Pist væk

[Nielsen]

Her til morgen fand jeg ud af at de 2 silkekyllinger fra februar, som jeg havde tilbage. Simpelthen er forsvundet sporøst, der er ikke så meget som en fjer at se fra dem nogen steder. Hele haven og hønsegården er tjekket igennem uden at vise spor efter graveri eller noget andet 

Jeg var ude og lukke i afters lidt i 22 som jeg plejer, og alt åndede fred og ro som sædvanlig, jeg kiggede ikke ind til dem da det altid gør hanefar ophidset. Men jeg ved alle var der ved 20 tiden for der kiggede jeg lige ud til dem, og der har ingen ophidsede høns været eller noget andet.

Jeg lukker altid omkring 22 nu da de først alle er gået ind og til ro på den tid, bare en ½ time før render der altid nogen af dem rundt og lige skal ha det sidste med.

Jeg kan simpelthen ikke forstå hvordan de bare kan fordufte på den måde 

Nogen bud ?

[Egon]

Hej
Mit bedste bud er høgen, men der plejer vist at være lidt fjer tilbage.
Håber du finder løsningen og fortæller den her

[Liv]

Vi har en rørhøg som tager de store skovduer vi har i haven, derfor er vores hønsegård overdækket og hønsene kommer kun ud i haven i kortere tidsrum og kun når vi også er i haven.

Vores dværgwyandotter er kun lidt større end de fede duer, så høgen vil højst sandsynligt ikke afholde sig fra at tage dem, hvis den fik chancen. En af vores nabore fik taget en dværg silkehøne af rørhøgen for nogle år siden. Han har ikke længere dværghøns og de store høns han har nu tager rørhøgen ikke.

[Jette Jensen]

Hej Nielsen

Tjek for rotter, de kan sagtens tage kyllinger (og nøjes sjældent med 2)

Hvor der er sprække/hul som en 2-krone, kan de komme ind.

[Nielsen]

Ja rotter har vi ihverfald ikke, og så store kyllinger tvivler jeg på de tar.

Høgen skal jeg ikke kunne sige, men 2 på en gang ?

Det forbliver nok uløst, men væk er de. Det er rigtigt ærgerligt især da den ene var meget flot lys blå i farven og jeg ville ha gemt ham.

[Jette Jensen]

Har selv fået nakket 9 ud af 11 store Sussex-kyllinger, der var 6-7 uger forrige år, så jeg tror alt er muligt, desværre.

[Marianne Vedel]

Jeg har lige oplevet det samme her til morgen: hønsene var lukket ud, og gik i skovbunden udenfor vores soveværelse, pludselig var der en vældig palaver og skræppen op, så vi røg hen til vinduet, hvor vi kunne se dem flakse uroligt rundt, vi gik straks ud, og én mangler, en hvid, som jo er nem at se i forhold til de andre der i skovbunden. Der er ingen fjer eller noget som helst, vi har ledt og ledt, og hanen galer næsten non-stop, mit bud er at han råber til hende "her er vi, kom frit frem".
Jeg tror det er en høg, der har taget hende, jeg kan ikke forestille mig, hvad det ellers skulle være, men undrer mig alligevel over at der slet ingen fjer er. Og så er jeg iøvrigt ked af det og ærgerlig, for hun var sådan en lille god høne, der altid kom pilende, når man kom ud, og altid var den første til at komme og spise af hånden, og i øvrigt tigge om noget lækkert. Hun havde sådan en kær måde at lægge hovedet på skrå og kikke undersøgende, om der mon kunne falde lidt godt af.
Jeg har stadig et nano-lille håb om at hun dukker op igen, men ved inderst inde at hun nok ikke gør det. 

[Helene]

Vi havde også besøg af en spurvehøg (tror vi) for nogle år siden. Den tog Orpington'er!

Fløj dog ikke med dem, men sad og hakkede dem i ryggen, parterede dem, og fløj med dem i mindre stykker 

Vi fandt ud af det ved at komme hjem og overraske den midt i "akten" - så fik de kun lov at være ude når vi også var ude - alligevel vendte den tilbage, dykkede ned 5-7 meter fra os, og forsøgte at snuppe en høne! Kun fordi 3 mennesker, og hanen, råbende løb mod den, opgav den 

Heldigvis længe siden vi har haft besøg af den..

[Nielsen]

Jeg har for øvrigt en opdatering....

Et par huse væk fra os, lå der fjer fra den lyse så en rovfugl var det nok. Men hvorfor tage de store, når der gik kyllinger langt mindre mon 

[Jette Jensen]

Og så er jeg iøvrigt ked af det og ærgerlig, for hun var sådan en lille god høne, der altid kom pilende, når man kom ud, og altid var den første til at komme og spise af hånden, og i øvrigt tigge om noget lækkert. Hun havde sådan en kær måde at lægge hovedet på skrå og kikke undersøgende, om der mon kunne falde lidt godt af.
Jeg har stadig et nano-lille håb om at hun dukker op igen, men ved inderst inde at hun nok ikke gør det. 

Det er (næsten) en naturlov at det altid er den høne man er gladest for, der bliver ædt. Jeg havde 7 barneveldere gående, 1 høne og 6 slagtehaner. Og hvem var det lige hunden fik fat i? Hønen selvfølgelig. Rent statistisk burde det vel ikke kunne lade sig gøre, men sådan er virkeligheden ikke.

Du må skynde dig at få en ny ynglingshøne!!

Knus til dig

[Marianne Vedel]

Tak for knus, Jette, det trængte jeg vist nok til. Hanen har også været oprevet hele dagen, og galet og galet næsten uafbrudt, som for at fortælle den, hvor de andre var, hvis den skulle kunne høre det. Men bortset fra at de er lidt urolige, og ikke tør spise af hånden, hvad de plejer, er der trods alt ved at falde lidt ro på igen. Jeg skal vist også have opdatet min signatur 

[kent]

Ja det er trist når der bliver gjort indhug i bestanden, af fjerkræ. 
Husker engang jeg havde en meget stor og hidsig kok, en dag jeg kom fra arbejde stod der en ræv i gården mellem mine fritgående høns, inden jeg kunne nå at stå ud af bilen havde den taget kokken og stak af med den. Jeg sprang ind efter gevær og patroner og spurtede efter ræven om bag hønsehuset og ned i engen der stoppede han op 30 meter ude og kikkede på mig med den store røde kok i gabet, jeg sendte et skud hagl efter ham men han skiftede blot greb i kokken og røg ind i mosen. Det var jo meget ærgeligt da det var en rigtig fin kok, men den slags kan man jo ikke gøre noget ved, så livet gik jo videre. Men så efter 3-4 dage gik samme kok ski igen sammen med hønsene, så enten har den tævet ræven eller jeg har ramt med det skud hagl. Men kokken var tilbage på plads og der var fryd og gammen i hønseholdet igen.

[Marianne Vedel]

Det var dog en fantastisk happy end, Kent, wow. Se nu er min lille høne kun 22 uger, og jeg har ikke set nogle æg endnu, men en lykkelig udgang ville have været at mine høns havde formået at gemme to ting: dels at de kunne lægge æg, dels æggene, og hun nu lå og rugede og så dukkede op om tre uger med et hale af kyllinger...desværre bor H.C. Andersen ikke lige i nærheden