Høner til begyndere ?

[Nobi]

Hej allesammen

Nu tænkte jeg på at have et par høner, men hvilken racer vil i anbefale til en begynder Er kommet til dette dejlige forum (som der var sat opslag op på roskilde dyrskue om)

Den skal ikke være for tung
Og må godt være en der kan blive være tam

Har i nogle gode tips til en begynder så fyr løs 

[Henriette Hall]

Hej Nanna, og velkommen til.
Hvad mener du med ikke for tung? Skal det være en let høne i stor udgave, så er de tit noget mere flyvske end de tungere racer. Der findes dværge af de tungere racer, og de er tit noget mere rolige, og så er der dem der kaldes "mellemsvære" racer. De er tit både udmærkede æglæggere og slagtedyr og også ret rolige.
Prøv at kigge i leksikonet her på forum. Der er beskrivelser af de forskellige racer. Ellers ville det være rart at vide lidt mere om hvad du ønsker af dine høns. Skal de gå i gård, eller måske gå frit i haven? Skal de lægge mange æg eller være gode slagtedyr, med eller uden fjer på benene, farver m.m.
Ellers ender du med at vi alle sammen anbefaler vores egne racer, som vi jo er helt vilde med

[Marianne Vedel]

Velkommen på forum, Nanna 
Jeg vil foreslå du låner lidt bøger på biblioteket, og så ellers spørger løs her.

[Johanne Schiødt]

Af mine høns har mine trefarvede sussex og araucana været de mest tamme. Du kan næsten fornemme det allerede som kyllinger. Maran er lidt mere forsigtige. Orpington er stille og rolige men de er ret store.

Jeg vil gerne anbefale trefarvede sussex, du kan også risikere at de ruger det samme med araucana jeg har dem med hale

[Mercedes]

Jeg vil klart anbefale silker.

[Annette S.]

..... og jeg vil helt klart anbefale dværgkochin 

[Nobi]

Vi vil gerne have nogle høns til at lægge æg og hygge 
Jeg vil helst have en gyldenbrun(eller hvad farve de hedder ) eller hvide høns Har overvejet danske landhøns Tror i de vil egne sig til begyndere

Og allesammen mange tak for råddene 

[Henriette Hall]

De danske landhøns er i hvert tilfælde både smukke, sunde og nemme. De er dog noget flyvske og nok ikke helt så nemme at gøre tamme som de lidt tungere racer. Men hvis man starter med et hold kyllinger og håndfodrer dem med lidt guf hver dag, så skal de såmænd nok blive tamme. Og sådan en hane er noget af det stolteste (og mest selvglade) der kan spankulere omkring på en græsplæne. De ejer virkelig stedet!

[pilegaarden]

@Nanna,

Hvis de skal være gyldenbrune kan jeg foreslå New Hampshire. Der var 2-3 hold udstillet på dyrskuet. Det er store høns, men meget rolige og ikke særligt flyvske. Rigtigt gode både til æg og slagtning.

Ellers ville jeg foreslå Orpington. Også disse er store høns (findes dog også i dværgudgave) og utroligt rolige og tillidsfulde. De fås feks i gul. De var udstillet i gul dværgudgave på dyrskuet.

Ellers er silkehøns meget charmerende og bestemt ikke flyvske. De lægger rimeligt med æg og har let til at blive skruk så du evt kan få lidt kyllinger også. Der er det minus ved silkehøns at hvis man vil slagte skal man lige være opmærksom på, at der under fjerdragten gemmer sig en smølf. De har blåt skind. Kødet er ikke blåt men dog en smule mørkere end på andre høns.
Til gengæld påstås det at kødet er sundere at spise end kødet fra andre høns. Jeg ved ikke om dette er rigtigt.

[Marianne Vedel]

For at gøre forvirringen fuldkommen vil jeg foreslå dværgwyandotter, de er gode æglæggere og lægger også æg vinteren igennem, de er meget rolige og tillidsfulde og spiser gerne af hånden, de er nok nær en af de bedste begynderracer.

