Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Marianne Vedel efter 25 Juni , 2008, 15:26

Titel: Hjælp min ene høne er en hane
Indlæg af: Marianne Vedel efter 25 Juni , 2008, 15:26
Under hele mit hønsehold i år har vi sommetider diskuteret om den røde høne måske kunne være en hane, den udviklede større hagelapper end de andre, men havde i øvrigt høneadfærd og høneudseende, den var bare lidt større end de andre høner og sådan med runde former i modsætning til den spraglede hane som helt tydeligt var en hane. Men så i går udviste den røde lidt haneadfærd ved at gøre kur til en høne, sådan med stive ben og slæbende vinge, hvorpå hanen resulut jog den væk, og jeg slog det lidt hen, fordi der så faldt ro på. I dag da jeg kom hjem til middag, og ville lukke dem ud af hønsegården, fandt jeg den røde klemt helt ind mellem væggen og foderautomaten, som normalt står helt inde i hjørnet, hvor den stakkels røde sad og trykkede sig med hovedet gemt i hjørnet. Da jeg snakkede med den, øjnede den en vej ud og en ven i nøden, og gik ud til de andre, hvorpå den oprindelige han optog forfølgesen og jog den væk. I dag har jeg også set og hørt den røde gale. Den går rundt for sig selv inde hos naboen, og den spraglede er MEGET på stikkerne i forsvar af sine rettigheder, bl.a. parkerede den hønsene under en rhododendron og gik så ud for at lede efter den røde, for at jage den endnu længere væk!
Jeg skal selvfølgelig af med den ene, og jeg har svært ved at bestemme mig for hvem jeg skal beholde, den spraglede er jo helt klart "et rigtigt mandfolk", men måske vil jeg få en blidere hane, hvis jeg beholder den røde? Omvendt er det måske et dårligt tegn at den røde er senere udviklet?
Men den røde har måske de flotteste farver? Hvis der nu skulle komme kyllinger (forhåbentlig)
Der er billede af dem begge i mit galleri, det bedste er det billede, hvor de jagter gåsebiller, hvor den røde er forrest i billedet og den spraglede bagerst.
På forhånd tak for input.
Titel: Sv: Hjælp min ene høne er en hane
Indlæg af: Jette Jensen efter 25 Juni , 2008, 17:47
Ville beholde den spraglede. Den har jo sat sig i respekt. Hvem ved om den røde nogensinde kan det? Har du haft problemer med den spraglede var for aggressiv?
Titel: Sv: Hjælp min ene høne er en hane
Indlæg af: Marianne Vedel efter 25 Juni , 2008, 18:11
Næ, den spraglede er såmænd meget sød, spiser af hånden osv.
Jeg havde ellers gået og tænkt at beholde den røde, fordi jeg er bange for hvordan den klarer sig, når den kommer tilbage til ham jeg har købt den af, hvor jeg jo ved at den spraglede nok bedre kan klare sig.
Nu har den spraglede også galet nærmest uafbrudt hele dagen, sikkert for at forklare den røde, hvem der er herre her på matriklen, jeg håber jo ikke den tror at nu skal den gale uafbrudt fremover, for så kan det måske være at naboerne bliver noget trætte af ham.
Jeg er jo glad for dem begge så det er en svær beslutning.
Øv bøv.
Titel: Sv: Hjælp min ene høne er en hane
Indlæg af: Liv efter 25 Juni , 2008, 18:54
Det er svært. Jeg ville nok beholde den spraglede, især når der er et ønske om kyllinger. Hvis de er fra det samme kuld, så vil der nok være en chance for at der ville komme røde kyllinger alligevel. Jeg ville ikke turde stole på den rødes evne til at kunne lave kyllinger.
Behøver den røde at komme tilbage til det sted den kommer fra? Kan den ikke sælges eller spises?
Titel: Sv: Hjælp min ene høne er en hane
Indlæg af: Marianne Vedel efter 25 Juni , 2008, 19:04
Jeg kunne nok ikke spise den røde, når man har så få som vi har, og de spiser af hånden, er det nok lidt for svært, men planen er da at spise evt. kyllinger (siger jeg i hvert fald nu).
Selvfølgelig kunne jeg sælge ham, men det ville jo ikke være anderledes end at tage ham tilbage til der hvor jeg har ham fra, flyttes skal han jo, og jeg kan jo køre ham tilbage allerede i aften, hvilket forhåbentlig vil geve ro i hønsegården. Jeg har kun én hønsegård med ét hønsehus, gården er ikke særlig stor, for de går ude en stor del af dagen.
Mit instinkt var nok at det klogeste ville være at beholde den spraglede, men mit løvemoderhjerte vil beholde den røde (det der med at passe på de svage ligger dybt i mig, men jeg kan da godt se, at det hænger dårligt sammen med Darwin  ;) )
Titel: Sv: Hjælp min ene høne er en hane
Indlæg af: Danny Westh efter 25 Juni , 2008, 21:17
Jeg skal ikke bestemme hvad for en du vil beholde men jeg er nu ret sikker på at den røde nok skal tage føringen hvis den spraglede kommer væk. Det er helt utroligt som en underkuet hane blomstre op når han bliver "manden" i flokken. Det har jeg set eksempler på mange gange.
Hvor gamle er dine høns? Hvis de er et par år gamle og den røde først har udviklet sig nu så ville jeg ikke avle videre på den men hvis de er forholdsvis unge så vil der jo altid være en føre hane og en, eller flere, underhaner.

Hvis du køre tilbage med den ene og den bliver sat ind i en eksisterende flok (hvilket jeg ikke håber) så vil den få klø uanset hvad for en du vælger.

Danny
Titel: Sv: Hjælp min ene høne er en hane
Indlæg af: Marianne Vedel efter 25 Juni , 2008, 22:34
Danny,
Jeg har faktisk været ude med min røde hane, han kom ind i den flok som han oprindelig kom fra, han er ca 23 uger. Jeg var rigtig nervøs for hvordan det skulle gå, men det var godt at se at han kom ind i flokken og straks begyndte at gøre sig lækker overfor de høner der var. Der var også 2 andre haner på samme alder, men min røde var meget større, sikkert fordi han har gået i en mindre flok og sikkert også fordi han har haft mulighed for at komme så meget ud i haven.
Med hjem fik jeg to høner, jeg mistede jo en i søndags, formentlig til en duehøg og så mistede jeg jo min fine røde "ikke-høne-alligevel".
Jeg var nødt til at tage en beslutning, for tanken om at de skulle overnatte i det lille hønsehus, gå sammen i den lille hønsegård i morgen indtil middag var ikke til at bære.
Nu tror og håber jeg på at han kan få lov at være den dominerende hane i sin gamle hønsegård.
Der hvor han kom hen ville de beholde ham og avle på ham, og jeg synes også han er en flot fyr  :)