Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Foder => Emne startet af: Nielsen efter 02 Februar , 2008, 17:22
-
Emnet er blevet delt. Her er linket til det indlæg der har startet debatten: Indlæg om startfoder (http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,302.0.html)
/Susanne
Lige et lille spørgsmål....
Mange bruger startfoder hele året rundt til alle høns (syns jeg at have hørt)
Men nu har jeg bestilt en sæk startfoder til eventuelt kommende kyllinger, hvordan ved man om der er medicin i ? Det står måske på sækken ?
Ved godt det lyder lidt fjollet, men jeg vil da godt være 100% sikker ;)
-
Jeg forstår så udemærket dit spørgsmål, for jeg vil heller ikke spise æg med medicinrester i, når jeg giver det til voksne dyr!! :)
Du kan se det i indholdsfortegnelsen. Det heddder coccidium - evt med et længere navn.
-
Tak for svaret, det vil jeg da lige tjekke når jeg neter foder her i næste uge. :)
-
Hej
Jeg er en af dem som bruger kyllinger foder altid og til alle dyrene.
Der er vist ikke medicin i foderet mere, det blev jo kaldt vækstfremmer så det er vist fjerne.
Jeg har ikke tjekket mit foder, men vil da lige kikke på indlægssedlen og så vil jeg give svar her.
Jeg vil da godt begrunde hvorfor jeg bruge startfoder.
Det er småt, der var for meget spild da min høns ikke ville spise de store piller i.
Der er mere animalsk protein i start foderet og ikke så meget korn, så der for får min høns hvede ved siden af.
Det er det animalskeprotein som gør at hønse lægger æg.
Tommy
-
Ved DLG kan man selv vælge om man vil have med eller uden.
Møllerens indeholder coccidiostat.
Skriv endelig videre Tommy - go' ide!
-
Man skal huske at kigge på sidste salgsdag når man køber startfoder her først på sæsonen... det er næsten galt hver år i min foderbutik! ved ikke om det betyder noget hvis datoen er overskredet med 6 måneder men jeg tør ikke tage chancen ;)
-
DLG (Kartofte) har ofte udsolgt af startfoder fra oktober til april. Netop pga. holdbarheden er kort, og ikke mange køber det om vinteren.
-
I det tilfælde datoen er overskredet er det ikke ensbetydende med at foderet ikke er brugbart hvis det har været opbevaret under tøre og gode forhold. det der betyder noget i den forbindelse er at vitaminer og mineraler ikke har så høj virkningsgrad lænngere og herme ikke svare til det optagne foder.
En anden ting drer kan give problemmer er overgang til voksfoder, da flere firmaer tilsættet et kroudvidende stof for at øge foderoptagelsen og hermed hurtigere vækst som vi ikke har behov for.
Bjarne
-
Og der er nogle som giver kyllingestartfoder til deres unghønniker for at trække tiden så de ikke kommer i æglægning før senere end naturen byder dem. Når de får startfoder kommer de ikke i æglægning og man kan så styre at give dem æglægningsfoderet tæt på udstillingstidspunktet fordi en høne sige at være flottest når hun kun lige har lagt de første æg.
Det gælder Barneveldere men så er det vel også for mange andre racer-så specielle er de vel ikke.
-
Ny i dette forum.
Jeg har arbejdet en del med fjerkræfoder og pasning af kommercielle dyr i en del år.
Tillad at jeg kommer med nogle bemærkninger:
Et forslag til selvblandere kunne være:
50 % Hvede, 10 % Havre, 15 % Majs, 5 % ærter, 15 % sojaprotein.
Hvede er godt foder generelt. Havre er godt for fordøjelsen og indeholder forholdsvis meget lysin (vigtig aminosyre). Ærster og soja indeholder meget protein. Resten en blanding af vitamin/mineral og gerne fiskemel.
Jeg er ikke ret glad for byg til fjerkræ, slet ikke kyllinger. Det er ikke godt for fordøjelsen. Mineraler er vigtige, især Calcium og Fosfor.
Coccidiostater er godt mod coccidiose - sjovt nok :o). Coccidiostater betragtes ikke som vækstfremmere, det er ret vigtigt! Derfor er de tilladt i fjerkræfoder indtil gældende frist før slagtning - aldrig til konsumæg naturligvis! På indlægssedlen står der coccidiostat - som regel Sacox eller salinomycin. Fristen for at foderet ikke må indeholde coccidiostat er 2-7 dage før slagtning i produktionsdyr.
Brug af coccidiostat er tilladt med dispensation i få år endnu. Man kan vaccinere mod coccidiose, men det er ikke ligetil. Husk at coccidierne formerer sig dårligt under meget tørre forhold.
