Hr. Balle.
Du skriver ikke noget om, hvor langt ind til din nabo der er, men bor du i et villakvarter med 700kvm. grund kan jeg godt følge dig. Nogle haner er forfærdelige at høre på, alt efter race kan deres galen være meget skinger. Som de andre siger tal dog med naboen og forklar dig måske ønsker de slet ikke at have tre haner, men kan bare ikke lige få taget sig sammen til at slagte en eller to, hvad ved jeg?
At beklage dig over, at det også kan forstyrre dig ude på landet, det kan jeg til gengæld ikke acceptere.
Ude på landet bør der jo netop dyrelyde, modsat plæneklippere, hækkeklippere, nabomusik o.s.v. Desværre er det også herude afløst af menneskenes støj fra div. maskiner.
Jeg for mit vedkommende kan godt lide de "rigtige" lyde herude.Hanerne der galer, hundene der gør hen under aften, først den ene så den anden,somme tider kommunikeres der over lange afstande, jeg savner køernes brølen efter tyr, sådan en ko der står og hujer efter tyr, synes jeg er så livsbekræftende, men desværre igen en lyd der næsten er forsvundet.
Du siger at du er pensionist, ja, men så er du da også fra den tid, hvor folk bedre kunne forlige sig med, at der er andre mennesker og dyr end lige dem på ens egen matrikel.
Dengang var der jo masser af børn der ikke var anbragt uden for hjemmet hele dagen, som larmede og støjede, om sommeren til sent på aftenen. Dette er blevet afløst af døde villabyer der først vågner op sent på eftermiddagen, når de stressede udearbejdende voksne og anbragte børn igen kommer hjem, men det gør det jo ikke til et hjem kun for pensionister der ønsker fred. Er det virkelig så dejligt?
Der bliver altså flere og flere mennesker, byerne rykker ud på landet og skubber de folk væk der gerne vil bo der med lidt dyrehold, men pludselig opdager, at tilflytterne ikke kan lide det der hører landet til.
Netop det med havehøns er da så dejligt, de lægger æg fra høns, der har det godt, hanen galer ja, Tænk dog på alle de industridyr der lider stor nød. for at bl.a. du kan få mad på bordet.
Det omtalte indlæg peger jo blot på den urimelighed der er i at en bestemt gruppe dyr som folk gerne vil have, som ikke er til fare for nogen, skal holdes indespærret som var det farlige rovdyr til fare deres omgivelser, modsat andre kæledyr som godt må have deres frihed.
På den anden side er loven jo nok kommet, netop fordi nogle mennesker ikke har kunnet begrænse sig og har haft alt for mange dyr til, at det ikke generer naboerne, det giver så bagslag så selv det der er rimeligt, pludselig ikke længere er acceptabelt.
Hvis jeg boede så trangt havemæssigt vil jeg til enhver tid foretrække at naboen har høns + hane, frem for at de har fritgående katte, som aflægger besøg hos mig, eller en hund der står og japper dag efter dag.
Vore behov er forskellige, ikke alle kan blive opfyldt.
VH Gunni.