[delanghoff]

Jeg var selv nybegynder sidste år, og blev anbefalet dværg wyandotter. Det var absolut et godt valg, de er meget tamme og rolige. Jeg har tit børn med inde og hente æg, og vi har intet problem med at ta' en høne op og kæle med den. Jeg slår et slag for wyandotter.

[laika]

Både dværgorpington, dværgwyandotter og dværgkochin kunne være gode bud. Hvis I med tiden gerne selv vil udruge kyllinger med en skrukhøne er disse 3 racer også rigtig gode og stabile til det.

Mvh Susanne.

[Nobi]

@Nanna,

Hvis de skal være gyldenbrune kan jeg foreslå New Hampshire. Der var 2-3 hold udstillet på dyrskuet. Det er store høns, men meget rolige

De er godt nok skønne både i gyldenbrune og hvide   

Vil de egne sig til begyndere ? og er de nemme at gøre tamme Ved self. at tålmodighed er en stor del af det

[Marianne Vedel]

Jeg tror alle høns kan gøres tamme med tålmodighed og godbidder.  De svære (tunge) racer er nok nemmest, da de lette racer typisk er mere flyvske.

[Margrethe]

Når du vælger race skal du også overveje, om du ønsker nogle høns, der kan blive "skruk". Det vil sige, som kommer i den tilstand, der er nødvendig, for at de kan ruge kyllinger ud. Den egenskab er avlet væk hos mange af de store racer og hybrider. Man kan synes, det er skønt at kunne ruge egne kyllinger ud med en skrukhøne. Man kan også synes, det er et irriterende, at hønsene lægger sig skruk. Så lægger de ingen æg så længe, men ligger blot og bliver tyndere og tyndere, fordi det kan tage lang tid før de kommer ud af skruktilstanden.
Vil du ruge kyllinger ud, skal du også tænke på, at der kommer lige så mange hanekyllinger, som høner. Dem har man ikke brug for, og de kan hurtig skabe en masse ballade. Kan du slagte dem?


Jeg har nu selv valgt modellen: store hybridhøns til æglægning og et par dværghøns til evt udrugning af kyllinger. (Dværgracer kan som regel blive skruk).

Hvis du blot vil have hyggen ved at have høns og nogle gode og nemme æglæggere, kan jeg varmt anbefale hybriden(blandingen) Isa Brown/Isa warren. Dem er der ikke meget fis med, kan jeg nu, efter egen erfaring, konstatere. Jeg ved det får mange raceavlere til at hoppe i stolen, men jeg har aldrig oplevet så hårdføre, tamme, rolige og nemme høns. Det er jo nok med høns, som det er med hunde. Her foretrækker jeg også blandinger. De er mindre syge end de renracede, hvilket sikkert skyldes, at en vis grad af indavl og fokus på udseende frem for sundhed, altid vil følges med raceavlen. Og så lægger Isa Brown utrolig mange æg. Mine forældre har to Isa Brown plus hane. Det holder dem rigeligt med æg til eget behov. 

Jeg har læst at Isa Brown får skyld for tendens til fjerpilning og kannibalisme. Det skal nok passe med den behandling mange af disse høns får. Man kan stresse alt levende til at blive aggressiv under de "rette" omstændigheder. For eksempel ved at anbringe høns i alt for store flokke, de ikke kan overskue. Nu har jeg selv oplevet, at de Isa Brown, jeg har overtaget fra en stor flok, havde aggressioner og hakketendenser i begyndelsen. Nu går de under rolige omstændigheder.  Voila! De er blevet de rene fredsduer, og meget tamme. Den ene flyver op på min skulder, og alle kan jeg gå ud og løfte op fra jorden, uden de protesterer. Tværtimod render de mig i hælene, som Brians fanskare i filmen "Life of Brian"