Jeg er overbevist om at kyllinger skal tilbydes foder umiddelbart efter klækning. Jeg har hørt argumenter om at foder først skal tilbydes dag 1 eller 2 efter klækning for at blommesækken bedre bliver "brugt" eller optaget. Jeg (og jeg har det fra eksperter og erfaring) er overbevist om at indholdet i blommesækken fungerer som et tilsætningsstof til det foder der passerer tarmen. Indholdet i blommesækken ledes gennem en tynd kanal til tarmen, men kun når tarmen indeholder foder. Blommesækken indeholder ikke foder som sådan, men er en god blanding af vitaminer, mineralefr, aminosyrer og fedt i meget høj koncentration. Kyllingerne vil have svært ved at kapere denne blanding uden foder.
Lige umiddelbart ville jeg holde lidt igen med krydderurterne til helt unge kyllinger. Det kan være lige stærkt nok. Græs og "almindelige" urter (ukrudt) er udmærket.
vh
Martin
-
Hej Martin
Velkommen til og tak for et godt indlæg. Det er interessant på flere punkter. Jeg ved fra flere fjerkrævenner fra udlandet at man kan vaccinere mod coccidiose, men som du skriver er det en kompleks sag, hvor man skal vaccinere mange gange og med ganske bestemte dages interval.
Hvad du skriver om den daggamle kyllings evne til at optage foder, er yderst interessant, har du et link med mere info? Hvis vi kigger på hønen, så putter hun jo sine kyllinger det første døgn, det er knap du ser dem titte frem fra hende, og jeg har faktisk aldrig set en skruk fører sine kyllinger til hverken mad eller vand de første mange timer. Jeg har altid lært at kyllinger skulle opsuge deres blommesæk inden de skulle tilbydes foder, men selv om jeg er en gammel "høne" vil jeg gerne lære nyt :)
-
Hej Helen
Tak for den venlige velkomst!
Jeg vil tro jeg kan finde et link vedr. foder og blommesæk, men nu er det for sent for i aften :)
Jo hønen holder gerne kyllingerne under sig fra starten. Men jeg tror det har mest at gøre med temperaturen. Kyllinger er uhyre dårlige til at regulere deres kropstemperatur de første 4-6 dage. Kropstemperaturen bør være 40 - 40,5 grader C, men den er stærkt afhængig af kyllingernes omgivende temperatur. Falder dem omgivende temperatur, falder kyllingernes kropstemperatur også - det er vigtigt. Hønen har den rette temperatur - naturligvis, men det er vigtigt at det underlag kyllingerne befinder sig på også er rette temperatur. Er det vådt eller koldt, afkøles kyllingerne, og det er skidt! De kan meget nemt blive syge, få diarré og blommesæksbetændelse.
I "produktionsstalde" starter man med en temperatur på 32-34 grader og helst 40-50 % relativ fugtighed. Gulvene (som altid er af beton) bliver varmet op il min. 30 grader inden kyllingerne sættes ind i stalden.
- jeg prøver at finde et link, men det bliver fra "min verden" altså målrettet til produktionsdyr under produktionsforhold. Men en kylling er stadig en kylling når vi taler fysiologi, og det vil det være her.
vh
Martin
-
og så alligevel
http://www.aviagen.com/output.aspx?sec=16&con=368&siteId=2
http://www.hybro.com/template.php?sectionId=383
begge på engelsk.
Man skal huske på at det jeg har arbejdet er forskelligt fra mere "naturlige" forhold. Under produktiobsforhold klækker kyllingerne ´på rugeriet og køres ud til slagtekyllingeproducenterne. Her går der naturligvis nogle timer. Men på nogle rugerier fodrer man kyllingerne i klækkeren (ikke i DK) og andre steder fodrer man kyllingerne under transport.
Jeg er sikker på det er uheldigt at lade kyllingerne bruge hele blommesækken inden de får foder. Herved går man glip af mange af de enzymer som blommesækken indeholder. Disse enzymer er designet til at sætte fordøjelsen af foder igang. Hvis de er brugt inden kyllingen får foder vil der gå længere tid inden fordøjelsen fungerer og man risikerer at der bliver bedre plads til f.eks colibakterier (som findes alle steder).
-
Uha Martin du har virkelig fået det til at knage i mit hoved... jeg kan følge dig på flere punkter her..... og jeg vil bestemt ikke sige du íkke har ret, men er du klar over at du banker et 7 tommer søm gennem min kyllinge lærdom :o
Det er sent og for sent til at jeg får noget ud af at tygge mig gennem engelske artikler, men jeg ryger på dem i morgen når jeg kommer hjem fra job og så tager vi debatten op igen.
-
Velkommen Martin.
Som Helen er jeg meget interesseret i dine vinkler på kyllinger og deres fodring. Glæder mig til at læse lidt mere om det. Men det bliver også på et andet og mere vågent tidspunkt <O
-
Ja jeg kunne jo ikke vente til i aften med at udforske de links der Martin... og jeg må medgive dig du har ret, det er bedst for den daggamle kylling at spise med det samme.... Hold da op, det vil vække undren hos mine gamle fjerkrævenner når jeg fortæller om denne nye måde at håndtere daggamle kyllinger på. En ting er sikker jeg vil prøve det af selv i år.
