Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Randi Krak efter 18 Marts , 2010, 21:17

Titel: Sur kro
Indlæg af: Randi Krak efter 18 Marts , 2010, 21:17
Jeg har en høne med sur kro - går jeg ud fra.. Foran på brystet har hun en 'flytbar tennisbold'??
Jeg har prøvet at massere, give hende vand på sprøjte, massere mens hun havde hovedet nedaf, givet hende madolie på sprøjte..... Der kom hverken vand, mad eller olie op igen???
Desuden åbner hun næbbet lidt og 'hiver' efter vejret -

Gør jeg det mon rigtigt?? Hvornår kan jeg vente bedring? Eller øksen??
Titel: Sv: Sur kro
Indlæg af: Christina efter 18 Marts , 2010, 21:21
Hold da op, hvor er vi bare mange som har høns med sur kro for tiden :( Gad vide om det her våde smeltevand fra sneen har noget at gøre med det...?
Titel: Sv: Sur kro
Indlæg af: Rixen efter 18 Marts , 2010, 21:26
Ja..jeg synes egentlig også der er meget af dette "skidt"  i omløb for tiden..Så vidt jeg kan huske tilbage, er det første gang jeg har haft sur kro ved noget af mit fjerkræ..og jeg har da haft høns de sidste 14 år..

Så vidt jeg kan forstå er det de færreste høns der overlever det..desværre..

Jeg har altid strøet med halm i mit hønsehus..men har for en uges tid siden lagt alm. sand ind i stedet for..det kan forhåbentlig ikke være det der er problemet..

vh. Rikke
Titel: Sv: Sur kro
Indlæg af: pilegaarden efter 18 Marts , 2010, 22:20
Jeg har også altid brugt halm som underlag i mit hønsehus, på 13. år nu.
Ud af min flok, varierende mellem 20 og 30 individer, har jeg over årene haft 2-3 stykker som har måttet aflives pga sur kro. Så jeg synes egentlig ikke problemet har været så stort her. Selv om det er ærgerligt hver gang man må aflive en ellers god høne. Jeg har aldrig oplevet det med en hane, men de er jo så af naturlige årsager også i undertal.
Titel: Sv: Sur kro - OPDATERING
Indlæg af: Randi Krak efter 19 Marts , 2010, 12:21
Her til morgen trisser den dame rundt.. Dog ikke i samme tempo og i samme område som de andre - hun nuller mere rundt for sig selv, holder pauser ind i mellem og nuller så videre..
Hun skraber i jorden og drikker vand..
Glemte at fortælle jeg hev et græsstrå på 20 cm op af hendes hals/næb igår..

Jeg har masseret hendes kro igen her til formiddag - den er ikke så varm og føles heller ikke så stor som igår.. Men der er vel også forskel på morgen og aften - ligesom os mennesker  ???

Jeg håber bare hun er i bedring, da hun er en af de første høns i min flok..

Hvad er tydelige tegn på bedring?
Titel: Sv: Sur kro
Indlæg af: Helle K. efter 19 Marts , 2010, 12:31

Dejligt at høre Randi  ;D

Det lange græsstrå kan jo sagtens have haft noget med det at gøre.
Jeg tror, at mange a vores høns foræder sig i græs, nu efter det er
dukket frem af sneen.

Hønsenes kro er som regl meget fyldt og stor inden de skal sove.

Jeg håber, at hun kommer sig hurtigt /o
Titel: Sv: Sur kro
Indlæg af: Loppe efter 20 Marts , 2010, 15:32
Sikkert klimaendringene der har skylden  *f *f
Titel: Sv: Sur kro
Indlæg af: ina..... efter 20 Marts , 2010, 17:37
jeg har absolut ingen græsstrå der kommer i nærheden af 20 cm endnu, jeg er helt misundelig, her er det nærmest kun et grønt skær på jorden, men hvert år tror jeg at jeg aldrig får græs, men det kommer altid retur  ;D
forhåbentlig er der snarlig bedring med hønen
Titel: Sv: Sur kro
Indlæg af: Loppe efter 20 Marts , 2010, 19:24
Har lige nu været ude hos mine høns hvor jeg har serveret den 1. blanding af hønseguf..takket være jer :) tror også min høne lider af sur kro, kender det jo fra drøvtyggere der får i sig for meget korn, alt går i stå, der giver man natron i vand. har masseret min sussex høne ved hjælp af min mand der holdt hende op ned, også hun åpnet næb og jegtænkte nu kommer det, men der kom intet. men den er noget løsere i det..får se imorgen.
Titel: Sv: Sur kro
Indlæg af: Randi Krak efter 20 Marts , 2010, 21:14
Det er lige sådan jeg havde det 'Loppe'
Nu har hun overlevet en dag mere - jeg synes hun virker mere frisk men stadig ikke på toppen.. Hendes kro er stadig stor men ikke så hård som den var forleden før massagen  ;)
Titel: Sv: Sur kro
Indlæg af: pilegaarden efter 20 Marts , 2010, 21:54
Nu vil jeg læne mig en smule ud og blive lidt teoretisk. Men læs med alligevel.

