Jeg husker det sådan, at en høne kan rumme op til 20 - 25 andre individer, som hun kan kende forskel på og som hun kan indrette sit liv på, mht den meget omtalte hakke orden. Kommer antallet der over, ødelægges den naturlige hakkeorden.

Jeg har ikke gjort mig tanker om, hvorledes en høne i en flok på 1.000 til 2000, må ha det, og så i en stor hal med kunstlys 14 timer daglig.

Bor hun i en flok af samme størrelse, men med adgang til det fri, tror jeg hun bedre kan få dagen til at gå, uden de store problemer.
Jeg tror hun reagere som mine fritgående høns gør, nemlig sjokker rundt delvis for sig selv og leder efter føde. Kun når hun skal på rede eller på pind for natten, møder hun andre høns hun ikke kan genkende overhoved. Mon hun forsøger at finde sammen med en lille flok, som hun kan føle sig tryk med ? ja hvem ved :D

Så dit antal er fint  /o
Titel: Sv: Den svære udvælgelse.
Indlæg af: Marie1 efter 19 ſeptember , 2017, 09:46
Jeg ER glad for mine X er.

Jeg er overbevist om, at de er sundere og mere livskraftige, end de rene racer.

Og det gælder al raceavl.

Selvfølgelig mangler de et ensartet udseende og temperament, og i industrien og landbruget giver det også god mening at avle på enkelte egenskaber. Dermed ikke sagt, at jeg er tilhænger af den måde, det foregår på.

I min flok kommer der ind imellem nogle ret specielle individer. Men de smager fint.

Af nogle naboæg jeg rugede ud i foråret, er der kommet den smukkeste høne. Hun er en blanding af Isa Brown og en hane af ubestemt herkomst. Hun lægger fine brune æg, og planen er at hun skal være biologisk mor til mine kyllinger til næste år. For jeg kan jo også komme til at lave indavl med min X er.

Og jeg er så glad for, at jeg kan beholde dem allesammen. Jeg har plads til dem både inde og ude, og de er en fryd for øjet og sjælen.
Titel: Sv: Den svære udvælgelse.
Indlæg af: Maria2aaen efter 30 ſeptember , 2017, 11:05
Ja, jeg synes også det er svært at vælge  :o ;D Som du siger, de er så fine, jeg har også mest blandinger og elsker forskelligheden  /o
Jeg tager først hanekyllingerne ud af ligningen - så kan man bedre overskue de øvrige. Så tager jeg de svageste fra. Vi har bl.a. én som vi kalder "head case", det er ellers en ret flot hønekylling på vel 4 mdr. nu, men hun har bare altid været nederst i hierarkiet og fået ret mange klø som mindre kylling. Så hun går altid for sig selv, og holder sig afsides fra de andre. Mine høns går også frit i haven, så hun kan heldigvis godt finde ro og fred, men jeg synes ikke det er fair at beholde hende, så hun skal slagtes om en måneds tid, når hun lige får sat lidt mere krop. Ellers så prøver jeg at være tro mod mine avlsplaner for næste år. Altså hvilke slags høns er det jeg gerne vil have i flokken de næste 2-3 år? Og så forsøger jeg at vælge ud fra det. Men selvfølgelig, nogle af dem er bare så smukke, at de får lov at blive, uafhængigt af hvad man troede man ville frem til  ;D Vi tager også den gamle hane fra i år, fordi mange af hans afkom skal indgå i flokken, og så bliver det jo indavl. Så jeg regner med at købe rugeæg næste år, og på den måde sikre nyt blod.
Titel: Sv: Den svære udvælgelse.
Indlæg af: Lene Lestat efter 30 ſeptember , 2017, 21:59
Og så til den fordom som mange raceforskrækkede mennesker har og det er at racehøns skulle være mere skravlede og mindre sunde end blandinger og hybrider....
OG NEJ dette er ikke tilfælde for der findes også mange skravlede krydsninger... Og der findes også mange sunde og raske racer høns.
Og hybriderne er endda lavet på nogle stærkt indavlede linjer af høns, som krydses til det det F1 dyr, som enten bruges i æggeproduktionen eller kød...
Men selvfølgelig industrien skilter jo ikke med dette, så for mange er det kun uha racehøns som indavlede..

