Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Hjælp, kyllingerne kommer snart..  (Læst 3267 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Indianer

  • Gæst
Hjælp, kyllingerne kommer snart..
« Dato: 09 Juni , 2008, 23:07 »
Hej.
Jeg har en kærlig skrukhøne, som har ligget skruk på to æg i lang tid nu. (desværre kan jeg ikke huske, hvornår hun startede..)

Hun ligger i en rede som er ca. en meters penge over jorden.
Vi har her den sidste lille uges tid, sat en bræt foran reden, som dækker halvdelen af udgangshullet, så kyllingerne ikke falder ud, hvis de skulle komme inden vi opdagede det.
Brættet fjerne vi selvfølgelig hver dag, når hun skal ud og spise, drikke osv. Og sætter det derefter på igen.
 
Nå, tilbage til sagens kerne.
Nu har jeg jo en hønemor, som ruger, så hvad skal jeg så egentlig selv gøre, for at være klar til at tage imod de to nye små (-hvis jeg er så heldig..)

Skal hun flyttes over i en rede kasse på jorden, når æggene er klækkede?
-Eller skal hun det nu?
Skal jeg også købe en varmelampe?
Skal hun fjernes fra flokken?
Skal kyllingefodderet hegnes ind med store huller i, som kun kyllingerne kan komme igennem?
Har jeg glemt noget?

Ja, jeg kan godt se, at det ser håbløst ud, med alle mine spørgsmål. Har aldrig prøvet det før, og vil helst ikke have en kedelig oplevelse...

Så på forhånd tak for hjælpen... :)

Offline Dorte Jørgensen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 91
Sv: Hjælp, kyllingerne kommer snart..
« Svar #1 Dato: 09 Juni , 2008, 23:56 »
Hej Indianer

Her på forum vil de helt sikkert kunne finde svar på alle dine spørgsmål, de eer ikke andeledes end dem vi alle stiller når vi skal have kyller for første gang.
Jeg har valgt at lade naturen - og skrukken - passe kyllerne selv, og det går fint. Mine skrukker ruger i hønsehuset i den kasse de nu foretrækker. Jeg lukker ikke af for dem. Nogle rykker ud på gulvet foran kassen, måske så kyllingerne ikke falder ud af reden. Når kyllingerne kommer passer skrukken på dem, og skærmer dem for de andre. Jeg har ingen mistet i år så resultatet indtil nu er 23 sunde raske kyller, der farer rundt mellem de voksne.

Det kan godt være jeg bare har været heldig, men det skal der vel også være plads til.  ::)

Held og lykke med dine.
Mange hilsner
Dorte Jørgensen

Sølvrandede wyandotter(dværg), mille fleurs, 0,3 toppede hollændere; 0,2 kobbermaraner; 1,2 skånske blomsterhøns; 1,2 guldfasaner, undulater, 2,1 nymfeparakitter, 2,2 rød-rød rosella parakitter

Offline Lisbeth Kristine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 812
Sv: Hjælp, kyllingerne kommer snart..
« Svar #2 Dato: 10 Juni , 2008, 10:46 »

Nå, tilbage til sagens kerne.
Nu har jeg jo en hønemor, som ruger, så hvad skal jeg så egentlig selv gøre, for at være klar til at tage imod de to nye små (-hvis jeg er så heldig..)

Skal hun flyttes over i en rede kasse på jorden, når æggene er klækkede?
-Eller skal hun det nu?
Skal jeg også købe en varmelampe?
Skal hun fjernes fra flokken?
Skal kyllingefodderet hegnes ind med store huller i, som kun kyllingerne kan komme igennem?
Har jeg glemt noget?


Hvis jeg skulle flytte dem ville jeg gøre det før æggene klækker. Jeg ville ikke have nerver til at have små kyller helt deroppe.
Du skal ikke købe varmelampe, skrukken sørger selv for at varme dem. Det ville være dumt at flytte dem fra flokken. Det er bedst de bliver der så de lærer at gå sammen, skrukken skal nok passe på dem. Min skruk bliver nærmest en paraply når de andre høns nærmer sig kyllingerne. Hun puster både kroppen og halefjer op og vingerne ud til siden.
Det ville være godt at hegne hønsefoderet ind, ellers risikerer du at de andre æder det. Du kan se et billede i mit galleri hvordan jeg har gjort med mine.
Venlig Hilsen
Lisbeth

Offline Hanne Lottrup

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 338
Sv: Hjælp, kyllingerne kommer snart..
« Svar #3 Dato: 10 Juni , 2008, 10:55 »
Hej Indianer.

Det er jo spændende at se om der kommer kyllinger. ;)

Det lyder som en ok foranstaltning med brædtet, for i risikerer at hun vil tilbage til sin fine altan, hvis i flytter hende nu.
Så snart kyllingerne er kommet, vil en rede i jordhøjde være bedst.

Jeg vil anbefale dig at tage æggene ud af reden og komme dem i en skål med lunkent vand. På den måde kan du se om æggene vipper, hvilket er tegn på liv. Kyllingerne kan dog godt sove, så testen er ikke 100% sikker. Det er en tør tid lige nu og med en rede hævet over jorden, tror jeg æggene vil have godt af fugten.
 
Om du kan have skukken sammen med de andre høner er svært at spå om. To kyllinger skulle hun dog godt kunne skærme. Nogle racer er ret agressive overfor kyller andre er ikke - du kan evt lade det komme an på en prøve.

Du skal ikke købe en varmelampe. Den bruger man kun når kyllingerne ruges fra maskine. Skrukken er dejlig varm under maven ;)

Må de store høns ikke spise af kyllingefoderet er det en god ide at have det hegnet inde, men ikke i starten, idet skrukken skal kunne komme til at vise dem hvor maden er.

Husk at bruge lave foderskåle og vandskåle som kyllingerne kan komme op i og ikke drukner i. Et tærtefad købt på tilbud, synes jeg er rigtig fint. Så kan de gå og skrabe i det og vælge det de bedst kan li. :)

Dine spørgsmål er slet ikke håbløse, husk at der hvor du er, har vi alle været.
Dine spørgsmål er hjertlig velkomne!!

Lad os høre hvordan det går! ;D