HMM.......Jeg er da forbavset over mig selv !! Jeg er og har altid været hysterisk bange for fugle og får næste hjertestop hvis en undulat lander på mig ! Og jeg har aldrig nogensinde kunne røre ved en fugl uden at have en stor arbejdshandske på !
Vi har haft høns i tre år nu uden det store postyr og det er vistnok Isa Brown vi har.......de er STORE og giver masser af æg hvilket også var meningen! Jeg købte 10 kyllinger sidste efterår for at skifte de gamle udtjente høner ud og sælgeren bedyrede at han sagtens kunne kende forskel på kønnet !! Ha ha ....jeg tror han griner endnu for jeg fik 8 HANER og to høner (hvoraf den ene desværre døde) Jeg har slagtet de fleste haner og har pt. (desværre) kun en æglæggende høne tilbage ! Jeg bestemte mig til at de skulle have lov til at færdes frit overalt på gården og det nyder de virkelig......og pludselig bliver min lille høne Elisabeth skruk
Nu har hun ruget fire søde små kyllinger ud og mit hjerte er sat i brand ! Jeg er fuldstændig og helt aldeles fortabt og tænker kun på at jeg MÅ have flere høns ! Og helst racehøns !! Er det sådan det sker ! Bliver man bare forelsket i de skønne putter lige pludselig ?? Jeg kan endda røre ved dem uden problemer !! Er det ikke fantastisk ?