For meget race og for lidt høns?

[Veteranen]

Hej Forum
Brugerne og gæsterne på DFF har interesser som spænder meget vidt indenfor fjerkræhold. Denne bredde er med til at give en fælles samlet styrke. Men i denne fjerkræudstillingstid, så undres jeg over hvor forskellige vores høns kan være.
Når man avler racer med toppe som nedsætter hønens syn, ekstrem fodbefjedring så dyret ikke kan skrabe eller underlige "racetypiske" kropsformer som hæmmer dyret på anden vis, er man så ikke gået for langt?
Selvom jeg kan glædes over dyrenes farver, så er mindstekravet for mig, at det er dyr som i høj grad er livskraftige og selvhjulpne. Tankevækkende, at det først er efter at flere tusind schæferhunde lever med smerter på grund af en fremavlet unaturlig kropsholdning, at man er man begyndt at overveje det etisk forsvarlige i også at bruge dyr som genstande for en udstillingssport.
Vurderes hønens trivsel, naturlige adfærd og biomekaniske funktionalitet overhovedet ved fastsættelse af hønseracernes standarder?
Eller handler det bare om at overgå hinanden i "sporten"?
På grund af designfejl i forhold til det naturlige, så er der racer jeg ikke selv kunne tænke mig i mit hønsehold.
Jeg erkender at jeg ikke er dommer for andre end mine egne høns, og mit indlæg har nok intet rigtigt/forkert svar, men jeg hører meget gerne kommentarer.
Med venlig hilsen

[Lene Lestat]

Dertil vil jeg meget gerne svare at de største etiske problemer faktisk ikke er at finde iblandt racehøns. Der skal du søge i industriens hybrider.

I standarden for alle toppede racer, står der at toppe skal være så højt og lige placeret på hovedet at det ikke hindre det frie udsyn, okay de kan nok ikke se 365 grader, men se kan de.
Endvidere har høns med fodbefjering ikke problemer med det heller. Okay de kan nok ikke grave en hel have, og har nok heller ikke godt af at gå i mudder op til ørerne, men det er nok ingen høns som har.

Ligeledes sidder der folk i Europarådet, som gennemgår alle racer, når de fremstilles til nyopdræt og her er der bestemt også etiske grænser for hvad der kan godkendes.

Du glemte det sidste, nemlig at alle de høns, som ikke kan flyve op i flere meters højde er også forkerte.

Høns har nu heller ikke smerter ved at have toppe eller fodbefjering, så at sammenligne det med hofteledsdysplasi kan man nu ikke.

Men hvis folk vil have det mest naturlige, ja så må det være Danske Landhøns.

Men læs ellers på den her tråd, som Finn en gang har startet og som belyser dine bekymringer : http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=35773.0

[Lene Lestat]

Et lille tillæg, hvis dyrene ikke er livskraftige, så er de ikke nemme at avle og det hele stopper ligesom af sig selv og sunde høns vil de fleste opdrættere også gerne have. Da vi faktisk også har høns ligesom jeg alle jer andre, nemlig til æg, kød og almen glæde.

Endvidere hedder første punkt på et point kort : Livskraft, type og kropsform samt det for racens typiske. på dette punkt kan der scores det højeste point.
Så allerede her vil små skravlede dyr falder fra..........

[Raziel]

Jeg er meget enig med Lenes indlæg. Jeg er selv rigtig meget imod overtypede dyr, som fx bulldogs, der ikke kan trække vejret, mops hvis øjne kan poppe ud, belgisk blåhvidt kvæg, som ikke selv kan føde deres kalve o.s.v.

Jeg vil ikke kalde toppede og fodbefjerede dyr for overtypede, og jeg synes ikke umiddelbart at der er nogen racehønsetyper, hvor det de er avlet frem til er direkte synd for dem. Jo, jeg har en enkelt silkehøne der har alt for meget top, men så må jeg jo klippe hende, og så ellers sørge for at det ikke er hendes æg, der bliver avlet videre på.

Men derimod hybrider, som jeg også har skrevet i flere indlæg herinde.... De er i høj grad overtypede for at få mest mulig profit.