Hvis en høne får sur kro er det sandsynligvis (mest sandsynligt, omend der kan være andre årsager) fordi hun har indtaget et eller andet som blokerer udgangen fra kroen videre ned til kråsen. Det vil sige at hvis man skal have held til at redde en sådan høne skal man have løst op for forstoppelsen i den nedre del af kroen.

Hvad kan afhjælpe et sådant problem? Det er umiddelbart min fornemmelse at den nedre del af kroen sidder et stykke nede i hønens bryst, bag 'ønskebenet' om i vil. Det område vil være svært at komme til uden at skade hønen.

Men hvis man holder/hænger hønen med hovedet nedad og masserer kroen så langt nede, mod hønens krås/mave, som det lader sig gøre for ønskeben/brystben, i 'følte' bevægelser mod hønens hoved, så burde der være en chance for, omend ikke at fjerne forstoppelsesårsagen direkte, så ihvertfald få lavet så meget 'åben/ledig' plads i kroen at det der tidligere stoppede adgangen til kråsen, nu lige skal cirkulere en gang mere i kroen og måske, kun måske, lægger sig lidt anderledes i kroen og derved får mulighed for at passere videre ned i kråsen, hvor det vil blive findelt.

Jeg indrømmer at dette er lidt tænkt/teoretisk, men kan det blot virke en gang i mellem, kan der være en del høns der redder livet.

Og så et tillægsspørgsmål. Hvorfor er det altid høner der lider af dette problem? Jeg har endnu ikke hørt om en hane med sur kro.   

 
Titel: Sv: Sur kro
Indlæg af: Jake efter 20 Marts , 2010, 23:00
Husk at der behandlingsmæssigt er forskel på sur og tilstoppet kro.  ;) Og tildels også på årsagerne til lidelserne. Sur kro kommer typisk af, at kroen ikke når at blive tømt natten over, så der fyldes nyt foder oveni det gamle, der derved bliver surt, mens tilstoppet kro typisk er et større fremmedlegeme, der blokerer for den videre vej gennem systemet (langt afklippet græs, ensilage og den slags er tit årsagen). Mærkes kroen blævret/vandballonagtig er der tale om sur kro, mens en tilstoppet kro er hård og golfboldagtig. I begge tilfælde vil hønens ånde lugte grimt og den vil være sløv og utilpas.
En tilstoppet kro kan det være nødvendigt at åbne og rense ud, hvis ikke massage etc hjælper. En sur kro kan man som skrevet i en anden tråd prøve at afhjælpe ved at få hønen til at "brække" sig. Men pas på, den ikke får indhaleret noget af skidtet, for så dør den.  :( Det kan også lade sig gøre at bruge en slange og sprøjte til at tømme kroen. Den metode sikrer at hønen ikke kommer til at få indholdet i lungerne.

@Pilegaarden; måske er det fordi høner er mere forslugne? Jeg tænker, det er sjældent at se haner kaste sig over noget lækkert foder på samme måde som hønerne. Hanerne har ofte mere travlt med at være galante  ;) Bare et bud på et interessant spørgsmål  :)
Titel: Sv: Sur kro
Indlæg af: pilegaarden efter 20 Marts , 2010, 23:06
@ Jake.

Jeg er bestemt ikke utilbøjelig til at give dig ret. Men det slog mig da jeg skrev mit indlæg at jeg faktisk aldrig har hørt om problemet ifm en hane. Nu er der selvfølgelig også væsentligt færre haner end høner, men alligevel.
Titel: Sv: Sur kro
Indlæg af: Loppe efter 21 Marts , 2010, 09:34
Jeg tror også at hønene rtænger mere til energi end hanene, derfor vil de forsøge at få i sig det meste de kommer over, hanene kalder jo på hønene om den finder noget istedet for at spise det selv...så enig der :) er vel det enesteeksempel på hanner som giver hunnene førsteretten på godsakene...lol  <H
Titel: Sv: Sur kro
Indlæg af: jenslyn efter 27 Marts , 2010, 14:03
hej

Nu har tulle fået sur kro
Hun har det ikke så godt ,
Vad kan man gør ved det???????
Har lige fået tulle af en   DFF.

med venlig hilsen
jens
Titel: Sv: Sur kro
Indlæg af: Randi Krak efter 27 Marts , 2010, 16:43
Hejsa
kig inde i leksikon om hvad sur kro er og hvordan det behandles med massage og madolie fx.  :)
Du kan jo også spørge vedkommende du har købt hende af hvad de ville gøre ved sur kro..