Læs mere om emnet i denne rapport (http://www.hybro.com/downloads/1/effect_on_post_hatch_feeding.pdf/)
-
Fjerkræ er altså spændende :)
Jeg er naturligvis klar over at der er stor forskel på hobby- og produktionsdyr. Hobbydyr behøver jo ikke blive slagteklare i en fart, eller overhovedet slagteklare. Men en god start for kyllingen er meget vigtig for dens senere liv. De indre organer, fordøjelses- og kredsløbssystemet færdigudvikles de første ca. 10 dage. En superstart vil skabe robuste sunde kyllinger som kan klare næsten hvad som helst. Deres modstandskraft mod sygdomme øges meget og de bliver i stand til at udvikle sig helt perfekt.
-
Velkommen Martin <I
Helen Jeg kan ikke se din henvisning til raport??
Et rigtig godt emne som jo nok optager de fleste som snart får eller har fået små <L
-
Nytænkning må man jo nok sige, jeg har altid som Helen ventet, men vil helt klart prøve dette for mig, nye koncept. tak for info Martin ;)
-
Jeg kan huske at have læst om et sådant forsø på landbohøjskolen, hvor man havde inddelt kyllingerne i 3 grupper.
Jeg har altid fodret fra dag 1 :D
-
Jeg har også altid fodret dem med det samme... så kan de jo spise eller lade vær'.
Jeg vil skyde på at mine høns får 25-40% byg. Hvad er det i byg der er dårligt for fordøjelsen? Og hvilke gener/ulemper vil det give dyrene?
De spiser det da glædeligt ihvertfald.
Danny
-
Jeg hører også til en af dem som har fodret såsnart kyllingerne har lyst at æde hvilket de har 6-8 timer efter klækning i rugemaskine. Jeg tager også kyllingerne ud af maskinen efter 4-6 timer hvis de ellers er friske og i vigør. Når de kommer ud bliver de sat i en kasse med varmt strandsand hvor de også straks finder små sandkorn oa.. Jeg drysser kanariefrøblanding i sandet og i vandtruget hvilket de straks tiltrækkes af. Har i ikkeogså set de første par kyllinger som er klækket under en høne hakke efter mad hist og pist imens deres søskende lige er kommet ud af ægget og hønen derfor ikke gider rejse sig. Så må de ældste pænt vente med maden indtil alle er med.
Jeg er sikker på at det er naturligt når kyllingerne søger føde såsnart de kan vakle afsted-det kan da kun være rigtigt.
-
Se indlæg under problemer og sygdomme/øko-kyllinger og cocciodose.
Der står en masse om cicciodicider tilsat i foder.
-
I 1998 skrev jeg i vores specialklub blad for Sebright og Bantamklubben .
Start af kyllinger
Hvert år dør der små Sebright- og Bantam kyllinger fordi de ikke kommer i gang med at æde og drikke. Garvede opdrættere tager dem med tommel og pegefinger og væk er de. Men det kunne måske nok undgås i vid udstrækning med lidt omtanke. Vores kyllinger er ikke meget større end fugleunger, og går de ikke ved en skruk har de kun vores på mange måder utilstrækkelige hjælp til at komme i gang.
Det er udmærket med små opholdsstationer de første kritiske døgn, der er god mulighed for at holde øje med kyllingerne, men der skal altså frisk luft til. Alle små dunede væsener skal have dyppet næbbet og sunket vandet inden de sættes ned i varmekassen. Foderet der sætter dem godt i gang kan være, kylllingestartfoder, knust med en kagerulle, smuldret godt sammen med et most hårdkogt æg, fra velfodret, gerne fritgående høns, tilsæt lidt skinnende kanariefrø. Jeg lover jer de kommer godt i gang. I varmekassen må der ikke mangle knust trækul og sand. I tænker måske det kan være ligegodt om ægget kommer fra fritgående høns eller ej, det er det altså ikke. Vi er, hvad vi spiser. Jeg spiser også hellere et af mine egne dyr, jeg ved, har fourageret i min egen usprøjtede have, end et dyr fra købmanden, der har fået en elendig ensidig kost. Jeg kan se forskel på æggene på de høns jeg har der går frit, og dem der er nødt til at spise hvad jeg synes de skal have. Den bedste start på livet er et godt måltid.
Giv dem ikke valsede havregryn, det giver mavepinde og klumper bag i. Synes I de absolut skal have valsede gryn, så køb valsede byggryn det tåler de godt.
Meget hurtigt, jeg starter 2. dag skal de have klippet grønt, og de tåler det godt.
Med lidt omtanke behøver vi ikke miste ret mange af de små. Og jo dygtigere vi bliver til at starte vore kyllinger og passe dem, jo mindre tillæg er det nødvendigt at lægge til hvert år.
Held og lykke med opdrættet i år.
og det var jo set i denne tråds info både rigtig og forkert :D
-
Vedr. byg til kyllinger og høns.