For mig er det vigtigt at dyrene kan ha en naturlig adfærd mht at opretholde sig selv og en fremtidig bestand. Altså de skal kunne spise og drikke og holde sine fjer (/pels) og fx hos høns er det vigtigt at kunne skrabe, og det kan fodbefjerede altså også sagtens

Hvis man skal kigge på overtypning af fjerkræ, så tror jeg at man skal ind i dueholdernes verden. Der findes fx duer, som ikke kan fodre deres eget afkom, fordi deres næb er for korte.

[Lene Lestat]

Men duer med korte næb kan selvfølgelig godt spise selv og de kan også godt fodre langnæbede unger op.

[hanemikkel]

Æglægningshybrider er vel sundere end fx araucana med den store dødelighed for fostre og silkehøns hvor hjernen hænger ud af kraniet. Lige som hos ænder med top. Til pynt, men til fare for dyret, som ville være uddødt i naturen.

[Veteranen]

Hej Lene m.fl.
Grundlæggende deler jeg den ytrede mening om industrihøns, men også dem ligger der er stort avlsarbejde bag. Disse dyr er maksimalt funktionelle, dette må man anerkende. Gennem udstillingssporten er der avlet så meget på eksteriør, at nogle af racehønsene med fortid som gamle produktionsracer er gået markant ned i æglægning.
I flere racebeskrivelser for de toppede læser jeg, at hønens nervøsitet skyldes dens begrænsede udsyn.
De meget fodfjerede skal helst gå indendørs eller på overdækket rent sand. Jeg syntes faktisk der er eksempler nok til at det er acceptabelt at jeg rejser spørgsmålet.
Hønsefugle er i naturen jordrugende fugle (fasaner, agerhøns etc.), som lever næsten hele deres liv ved jorden og selv om flyveevnen mellem de vilde fugle og mine havehøns er forskellig, så er deres fødesøgning og adfærd grundlæggende den samme.
Racehønsenes temperament, ydeevne og funktionalitet syntes at måtte vige for et tilstræbt ydre. Heri tror jeg der er en forskel på racesportshøns og Familien Danmarks havehøns. Denne forskel gør imidlertid ikke at det er kun er racefjerkræfolk som er seriøse.
Mvh

[Lene Lestat]

Det er lidt skægt at først pointeres der, at alt skal være naturligt, som muligt og så bagefter menes der at det er en stor fejl at høns ikke lægger 365 æg om året! Det harmonere da ikke eller ?

For en helt naturlig æglægning er ca. 25-40 om foråret, for de fasaner og agerhøns, som der oveni købet sammenlignes med, så alt andet der ud over må være meget unaturligt.

Jeg tror nu heller ikke at de "gamle" produktions racer er gået ned i æglægning, det er nok bare de hybrider, som de sammenlignes med som er gået meget op i æglægning.

Jeg har nu også set at mange som avler Fodbefjerede racer (mig inkl.) som har dem også gående på friland uden nogen form for problemer.

Endvidere hvis racerne ikke blev avlet på et tilstræbt ydre, ja så var de jo ikke racer.

Og godt temperament, ydeevne og funktionalitet ønsker mange avlere faktisk også. Men igen der findes da enkelte avlere som er ligeglade med dette, og som avler på ret og kravl. Men de findes nu også indenfor havehønse folket.

[Veteranen]

Hej Lene
Jeg har intet sted givet udtryk for et krav om 365 æg om året. Ligesom du opfatter jeg de maksimale ydelser som kun opnås i industrien, som et kompromis med dyrenes velfærd.
Eksempler på gamle produktionsracer, som er gået ca. En tredjedel ned i ydelse over de seneste 50 år er Rhode Island, New Hampshire og lys Sussex. Disse blev vraget til kommercielt brug fordi de ikke kunne hamle op med hybriderne. Men uden den kommercielle interesse forfaldt præstationerne, for det var ikke det der herefter blev avlet på, men eksteriør. Groft sagt kunne man påstå, at skallen blev bevaret, og måske endda shinet op, men indholdet forsvandt!
Hvordan bedømmer du som dommer temperamentet i forhold til ydeevne og hønens design/trivsel?
Mvh