Held og lykke med Tulle
Titel: Sv: Sur kro
Indlæg af: jenslyn efter 28 Marts , 2010, 15:31
Hej alle

tulle er nu død
den hade det ikke  godt  og komme ikke over sin sur kro



der gås nu med armbind
der er første høns jeg mister.  :'(
jens
Titel: Sv: Sur kro
Indlæg af: Helle K. efter 28 Marts , 2010, 17:32

Det var rigtig, rigtig sørgeligt <W  Jeg føler med dig.

Jeg kan godt forstå, at du er ked af det *t *t

Sur kro er en ret alvorlig tilstand for hønsene, og jeg synes ikke,
 at det lyder til, at ret mange overlever det.
Titel: Sv: Sur kro
Indlæg af: Randi Krak efter 29 Marts , 2010, 07:19
Min høne som fik behandling for sur kro er stadig i live
Hun er ikke passiv som før, spiser, drikker og lægger evt stadig æg (jeg er ikke helt sikker på om det er hende)
Men den 'bule' som der kommer foran ved sur kro er der stadig - nu er den bare ikke hård men men mere som en 'pose' som hænger lidt...

Er det godt eller skidt????  ??? Jeg har jo ladet hende leve fordi hun kom i bedring men hvis det er skidt for hende kan det jo godt være vi skal hjælpe hende - enten behandling eller lade hende få fred..

Er der nogle gode råd???

Randi  :)
Titel: Sv: Sur kro
Indlæg af: Helle K. efter 29 Marts , 2010, 07:47

Randi@ @ hvis din høne er frisk og aktiv, spiser og drikker, så har hun det i hvert fald godt igen.
Der er vist ingen af os, som er i tvivl, når en af vores høns har det skidt.

Kroens form og fasthed ændrer sig i løbet af dagen, alt efter hvor meget hønen har spist, så hvis hun er frisk igen, synes jeg, at du skal lade være med at fokusere så meget på kroen.

Jeg ved ikke noget om, at en høne, som har haft sur kro, skulle være mere disponeret for det igen, men tror det egentlig ikke.

Jeg synes, at du bare skal glæde dig over at din høne klarede krisen og er rask og fin igen.

Var det massagen som hjalp? eller blev det bedre, da du fik trukket græsstrået ud???....

Tillykke med din friske høne  *b
Titel: Sv: Sur kro
Indlæg af: Randi Krak efter 29 Marts , 2010, 07:59
Jeg tror primært det var massagen - samt vand og olie på sprøjte.. Græsstrået har selvfølgelig også generet men efter 3 gange massage kunne vi se hun blev bedre og friskere..

Lige nu hænger 'kroen' næsten på jorden når hun spiser, men tænker at det er ok når hun har det godt  ;D
Titel: Sv: Sur kro
Indlæg af: Helle K. efter 29 Marts , 2010, 08:09

OK...at kroen er blevet så slap, lyder jo lidt underligt, men mon ikke at hun bare er blevet noget løs i kødet  ??? ;)........det kan blive til en ordentlig bule, når hun får den fyldt helt om aftenen :)

Jeg tror altså stadig bare, at du skal glæde dig over hende og ikke bekymre dig.
Titel: Sv: Sur kro
Indlæg af: SimoneJensen efter 05 Maj , 2017, 18:55
Hej... nu har jeg lige læst jeres i dlæg i tråden.. jeg har en forholdsvis ung høne (under et år) som jeg i dag har forsøgt tømt kråsen på.  Der kom noget gulgrønt meget ildelugtene væske ud af hende men intet fast. Jeg hev også noget ser ligner en 30cm lang græs rulle ud af gumpen på hende. Opdagede der sad noget som hun ikke kunne kom af med.. og så kom den pølse ud. Vat ligt af en overraskelse at hive ud af den stakkels høne.
Pt sidder hun i hiset og har set skidt.
Håber hun  kommer sig og er frisker i morgen. Men hun er meget tynd (opdagede først i går hun var list sløv og var i dag hos min f5oser pusher )
Titel: Sv: Sur kro
Indlæg af: SimoneJensen efter 06 Maj , 2017, 09:26
Min hønsepige var desværre død her til morgen
Titel: Sv: Sur kro
Indlæg af: Mette Nygaard efter 14 Maj , 2017, 16:50
Åh det var synd...
Det lyder som om hun har haft forstoppelse pga det lange græs hun har spist.
Så går systemet i stå, og kroen bliver sur.

I denne tråd:
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=44582.0
 er en god og lang artikel (på engelsk) om problemer med kroen. Den har hjulpet mig flere gange efterhånden.