Det var byg til kyllinger jeg ikke mener er en god idé. Byg indeholder relativt mange ufordøjelige cellevægsstoffer. Disse går ufordøjet igennem tarmen og belaster fortdøjelsessystemet unødig meget og gir våde klatter. Nærmere betegnet drejer det sig hovedsaglig om ligning, som ikke kan fordøjes. Ligning findes i alle planter. Hvis man ser et halvkomposteret blad fra et træ, kan man nogle gange se "skelettet" som det eneste der er tilbage. Dette "skelet" er bygget op af bl.a. lignin. Desuden kan betalucan og lidt højere indhold af kalium give problemer.
Høns og haner (altså voksne dyr) kan udmærket bruge 10-20% byg i foderet. Men hold det væk fra startfoderet. Brug majs! Majs er et fortrinligt fjerkræfoder, ikke mindst til små kyllinger.
se evt her:
http://www.eksperimenter.dk/hjemmeblander/xtema-hjembl-raav.html
-
Og med sådan en fætter her, er det vist let at lave kyllefoder:
http://www.america-thisted.dk/showpage.asp?id=849&profileid=1000&siteid=1&pagetype=produtpage&vid=1226 (http://www.america-thisted.dk/showpage.asp?id=849&profileid=1000&siteid=1&pagetype=produtpage&vid=1226)
-
Kom lige i tanke om at jeg jo har en kværn (på lager 4 i laden). ;D
-
En gammel kaffekværn - mølle er også udmærket til at lave noget malet foder med.
Jeg bruger at male en halv liter duefoder - med forskellige kornsorter, majs og ærter hver dag til at komme i mit blødfoder.
Også kyllingerne startes med dette malede korn og så noget special knækfoder fra Meldgaard.
Har man racer med gule ben og fodere tidligt med knækfoder med masse majs i, så er man ikke i tvivl når man sætter fodringe på i 6-10 ugers alderen om de avlsmæssigt har gule ben eller om de bliver lyse - lidt grå eller hvad - en nem måde at sortere på.
-
Jeg har altid brugt majs trods den meget modvind det har fået fordi det kan give for fede høns som ikke vil lægge æg. Jeg har aldrig fodret kun med majs og tror i det hele taget mest på at varieret kost er sundest. Men jeg har givet majs (1/4 del af foderet) til alle voksne dyr om vinteren hvor kulden har bidt og fordi jeg ikke bryder mig om at bruge æglægningsfoderet. Der er jo mange proteiner i majs og derfor har jeg en overbevisning om at det er en af grundende til at jeg får æg om vinteren uden kunstigt lys og æglægningsfoder. Jeg har aldrig haft problemer med for fede høns som ikke vil lægge æg. Jeg giver også rigeligt majs til hanerne et par måneder inden udstilling hvilket giver endnu flottere gule/røde løb på mine dyr. Og kyllingerne har bare fået majs fordi jeg har tænkt at proteinerne er godt når man skal vokse-de første 3 leveuger næsten kun kyllingestart og kun en smule majs-senere ca halvt af hver. Alle får knækket majs (eller som det hedder hos forhandleren knust)
Jeg skal da prøve at ligge mærke til løbsfarven hos de 6-10 uger kyllinger og se om der er forskel. Jeg har nu kun set gule ben de sidste to år og tror jeg har avlet mig ud af de grå ben jeg så inden.
Nu er kornkværne ret dyre men det kunne helt sikkert være godt at knække sit eget foder, så er det frisk og man kan selv bestemme hvad der skal i. Det er jo sådan at korn som bliver malet/knækket/valset mister meget af sit krudt efter nogle måneder. Og når man først har smagt og duftet brød bagt med friskmalet mel er man ikke i tvivl. Uhmmmmm
-
Jeg bruger også en lille kaffekværn til at male korn til kyllinger. Kan klart anbefale Meldgaards (http://www.meldgaard.com/dkcontent/default.asp?VIRKSOMHED=FODER&ID=73/) knækket majs, majs har kaffekværnen svært ved at tygge sig igennem.
-
Hold da op, jeg som har haft høns i så mange år ca 15år eller mere, får jeg nu svar på mange tanker man går og gør sig, og nu hvor jeg er begyndt at både læse og selv stille diverse spørgsmål inde på fjerkræ, har jeg fået en god viden, man berøre jo mange spørgsmål, bla startfoder, jeg havde aldrig vidst at jeg kunne bruge det indtil de var klar til at lægge æg, jeg er så glad for dette forum, i gør det bare godt alle sammen. <E
-
Jeg kan se på vores hvide silkehøne, at hvis man giver majs, og man tænker på at gå på udstilling, så skal man holde meget igen med majsene, da de farver fjerene.
Dette gælder sikkert kun hvide høns.
Hun har fået en rigtig fin gylden farve, i forhold til de sidst ankomne, der er helt hvide.
