Af Bjarne Andersen

Man høre ofte folk sig at dyrene er ondskabsfulde når der opstår kannibalisme.
Det er ikke dyrene der er noget galt med med de forhold de går under.

Ude i naturen skiles en flok kyllinger når de har en vis størrelse, som regel når de er ved at være kønsmodne. Dette sker uden at nogle i flokken lider overlast. Spredningen sker for det første for at undgå at der er for mange dyr på for lidt plads for at modvirke at der bliver fødemangel, samt at smittetrykket bliver for stort. Samtidig bevirker det at kyllingerne spredes ind i andre fugles territorium og hermed er medvirkende til blodfornyelse, samt at parret ikke ønsker andet par i området der kan skade deres kyllinger.

Nogle vagtler bl.a. Blå Skælvagtel mm. samles i flokke i vinterperioden, hvad grunden lige er til dette ved jeg ikke, men så snart foråret kommer spredes de som par. Det kan muligvis skyldes at de hormonelt er på et lavt stadie på dette tidspunkt, samt at kyllingerne følger de gamle i fødesøgningen det første år på grund af uerfarenhed.

Det er ikke muligt at holde 2 par Skælvagtler sammen i yngletiden, da det stærkeste par stresser det svage par til de bukker under. Man ser også ofte at 2 høner eller 2 haner stresser hinanden.

En hane i bl.a. Bob White vagtel har ingen problemer med at gå sammen med 2 høner, da det her er et spørgsmål om at sprede generne så meget som muligt. Jeg vil også tro at en Blå Skælvagtel hane vil acceptere 2 høner, men det der er grunden er formentlig at hønen ikke acceptere en anden høne i nærheden overhovedet og det samme er tilfældet for hanerne indbyrdes.

Disse tendenser er til dels avlet væk i vores høns og der skal meget grelle tilfælde til før det går galt, modsat vilde fugle.

For mig er det en af de ting der er medvirkende til at gøre det spændende og udfordrede at have med vagtler og fasaner og tropeduer at gøre.
Hvis man har problemer med ens dyr er det letteste at give dyrene skylden. Dette løser dog ikke problemet. Men der er altid en forklaring på hvorfor det gik gal og naturen er noget klogere en vi menesker og veterinærmyndigheder for den sags skyld også.
Det er straks lidt svære hvis man skal forsøge at løse problemerne.