Hurra for teamwork
Jeg fandt ud af, at med en stump vandrør, et dask i nakken, så går de ud som et lys. Faktisk fik jeg slået så hårdt sidste gang, at han døde af slaget. Nemt og hurtigt
.
Men tilbage til skrukke-glæden. Selvom hun ligger der på reden, bred og "oppustet" og ser brysk ud, så er det da et herligt syn.
Jeg tror jeg har gjort ret i at anskaffe rugeæg udefra. Da jeg for lidt siden fodrede og gjorde rent i hønsehuset, så jeg hanen gøre et par forsøg på at parre hønerne. Han går noget hårdt til værks og tager fat i nakken, med det resultat, at de kæmper sig fri og stikker af. Så jager han hønsegården rundt i et stykke tid efter dem. Men de er altså hurtigere end ham. Jeg hakkede hovedet af min "gamle" hane og fik ham her i stedet, fordi den gamle jagtede os og slet ikke parrede damerne, men han var noget så rar ved dem. Den nye er nærmest bange for os, men ser heller ikke ud til at have held med at bringe slægten videre, spændende.