Men.... de elsker majs, *ggg
-
Det er sjovt du siger det Børge. Jeg har lige snakket med en opdrætter af hvide italienere var det vistnok og han siger at for meget hvede giver gule fjer hos de hvide dyr. Men at han sagtens kan give majs uden at der sker noget med farven i fjeren. Nu bliver det først svært at forstå. Umiddelbart ville jeg også tænke at majsen giver farve mere end hvede, det kan jeg jo se på løbene på mine dyr. Men han har en anden erfaring ::) ::)
-
Jeg kan tænke, at det ligger i hvordan, eller hvilke majs der er blevet givet.
Jeg gav dåsemajs en overgang, bare som hygge spisning, og jeg tror, at det er disse der har farvet igennem, og ikke så meget de tørrede.
Ved ikke, om der er nogen forskel på det.
-
Det afhænger af den hvide fjer, den er meget forskellig fra race til race. Der findes hvide farver, der er mættet hvid og hvor der ikke ændres farve ved fodring med f.eks majs, hvede, gulerødder, rejer og rødbeder, mens der er andre hvide farver, hvor den oprindelige farve er fortrængt af luft og dermed ser fjeren hvid ud, men er det ikke.
Jeg har lært det af Flemming Schjøtte og har det på papir et sted, skal nok få det fundet frem og videre givet til jer.
Farve arvegang er enormt spændende.
-
Det er al genetik egentlig, men noget af det er bare p.... besværligt.
Kan godt huske, da jeg begyndte på farvegenetikken på vores katte, jeg forstod ikke en dyt, men har da efterhånden temmelig godt fat i det nu.
Nu kan man så starte forfra, men der er det så godt, at man kender grundbegreberne, *gg
Er da spændt på, om du kan finde det stykke papir, og indvie os i noget af det genetiske.
-
Jeg behøver ikke lede, har fundet dem på nettet
http://hadstenfjer.dk/php-files/downloads.php?cat_id=1
-
hej er der nogle der har prøvet startfoder til fasanar til kyllinger
det skulle indeholde mere dyreprotein ind almindelig startfoder mhv jesper
-
Hej, er der nogle af jer, som kan sige præcist, hvilket startfoder, købt eller selv blandet, vi skal bruge til vores første kuld økologiske kyllinger som kommer den 30. marts?
På forhånd tak.
-
DLG er da et bud
LINK (http://www.dlg.dk/Oekologi/Foder/Fjerkrae/%C3%86gl%C3%A6ggere+og+opdr%C3%A6t.htm)
Næsten nederst
NATUR KYL OP START 90, PC
-
Hej Finn, jeg mener, at der i det økologiske foder fra DLG, mangler noget vigtigt. DLG skriver:
"Indenfor økologisk foder til fjerkræ kan der opstå et problem med at tilgodese de definerede krav til Methionin, der er en livsvigtig aminosyre for fjerkræ. Indhold af Methionin i de råvarer, der er til rådighed, er ikke tilstrækkeligt til at dække de gældende behov i relation til fodring af fjerkræ. Derfor arbejdes der i videst muligt omfang på at kompensere for manglende Methionin, bl.a. ved tilsætning af betain, som udvindes af roer."
Er der nogen af jer, der har erfaring med dette?
-
Det gælder for alt økologisk foder at der ikke længere må tilsættes syntetisk Methionin, ikke bare fra foder fra DLG, men der bruges så andre råvarer for at rette op på det.
-
Methionin hører til blandt aminosyrerne og er derfor en nødvendighed. Aminosyrer i al almindelighed findes proteiner og i stor og naturlig mængde i bønner og nødder. JDe vegetabilske proteiner vil vi nok foretrække og jeg tror ,uden at vide det med sikkerhed, at det er den genmodificerede soyaskrå som giver de økologiske foderproducenter kvaler. Mig bekendt findes ikke soyaskrå som ikke er genmodificeret og konventionelst dyrket.
Overført til høns kunne måske tilsættes skummetmælkspulver eller b-gærvitaminflager som iøvrigt smager mums. Se indhold mængde her http://www.natur-drogeriet.dk/frame.cfm?id=4620&sprog=1&grp=12&menu=1
Voksne høns som kommer på græs og spiser animalsk protein som regnorm/biller/myrer og frøstande fra ukrudt oa. ville jeg ikke være spor bekymret for-jeg er sikker på at de ikke har behov for ekstra aminosyrer medmindre vi vil anvende det i en behandling fordi dyrene er syge.
-
Fandt også salg af betain til svin udvundet på planter og økologisk certificeret.
http://www.ringsemler.dk/feed.htm
Umiddelbart har jeg ingen erfaring med at give det til fjerkræ men jeg tror da sagtens de kan tåle det selvom det er produceret til svin.
-
Tak Mimi, så kom jeg i tanke om denne fra december omkring fritgående høns der skal have mindre tilskudsfoder.
http://www.foejo.dk/nyhedsmail/december_2006/fouragering.html
Der er netop lysin og methionin nævnt.