[Sys Vad]

Syns det er et sindsygt vigtigt spørgsmål at løfte når man har med avl af dyr at gøre. Hvis ikke man forholder sig kritisk til det indimellem - også iforhold til sin egen avl - så har man i min optik svigtet.
Vi må sande at mennesket er en vanvittig magtfuld race, og ikke alle har tilstrækkelig øje for dyrevelfærd og etik. Derfor ses indenfor hundeverdenen en del racer som anatomisk og fysiologisk er så ringe stillet at de anatomisk er ude af stand til at udføre det de i sin tid blev avlet til, overleve en varm sommerdag eller formere sig selv. De overlever udelukkende pga menneskelig indblanding - og kun for menneskets skyld. Jeg har ikke haft høns længe nok til at ha en dannet mening herom - men spørgsmålet er man da nødt til at debattere i åbent forum indimellem. Så TAK for det.

[Finn Jensen]

Sammenligning med schæferhunde er jo et skrækeksempel... Men det er jo netop IKKE gældendene indenfor høns. De toppede racer har på et tidspunkt haft nogle problemer og her blev det netop besluttet at ændre standarden så toppen skulle være længere tilbage så dyrene kunne se! Netop for at undgå overtypning

Til gengæld så er der problemer på hybriderne...

Læs mere om det her
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=35773.msg310563#msg310563

[Lene Lestat]

Der er ca. 150 racer i Skandinavien + det løse (racer som ikke er med i standarden) af disse er et meget lille fåtal med top og endnu færre er uden haler/gump. De andre racer er i tidernes morgen lavet som enten æglæggere, eller slagtedyr. Og rigtigt mange er endda kombi racer, i det de er skabt længe før landbruget blev effektueret i 60'erne og hybrider dermed blev opfundet og vandt mere og mere indpas op til i dag, hvor mange tror at hybriderne er almindelige høns, hvilket ikke helt passer. Men der kan nok ikke presses mere ud af dyrene, uden det får alvorlige konsekvenser både for dyrenes sundhed men også vores.   

[Lene Lestat]

Jeg synes nu at der er alt for meget høns, og alt for lidt race.  Der måtte meget gerne komme mange flere racefjerkræ opdrættere, så racerne også består i fremtiden, så vores efterkommere ikke bare skal se på brune og hvide hybrider.

Og også så der kommer flere avlere, så der kan laves flere racehøns og flere kan få øjnene op for alle de smukke racer og farver som findes og derfor kan få racehøns i haverne.

[Veteranen]

Jeg tror at det seriøse opdræt kræver mere plads end der er til rådighed i den almindelige villahave. Det er næppe mere end et individ ud af tyve som har potentialet til et flot resultat på udstilling. Det kræver derfor mange dyr for at kunne begå sig på LU. Men de dyr som fravælges af de seriøse opdrættere, med små kamfejl, en uønsket fjer på benet etc. kan sagtens gøre god fyldest uden for avlen hjemme i en villahave.

Tillad mig at erindre om starten af denne tråd! Det handlede om hvorvidt der var forbedringsmuligheder indenfor racefjerkræavl. Det var der ikke? Og argumentet imod mig var at problemerne med industrihøns var værre, øh? Pludselig var jeg blevet fortaler for hybrider, - og at nybegyndere i uvidenhed stiller urealistiske produktionskrav til deres høns??

Jeg vurderer jævnligt hvilken vej mit hønsehold skal fremadrettet, og jeg tror på, at selv blandt de dygtigste, så er det sådan (gammelt ord): "du holder op med at være god når du ikke prøver at blive bedre".
Med venlig hilsen

[Lene Lestat]

Kommer vel an på hvilke forbedringsmuligheder indenfor racefjerkræavl. En høj æglægning, er vel ikke naturligt at stræbe efter, det skriver du jo selv i en anden tråd?

Alt andet lige så kan man ikke avle specielt meget på høner, som ikke lægger æg og små, skravlede syge dyr kommer man heller ikke langt med race, ikke race, udstilling eller ikke udstilling.