Fordøjelsessystemet hos fjerkræ

Af Hanne Lottrup

Når fugle skal vælge fødemiddel menes det at ske ved hjælp af syn, lugtesans og smagssans.

Lugtesansen anses for at være dårlig hos fugle. Smagssansen er anderledes end hos menneskets og det menes, at tilsætningsstoffer opblandet i vand smager langt mere igennem, end opblandet i foder. Sultfornemmelsen styres ud fra fyldningsgraden af kroen og endetarmen samt af synet af kendte fødeemner. Den fødemængder der optages styres af mængden af tilgængeligt fødemiddel, fødemiddelform, social rang og social stimulation.

Fugle har ingen tænder og der foregår ingen tygning af fødeemnerne som det sker hos pattedyr. Der er bagudrettede hornpapiller i mundhulen, som er med til at lede føden fra mundhulen til spiserøret. Når hønsene spiser korn, grønt, småsten, skaller, insekter m.m., passerer det som ved mennesker gennem spiserøret, og går videre til kroen, som tjener som en midlertidig oplagring og blødgøringplads for føden. Kroen producerer hos duer en hvid væske(duemælk), som de gylper op og foder deres unger med de første to uger.

Kråsen skåret midt igennem, med kråsemateriale. Den hvide del er den bløde mave, som man kan se er fyldt med små ujævnheder på indersiden.

Fugle har en todelt mave, en blød og en muskuløs del. Den sidste er kendt som kråsen. I celler i den bløde del af maven (formaven) produceres saltsyre, slim og det fordøjelsesfremmende enzym pepsin, som starter processen med at nedbryde strukturen i føden. Maden føres derefter videre til kråsen. Kråsen udfører den samme funktion som pattedyrenes tænder, nemlig formaling og findeling af maden, hvilket gør det lettere for fordøjelsesenzymerne at komme til. Hos de fleste fugle indeholder kråsen sand, kerner eller små sten, til at hjælpe med i formalingsprocessen.

Efter bearbejdningen i kråsen føres fødemassen videre til tyndtarmen. I bugspytkirtlen produceres og afgives enzymer der hjælper til med nedbrydningen af proteiner og fedt i tyndtarmen. Næringsstofferne bliver derefter absorberet gennem tarmvæggen og ind i blodbanen. I blindtarmene (som der er to af - de ligner nærmest blækspruttebarme) samt i endetarmen sker nedbrydning af nogle af de ellers ufordøjelige plantefibre som er i foderet. Nedbrydningen af disse fibre sker delvis ved hjælp af bakteriel aktivitet. Disse bakterier producerer samtidig en del vitaminer. Blindtarmene ligger på overgangen mellem tynd og endetarm.
Fra endetarmen passerer tarmindholdet over i kloakken. Kloakken er en fælles udførselsgang for tarmsystemet, urinvejene og kønsorganerne. Den totale passagetid i tarmsystemet er fra 2 til 24 timer. Leveren er en stor kirtel som dels danner galde, som indeholder en lang række kemiske stoffer som tilblandes tarmindholdet og derigennem hjælper med nedbrydningen af dette.. Leveren indgår derudover i dannelsen af en række stoffer som kroppen har brug for og den virker som depot for blandt andet vitaminer og fedt. Farven på leveren kan variere meget fra det meget rødlig-mørkebrune til helt lysebrune alt efter fedt indholdet.

Af problemer og sygdomme i fordøjelsessystemet kan ses:


Sur kro
Diarré
Forstoppelse
Parasitter
Læggenød = fastsiddende æg f.eks i kloakken
Salmonella
Coccidiose
Giardia