Titel: Sv: Den svære udvælgelse.
Indlæg af: Maria2aaen efter 02 Oktober , 2017, 07:52
Jeg har bestemt ikke noget imod racehøns  /o jeg køber altid racerene rugeæg. Men da jeg elsker en blandet flok, og se de mange forskellige former og farver som høns kommer i, så kan jeg ikke rigtig undgå at få en vis mængder blandinger også  ;) og jeg holder af dem alle /o
Titel: Sv: Den svære udvælgelse.
Indlæg af: Marie1 efter 02 Oktober , 2017, 10:56
Enig med Maria, BORTSET fra at når der avles meget efter udseende og/eller ydelse, koster det nogen gange noget i sundhed og robusthed.
Her taler jeg ikke specifikt om høns, men om alle levende væsner. Faktisk kan man tage planter med. Hvis der bliver forædlet ensidigt på f.eks. blomsterfarve eller størrelse, koster det ofte noget i plantesundhed.

Og selvfølgelig er de fleste forædlere af planter og dyr fornuftige og samvittighedsfulde mennesker.

Den blandede og uforudsigelige flok man får, når man lader racer krydse med hinanden, har en helt speciel charme. Jeg kan også godt lide, at jeg nemt kan se forskel på mine høns. Det giver et mere personligt forhold til dem.

Efterhånden har jeg slagtet alle hanekyllinger, der er lige et par efternølere. Nu kan jeg så gå og se pigerne an. Og med tiden sortere de skravlede ELLER agressive ELLER meget frygtsomme fra. For selvfølgelig opstår der også sådan nogen i blandede flokke.
Der er kommet dejlig ro i hønsegården. Det tager ikke længere en god time at falde til ro om aftenen.
Titel: Sv: Den svære udvælgelse.
Indlæg af: Lene Lestat efter 02 Oktober , 2017, 23:17
Altså, jeg har siden 1998 opdrættet racehøns, og har pt. 7 racer. Og jeg er også kun interesseret i sunde, raske og ikke mindst racetypiske dyr. Som endvidere kan bidrage med æg og kød til husholdningen og lidt til.
Dvs. at jeg slagter og afliver de få enkelte skravlede kyllinger, som dukker op, og sorterer dermed hårdt.

For blander man netop alt med alt, så er der da en større sandsynlighed for at man får hvad som helst, eller vil man redde hver evig eneste skravl og skæv kylling. Så får man oftere nogle dyr, som ikke altid er lige heldige....
 Og nej det behøver bestemt ikke at koste i sundhed at skulle avle efter en standard for en race....
Titel: Sv: Den svære udvælgelse.
Indlæg af: Marie1 efter 03 Oktober , 2017, 10:21
Lene, jeg er ikke uenig med dig.
Som jeg skriver, findes der masser af fornuftige avlere.
Jeg selekterer også for skravl og den slags, jeg vil bare netop gerne have lidt af hvert.
Titel: Sv: Den svære udvælgelse.
Indlæg af: Maria2aaen efter 04 Oktober , 2017, 07:35
Men er princippet bag hybrider ikke at man ved at blande to racer, får det bedste fra begge i første hug? Hvis man så fortsætter avl med hybrider får man alt muligt mellem himmel og jord, og fx nogle kyllinger vil så få det værste fra begge forældre racer? Det er i hvert fald sådan jeg har forstået princippet/teorien.  :o Så i teorien bør blandingshøns med racerene forældre vel teoretisk set giver blandinger vel bedre produktions egenskaber  ??? Hvilket vel er grundlaget for brugen af hybrider i industrien. jeg synes selv at opleve at mine blandingshøner hurtigere begynder at lægge æg, at hanekyllingerne tidligere kan kønsbestemmes, og at de fælder mindre. Men min flok er jo så lille at det næppe er et videnskabeligt grundlag  :o ;D