-
startfoder til fasaner har et meget højt indhold af protein. For at få indholdet så højt op, bruger man typisk fiskemel - det er det animalske protein så. Fiskemel er en meget god kilde til protein og aminosyrer, meget velegnet. Startfoder til fasaner bør kun bruges til fasaner, måske også kalkuner. "Almindelige" kyllinger vil ha svært ved at klare så meget protein. Husk altid at se på indlægssedlen! Coccidiostater som tåles af nogle fjerkræ kan ikke tåles af andre. Fiskemel er eneste lovlige animalske foderstof i DK. I Tyskland må man ikke bruge fiskemel. Kogalskaben satte en (ok) stopper for brug af animalsk foder i foder til dyr. Man har så nogle steder dispenseret for fiskemel, da det anses for uskadeligt. Bemærk at skummetmælkspulver er animalsk foder som er beregnet til dyr og mennesker.
Mange firmaer laver økologisk startfoder. Hvis de kalder det startfoder og økologisk kan man tryg stole på at det er ok.
Man må ikke tilsætte syntetisk aminosyrer til foder. I det hele taget må man ikke tilsætte syntetiske næringsstoffer til økologisk foder. Ikke fordi det i sig selv er problematisk, men syntetiske næringsstoffer strider mod grundideen i økologi. Syntetiske amonisyrer er for øvrigt klart de aminosyrer som har den højeste fordøjelighed - bedre end de vegetabilske!
Methionin er, ligesom f.eks. arginin lysin og trypotofan, en essentiel aminosyre (protein er bygget op af aminosyrer). Det betyder at ingen dyr eller mennesker selv kan danne disse. De findes kun naturligt i planter. Bælgplanter, som soja og ærter er de vigtigste kilder. Der findes stadig store mængder Non-Gmo soja (ikke genmodificeret) på markedet. Alle danske slagtekyllinger fodres med Non-Gmo soja. Det hentes i Brasilien, og kontrollen er streng og ikke til at snige sig udenom. Der dyrkes også økologisk soja (som derfor også er Non-Gmo).
Betain kan til dels erstatte methionin. Men fjerkræ som går ude og har adgang til grønt, regnorme, biller og andet godt, vil sjældent få brug for yderligere tilskud af methionin/betain. Jeg tror bestemt ikke man skal være bekymret. Man kan evt. så quinoa (som er en bælgplante?) ærter og bønner til de kære høns. Det vil være mere "naturligt". Fjerkræ (og andre dyr) har en forbavsende evne til at finde det de mangler i kosten.
-
Jeg tror at der er forskeld på om det er animalske proteiner eller vegatabilsk protein. jeg har også en fornemmelse af at det vegetabilske protein i store mængder vireker negativt. Det der sker hvis en fugl får for meget protein er at de får urinsyregigt, en ophobning af proteiner. Tvekulsur notron kan som regel sammen med proteinfatig kost klare problemmet.
Da jeg har en del vagtler og disse fugles kyllinger nok er nogle af de mest sarter sammen med agerhøns, har jeg lidt erfaringer med foder hertil.
De Sydamerkanske vagtler lever i meget tørre områder hvor der kun er halv vissent grønt at finde, men masser af insekter, som er kyllingernes foretrukne foder, og sådan er det for de fleste vildt levende fugl, hvor ungerne og kyllingernes foretrukne foder er insekter. Derfor mener jeg ikke at den lille mængde animalsk protein der tilsættes foderet er et problem. Der hvor problemet nog ligger er at nogle firmaer bruger for meget vegetabilsk protein, da det er billigere og lettere at skaffe end det animalske, og ofte er man lidt sløset med blandingsforholdet og foderet kvalitet når det drejer sig om hobby fjerkræ. Når foderet pakkes i 25 kg. sækker ender det ikke hos erhvevs avlerne hvor der stilles krav til kvaliteten.
Af samme grund bruger jeg selv en fasan agerhøne og vagtel blanding, beregnet til vildtopdrættere.
Sidste sommer lavede man en ikke bevidst blandingsfejl i dette produkt. Formentlig lå fejlen i at et nyt firma havde overtaget produktionen af et udemærket foder og var begyndt at blande Palmeolie og Rapsolie syre mm. i blandingen, man havde muligvis også sløset med råvare kvaliteten. Mange vildtopdrættere inkl. jeg selv midstede rigtig mange kyllinger før fejlen blev opdaget. Der blev indkaldt til et møde med foderfabrikken hvor forskelige undersøgelser mm. lå til grund for en helt ny blanding. Der for mig at se er væsentlig bedre end den tidligere.
Jeg vil på ingen måder være utryk ved at bruge FAV. blanding til tamkyllinger, da kvaliten er bedre i dette foder end meget af det startfoder man kan købe til kyllinger. Jeg har laver forsøg med kyllingefoder til vagtlerne og det duer slet ikke til disse sarte kyllinger.
Bjarne.
-
Jeg ser at jeg har begået en fejl!
"Man må ikke tilsætte syntetisk aminosyrer til foder"
Der skulle stå:
Man må ikke tilsætte syntetiske aminosyrer til økologisk foder.
Beklager fejlen
-
Det er helt ok Martin. Tak for din flotte redegørelse!
