Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Skruk høne  (Læst 5389 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Annegandrup

  • Bruger
  • Indlæg: 15
Skruk høne
« Dato: 14 Maj , 2021, 20:12 »
Hej alle :-)
Jeg er ny her på siden, og vil lige ganske kort fortælle om vores lille hygge hønsegård.
Vi har 4 tværstribet høner, 4 guldsortbåndet høner samt 1 guldsortbåndet hane. Alle sammen i racen Orpington.
Vi forventer kyllinger her i weekenden (d. 15/5 - 16/5). Hvor lang tid kan en høne “gå over tid”? Hvis der endnu ikke er sket noget efter weekenden, betyder det så, at løbet er kørt? :-)
Vi har pt to høner, som ligger på æg. Dette er begge to guldsortbåndet. Vi oplever ikke at vores hane “hopper på” de tværstribet.. Kan han mærke at de er anderledes? Eller kan de være opdrættet til ikke at blive skrukke? :-)

Hilsen
Anne Gandrup

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 110
Sv: Skruk høne
« Svar #1 Dato: 15 Maj , 2021, 05:16 »
Har I lyst æggene i løbet af rugeperioden?

I nogle tilfælde kan rugeperioden godt være 3-4 dage forsinket, så I skal ikke helt opgive æggene, hvis der ikke er tegn på klækning her i weekenden.

En hane kan ikke mærke, om en høne tilhører en ikke-skrukkende race, men det er typisk, at hanen har favorithøner, som han træder meget mere end resten af sine høner.
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Annegandrup

  • Bruger
  • Indlæg: 15
Sv: Skruk høne
« Svar #2 Dato: 15 Maj , 2021, 06:55 »
Hej Helle.

Nej, vi har faktisk ikke lyst æggene igennem, nu hvor du skriver det, kan jeg godt huske at vi skulle gøre det. Er det for sent at gøre nu? :-) og ellers kan vi vel stadig nå det, med hende som kun lige har lagt sig? :-)

Vores tværstribet orpington er købt hos en avler, som avler efter størrelsen på hønsene, kan dette have betydning for om de bliver skrukke? :-)

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 110
Sv: Skruk høne
« Svar #3 Dato: 15 Maj , 2021, 11:17 »

Nej, vi har faktisk ikke lyst æggene igennem, nu hvor du skriver det, kan jeg godt huske at vi skulle gøre det. Er det for sent at gøre nu? :-) og ellers kan vi vel stadig nå det, med hende som kun lige har lagt sig? :-)

Vores tværstribet orpington er købt hos en avler, som avler efter størrelsen på hønsene, kan dette have betydning for om de bliver skrukke? :-)

I kan godt lyse de æg, som skal klække her i weekenden. Hvis æggene er helt mørke, er der en kylling i, klar til at klække. Er æggene blanke eller med en skvulpende blomme, smider I dem ud. Det giver da lidt et praj om, hvor mange æg, der er kyllinger i.

Mht til den anden skruk I har, som lige har lagt sig, synes jeg, I skal vente til dag 10 med at lyse, hvis I er nye ud i at lyse æg. Lad altid æg, I er i tvivl om, få en chance i stedet for at dømme dem ubefrugtede. En senere lysning vil tydeligere kunne vise, om der er liv eller ej.


Jeg har aldrig selv haft orpingtons og ved ikke, hvor skrukivrige de er, men at de er avlet efter størrelse, har ikke nogen betydning for deres evne og lyst til at skrukke. Dog er der inden for mange racer stammer, som er meget ivrige efter at skrukke og det går i arv, hvor andre stammer er mindre tilbøjelige til at lægge sig skruk og det går også i arv.
Selv om vi er midt i maj, kan de sagtens nå at lægge sig skruk og få kyllinger inden det bliver efterår.
« Senest Redigeret: 15 Maj , 2021, 11:20 Fra Helle K. »
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Annegandrup

  • Bruger
  • Indlæg: 15
Sv: Skruk høne
« Svar #4 Dato: 15 Maj , 2021, 11:25 »
Hej Helle :-)

Tusind tak for dine super gode svar :-)

Vi prøver at lyse dem igennem, hun ligger på 9 æg, så hvis der bare kommer to kyllinger, så er vi glade :-)
Med hensyn til den anden som har lagt sig, tror vi desværre løbet er kørt. Hun har lagt sig i en anden rede, uden de æg hun har lagt på de sidste to dage. Når hun har forladt dem, og de er blevet kolde, kan hun vel ikke genoptage rugningen? :-)
Undskyld de mange spørgsmål, og måske lidt dumme spørgsmål, det er første gang vi har skrukke høns, så vi er både spændte og nervøse, og bange for at gøre noget forkert :-)

Hilsen
Anne Gandrup

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 110
Sv: Skruk høne
« Svar #5 Dato: 15 Maj , 2021, 12:32 »
Du skal spørge alt det, du/I har brug for. Vi er her til det samme og vi har alle været nybegyndere engang. Dumme spørgsmål findes ikke.

Det kommer meget an på, hvor længe skrukken  har været væk fra æggene. Fostrene dør ikke, fordi æggene bliver kolde - det forlænger dog udviklingen, så rugeperioden vil vare længere end 21 dage, men har skrukken været væk fra reden i mere end et døgn, så tror jeg ikke, der er chancer for kyllinger
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 110
Sv: Skruk høne
« Svar #6 Dato: 15 Maj , 2021, 15:35 »
Jeg kom til at tænke på  hvor længe har skruk 2 ligget skruk, inden hun fik æg?
Det er en god ide at lade en skruk ligge på snydeæg i 4-5 dage, inden man giver hende
rigtige rugeæg. På den måde har hun en lille uge til at bevise, at hun mener skrukkeriet
alvorligt, inden hun begynder udrugningen af de æg, som gerne skal blive til kyllinger.

Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Annegandrup

  • Bruger
  • Indlæg: 15
Sv: Skruk høne
« Svar #7 Dato: 15 Maj , 2021, 15:48 »
Hun begyndte at opføre sig mærkeligt ude i hønsegården, hun pustede sig op og sagde lyde, hvis vi nærmede os hende. Og samme aften lagde hun sig på æg. Dog kun på 3 æg. Dog blev hun jaget ud af reden af de andre høns, fordi de gerne ville lægge æg i hendes rede.
I går aftes flyttede vi hende til en rede, som de andre ikke gider bruge, og hun blev der, men i morges efter morgenmad, forlod hun reden, og lagde sig i “den gamle”. Vi har pt kun 1 skrukhus, som jo er optaget :-)
Det er 3. dag hun ligger skruk, så vi er kun lige i starten :-)

Med hensyn til æggene hos den anden skrukke, så er 7 ud af 9 helt mørke, der er kun lidt lys helt ude i spidsen af ægget. De to sidste, er halvt mørke/halvt lyse. :-)

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 110
Sv: Skruk høne
« Svar #8 Dato: 15 Maj , 2021, 17:08 »
Det lyder til, at der er kyllinger i de fleste af æggene. Det lyse i den ene ende af æggene er luftlommen.

Jeg tror, I skal give høne 2 nogle flere dage til at begive sig helt ind i sin skruk-tilstand, inden hun får rugeæg. Tegnene med at puste sig op, hvine og bokke og te sig lidt underligt er tydelige skruktegn, men det er forskelligt, hvor længe der går, inden en begyndende skruk ligger helt 'punkteret' på reden
Jeg har selv nogle stykker (araucanaer) som kan gå og være halvskruk i 1-2 uger, inden de endelig lægger sig fast og kun forlader reden 1 gang i døgnet, når de skal ud og spise, drikke, skide, strække kroppen og gerne tage et støvbad.
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Marie1

  • Bruger
  • Indlæg: 581
Sv: Skruk høne
« Svar #9 Dato: 15 Maj , 2021, 17:57 »
Jeg har lidt den regel, at hvis jeg ikke kan løfte dem op, så jeg kan se, hvad de gemmer på, så er de ikke skruk nok. Hvis de løber skrigende ud, så få de kun snydeæg. Når de bare lader mig kigge, så er de klar.
Mange gange har jeg prøvet at flytte en skruk, med æg og redekasse, og næste gang jeg kigger, ligger den på den tomme rede og rugeæggene er forladt. Nu forsøger jeg kun, hvis det er tvingende nødvendigt.
Mine høns har også en forkærlighed for at lægge deres æg i den rede hvor der ligger en og ruger, derfor kigger jeg under dem hver dag.
 

Offline Annegandrup

  • Bruger
  • Indlæg: 15
Sv: Skruk høne
« Svar #10 Dato: 16 Maj , 2021, 07:14 »
Vi kan sagtens løfte dem af reden, og det gælder dem begge to. De hakker en enkelt gang, men finder sig ellers i det. De bliver liggende det sted vi lægger dem, og går på reden når vi har tjekket æg :-)
Men vi havde faktisk tænkt at dele vores skrukhus op på midten. Det er et lille hus med 3 redekasser i, og så sætte en plade i midten, og så flytte skruk 2 over i det hus også. Så er der ingen andre der kan lægge æg hos hende, og hun bliver ikke jaget af reden :-)

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 110
Sv: Skruk høne
« Svar #11 Dato: 16 Maj , 2021, 07:58 »
Vi kan sagtens løfte dem af reden, og det gælder dem begge to. De hakker en enkelt gang, men finder sig ellers i det. De bliver liggende det sted vi lægger dem, og går på reden når vi har tjekket æg :-)
Men vi havde faktisk tænkt at dele vores skrukhus op på midten. Det er et lille hus med 3 redekasser i, og så sætte en plade i midten, og så flytte skruk 2 over i det hus også. Så er der ingen andre der kan lægge æg hos hende, og hun bliver ikke jaget af reden :-)

Det er en god ide, hvis blot skrukkerne har mulighed for at komme ud og strække kroppen og tage et bad
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Annegandrup

  • Bruger
  • Indlæg: 15
Sv: Skruk høne
« Svar #12 Dato: 16 Maj , 2021, 16:24 »
Første kylling er klækket ud 😃😃

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 110
Sv: Skruk høne
« Svar #13 Dato: 16 Maj , 2021, 17:53 »
Første kylling er klækket ud 😃😃

Tillykke med den første-fødte - jeg håber, der følger søskende efter
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Annegandrup

  • Bruger
  • Indlæg: 15
Sv: Skruk høne
« Svar #14 Dato: 16 Maj , 2021, 18:22 »
Det håber vi bestemt også 🙏🏻

Når nu der er kommet kyllinger, hvordan og hvorledes med kyllinger på dem fremover?
Skal der en anden hane til, eller må han gerne træde “sine børn”? Vi aner ikke om indavl er okay i hønseverdenen, eller om det bør undgås? :-)