-
Jeg har ved mit første hold kyllinger i år besluttet at prøve dette:
Kværnet hvede og majs. Ved siden af dette får de blødfoder med en proteinkilde (kød eller æg) + vitaminer. Ud over dette finder de ting og sager udendørs som jeg ikke kan erstatte med alverdens blandinger.
Og efter nu 14 dage på denne blanding er jeg ovenud tilfreds. Ingen dårlige maver (som tidligere set ved startfoder), fin tilvækst, aktive kyllinger.
-
Det der er det gode ved selv at kværne og blande foderet er at man helle tiden har kontrol med råstofferne og har mulighed for at lave spireprøve og andet for løbene at kontrolere kvaliteten, i råstofferne.
Æg er også som det nævnes et utrolig godt kyllingefoder, når blot det ikke ligger og bliver surt ved kyllingerne, da det så virker giftigt. Men hvis man laver en trådrist som det står på og det der rages ud falder herned eller lader kyllingerne æde op hver gang, skulle dette ikke være noget problem.
Susanne skriver noget om kød der blandes i foderet. Hvilke kød drejer det sig om.
Jeg ved at nogle bruger oksehjerte til frugt og insektædende fugle.
Jeg har selv flere gange overvejet kattefodder, men problemet her er at man ikke kan være sikker på at der ikke er blandet fjerkræ i foderet og hermed er der mulighed for at overføre sygdomme der er relateret til fjerkræ.
Bjarne.
-
@ Bjarne
Jeg har taget den op her, så kan vi snakke kød i den nye tråd!
http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,799.msg6327.html#msg6327
-
Nu har jeg sådan lige hurtigt læst hele denne lange tråd igennem og kan se at de fleste vist er enige om at kyllinger skal have foder fra dag et. Men de skal vel blive i rugemaskinen til de er tørre? Skal man så sætte mad derind? Skal man sætte vand derind? Mine første kyllinger klækkede i dag ved 15 tiden og nu 7 timer efter er de sidste ikke klækket endnu, skal de ældste så vente på de andre er blevet tørre med at få mad og vand?
Jeg regner med at i morgen ved middagstid når det er varmest udenfor vil jeg flytte kyllingerne over i stalden under varmelampen som er indstillet til 32 grader. Det bliver dog kun de kylliner som er tørre, altså dem der klækkede her i eftermiddags. Er det ok?
Jeg regner med at de sidste klækker her i nat, kan de komme med under varmelampen ved middagstid i morgen?
-
Det er vist meget forskelligt hvordan man gør det. Jeg plejer at snuppe de ældste kyllinger hurtigt uden at lukke fugten ud af maskinen og så sætte dem i en skotøjsæskehus på varmt strandsand. De begynder straks at pikke efter sand eller de små blanke kanariefrøblandinger jeg strøer i sandet for at lære dem at spise. Min erfaring er at de tørrer meget bedre når de kommer ud af den klamme fugt i rugemaskinen hurtigt og hvis ikke alle lige klækker indenfor 6 timer kommer de altså ud i hold. Jeg sørger altid for at mindst en kylling er tilbage i maskinen hvis ikke alle er klækket-jeg tror dens pippen vil opfordre de andre til at komme ud. Jeg ville absolut ikke sætte mad eller vand i rugemaskinen hvor de bare trimler rundt i skaller mm.
Men det er altså ikke liv eller død om at de kommer hurtigt ud-som sagt har de jo mad med sig og hvis jeg tager på arbejde kl 13 om eftermiddagen og en kylling lige er klækket kommer den altså ikke ud før jeg kommer hjem igen til midnat.
-
Du kan flytte dem når de er tørre. Og mere end en, så ikke den skal lære verden at kende helt alene ;) Så kan der altid komme et hold over i stalden senere.
Vand og foder høre ikke til i maskinen. Ligesom det heller ikke er under hønen (men det er min mening, der er sikkert andre der bruger det). Husk i øvrigt at en kylling kan drukne i den mindste pyt, så ikke for dyb en skål.
Men bliv ikke skuffet hvis de ikke spiser med det samme. Det første døgn sover de meget oven på deres store og anstrengende indsats med at komme ud af ægget. Lok dem til foderet ved at 'hakke' med en finger i maden.
<O
-
Ja du har helt ret susanne.
Jeg kom lige i tanke om en erfaring mere vedr. at lære at spise. Når jeg sætter nyklækkede kyllinger ned til eks. 1 uge gl. kyllinger går der ikke mange sekunder før de står ved mad/vandtruget-hold fast hvor lærer de det hurtigt når der er større søskende som viser det.
-
Når jeg sætter nyklækkede kyllinger ned til eks. 1 uge gl. kyllinger går der ikke mange sekunder før de står ved mad/vandtruget-hold fast hvor lærer de det hurtigt når der er større søskende som viser det.
Ja det er effektivt..
-
>Susanne:
Når du så sætter dem i det varme strandsand, hvor sætter du så skotøjskassen henne? Under varmenlampen? Eller skal jeg beholde dem inde i huset i den lille kasse, evt. ved brændeovnen?
Mine kyllinger er nemlig stadig ikke tøre her til morgen, der er kommet 4 mere kyllinger her i nat så fugten er godt høj, derinde.
Jeg har åbnet rugemaskinen på klem som det står i brugsanvisningen man kan gøre, men hvis det ike hjælper vil jeg tage dem ud i en kasse ligesom du gør.
-
Ja, skotøjsæsken skal være under varmelampen, se evt. hvordan Helle har gjort her
(http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10234/normal_kylling10007.JPG)
og med hensyn til vand, så bruger jeg en vandbeholder til større fugle, så kan de ikke drukne, sådan en fætter i stil med denne
(http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10001/normal_vanadbeholder.JPG)
-
Oki tak. vandtruget har jeg købt en hos america.
Kan jeg godt stille skotøjsæsken ud i stalden hvor varmelampen allerede er hængt op og har kørt nogle timer? Eller skal jeg til at hente lampen ind?
-
Jeg ved ikke hvad andre gør, men jeg har dem inde i huset i ca 1 uge, og så kommer de over i stalden. ;D
-
Tusind tak for hjælpen allesammen, rart at man kan få lidt "førstehjælp" her en tidlig søndag morgen.
Nå men jeg gør det at når sandet har stået under lampen en ½ times tid kommer kyllingerne ned i sandet og ud under varmelampen i stalden. Jeg tør ikke have dem i huset, for med en stor hvalp der synes at alt skal leges med kan det nemt gå galt.
-
Nu genopliver jeg den her tråd :D...
Hvor kan man købe startfoder med Coccidiostat, nu hvor de ikke må sælge til hobby folk mere, jeg var ved møllerens ved ganges bro idag, de sælger det ikke mere, land og fritid har det heller ikke mere, så nogen der ved hvor ? :)
-
Ved godt dette er et gammelt indlæg, men jeg har klikket på de fleste links på de første sider og der er ingen der virker...
-
Hej Hanne!
Jeg er enig med dig i, at man kan gå over til voksefoder, når kyllingerne har en vis størrelse. Jeg vil bare ikke anbefale at gøre det. For det første har voksefoder en lavere næringsværdi end startfoder. For det andet betyder et foderskifte ofte, at kyllingerne i en kortere eller længere periode går i stå i deres vækst.
Jeg er pricipielt imod, at der blandes medicin i foder. Medicin er noget, jeg giver til syge dyr. Derfor tror jeg på, at den bedste fodring til kyllinger er startfoder uden medicin indtil kyllingerne er færdige med deres vækst med supplement af andre fodermidler som nævnt efter kyllinernes alder.
Venlig hilsen
Erik
-
Jeg deler samme syn på startfoder og voksefoder, idet jeg altid kun bruger startfoder og går direkte over til æglægningsfoder.
Startfoder der godtnok noget dyrere en voksefoderet, men man får et betydeligt mere næringsrigt foder for de ekstra penge.
-
I år har jeg brugt fasan start, og været tilfreds med det, og jeg bruger heller ikke voksefoder, bla. fordi hønsene ikke gider æde det.
-
Jeg deler samme syn på startfoder og voksefoder, idet jeg altid kun bruger startfoder og går direkte over til æglægningsfoder.
Startfoder der godtnok noget dyrere en voksefoderet, men man får et betydeligt mere næringsrigt foder for de ekstra penge.
Hvornår giver du så æglægningsfoder? Og hvor meget? 1/4 del og resten korn eller?
-
Jeg går fra startfoder til æglægningsfoder samtidig for alle ungdyr. Gider ikke at have/lave 2 blandinger. Så det bliver fra de er ca. 3½-4 mdr. og op til ca. 5 eller 5½ md. De store hønniker starter fint nok med æglægning, selvom de ikke har nået et starte med æglægningsfoder /o
Både æglægningsfoder og startfoder (bortset fra de første 3-4 uger) er blandingen: hvede/byg/piller - 1/3-del af hver.
Små kyllinger får meget startfoder de første uger, men dog fra dag 1. en smule hvede iblandet. Hveden øges gradvis, ligesom der efterhånden også iblandes byg.
-
Jeg syntes at mine kyllinger bliver tynde når de kommer på halv voksefoder og halv hvede plus en slat knækket majs og det sker altid når jeg stopper med startfoder, så måske man skal prøve din metode når man går igang igen med kyllinger :)
-
Jeg har faktisk i årevis fodret alle, voksne som kyllinger, med startfoder knækket majs og hel hvede året rundt, uden at have problemer ud af det.
kun de helt små kyllinger fik malet foderet i kaffekværnen i starten
-
Jeg har lige kværnet mig igennem hele denne tråd. Vel er den gammel, men for sådan en nysgerig nybegynder som mig, er det jo lige præcis hvad jeg søger af svar på alle mine spørgsmål om kylle-mad. Så er det jo helt lige meget hvor gammel tråden oprindeligt er.
Nu bliver printeren startet for denne tråd skal ud på papir og gemmes for evigt ;)