Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
* *
Velkommen, Gæst. Venligst log ind eller registér dig. Modtog du ikke en aktiverings-e-mail?
16 Juni , 2019, 19:13

Log ind med brugernavn, kodeord og sessionslængde

america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Forfatter Emne: Fede høns  (Læst 1279 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Marie1

Fede høns
« Dato: 05 Januar , 2019, 19:15 »
I dag har jeg slagtet et par høns. De var enormt fede, både den fra i år og den gamle.
De andre er sikkert lige så fede, så de må på kur.

Hvis jeg blander for meget byg i deres foder, sorterer de det bare fra, og så ligger det klar til rotterne.
Er der nogen gode tricks?

Offline Lene Skelmose

Sv: Fede høns
« Svar #1 Dato: 06 Januar , 2019, 12:39 »
Synes jeg kan huske noget hestesnak om at byg feder. Ved ikke om det er en skrøne. Har du prøvet at spire byggen? Så suger den en masse vand og feder mindre - og hønsene elsker det.

Jeg er holdt op med at blande foderet - de får piller og korn for sig. Så roder de ikke i det og der er intet spild.
Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges. (A.P.Møller Mærsk)

Australorp - sort stor - plus en Sussex og en Wyandothøne. 3 katte - Prins Felix, Balou og Rosa.

Offline Gerda

Sv: Fede høns
« Svar #2 Dato: 06 Januar , 2019, 14:39 »
jeg lærte et rim i skolen som lyder sådan her. Så kan man altid huske det
Af hvede bliver man fede
af byg bliver man tyk
af havre bliver man magre.
Så ved vi det
1 hvid splash maran som hedder Marie, 2 sort kobber maran, og så er der Sofie som jo er en brakel hane, og brakel høner, barnevelder haner

Offline Hans-Kurt

  • Bruger
  • Vis eget galleri
  • Indlæg: 1 433
  • Alder: 66
  • Lokation: Store Merløse, Holbæk
Sv: Fede høns
« Svar #3 Dato: 06 Januar , 2019, 19:18 »
@Gerda  /o

Her i huset spiser man hvad der bliver serveret - den regel gælder også i hønsehuset - de får hvede og havre. lidt af hvert hver gang der fodres (én gang daglig og kun så der bliver spist op - pga rotter ikke skal fodres ! -).
Hvis det kniber med at få spist havren, ja så kommer der IKKE andet før der er spist op !.
Det er nu ikke noget problem syntes jeg. De spiser havren - næsten uden at kny  :angel:
0,1 Brahma Stor Guld Sortbåndet
0,1 Brahma dværg Guld Sortbåndet
0,2 Barnevelder,  Brun sort dobbeltrandet,
0,3 Brahma/Barnevelder
1,4 Dværg Barnevelder, sort, sølv dobbeltrandet
2,0 Knold og Tot (katte)

Medlem af: www.barnevelder.dk

Offline Marie1

Sv: Fede høns
« Svar #4 Dato: 06 Januar , 2019, 20:33 »
Faktisk spiser de, hvad de får serveret. Men enten spiser de for meget af det, eller også serverer jeg noget forkert.
Byggen bliver også spist til sidst, men de er ikke vilde med det. Hvis det så ovenikøbet ikke er særlig godt, hvad skal det så til for?
Havre har vist et forholdsvist højt fedtindhold, så hvorfor feder det mindre? Er det fordi de ikke gider spise det?
Det kan godt være, at jeg er for 'god' ved dem. Har ikke haft det problem før, undtagen med en gammel udtjent læggehøne, der bare åd uden at lægge æg.

Hvis jeg rationerer foderet, er jeg bange for, at dem nederst i hierarkiet ingenting får. Eller for lidt. Og de skrappe æder videre og er fortsat for fede.
Allerhelst ville jeg give dem noget, hvor de kan spise det, de har lyst til, og alle kan få det de har brug for. De får både korn og piller og pillerne ryger først.

De får grønt hver dag og har masser af plads.

Offline Alice

Sv: Fede høns
« Svar #5 Dato: 06 Januar , 2019, 22:34 »
Hej Marie
Jeg har nøjagtig samme problem som dig: Nogle høns er grovædere, de fleste forstår at holde måde. Hvis der rationeres bliver nogle stadigvæk for tykke, men andre bliver for tynde, og det er ikke til at leve med, så hellere et par fede madammer.
Jeg synes problemet med nogles overspisning er mindre om sommeren, når det er mere spændende at være ude. Og jo mere grønt, de æder, jo færre kalorier fortærer de ved siden af, så der er en del kål på menuen om vinteren.

Offline Lene Skelmose

Sv: Fede høns
« Svar #6 Dato: 07 Januar , 2019, 08:37 »
Der er fordele ved at spire korn og frø. Tror også det er en fordel at give forskellige kornsorter for variationens skyld.

Kopieret fra Barnevelder-klubbens side.
"Spiret korn/frø indeholder en hel del flere let optagelige næringsstoffer end det tørre foder. Spireprocessen sætter gang i omdannelsen af stivelse i kornet/frøet, samtidig frigøres forskellige aminosyrer, hormoner og vitaminer.Kimen i spiret korn/frø indeholder en meget større mængde proteiner og fedtstoffer i forhold til det tørre korn, særligt i starten af spireperioden.
Det skal nævnes at spiret hvede har et stort indhold af E-vitamin som er vigtig for reproduktionen, så giv avlsdyrene en håndfuld hver dag, det vil de takke for senere ved en bedre befrugtning."

Kan det tænkes at hønsene mangler proteiner og derfor æder mere for at få det behov dækket?

Hvis pillerne er et fuldfoder bliver proteinprocenten lavere når man også giver korn.

Har også oplevet en hanekylling der var virkelig fed - tror det var  genetisk eller racebetinget.
« Senest Redigeret: 07 Januar , 2019, 08:40 Fra Lene Skelmose »
Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges. (A.P.Møller Mærsk)

Australorp - sort stor - plus en Sussex og en Wyandothøne. 3 katte - Prins Felix, Balou og Rosa.

Offline Marie1

Sv: Fede høns
« Svar #7 Dato: 07 Januar , 2019, 17:27 »
Det kan faktisk godt være, at noget af forklaringen er, at det er vinter. Normalt slagter jeg ikke på denne årstid, men i løbet af efteråret.
Da jeg var yngre og havde udendørs arbejde, tog jeg altid nogle kilo på om vinteren og tabte dem igen om sommeren.
Sådan gør hønsene måske også. Sådan en gråvejrsdag kan de godt sidde inde det meste af dagen, og det slanker ikke  ;D

De får hønse T og korn, ca. 1-1.
Og så kål, grønkål hvis jeg kan skaffe det. Det elsker de. Æbler en gang i mellem. Og lidt rester fra køkkenet, men det er ikke ret meget.
Jeg har prøvet at give dem ærter, netop for proteinet, men dem gider de ikke spise. ihvertfald ikke hele. Og det er endnu ikke lykkes mig at finde en lille billig kværn. Soya spiser de under ingen omstændigheder ::)

Jeg vil prøve at spire noget korn, det kan ikke være så svært.

Og så vil jeg nok også hellere leve med et par fede madammer, end at de nederste får for lidt.


Offline Lene Skelmose

Sv: Fede høns
« Svar #8 Dato: 08 Januar , 2019, 08:58 »
Jeg gør som dig. Fodrer efter det svageste individ - de andre skal jo nok overleve - og så kan man jo justere når de svageste ikke er så svage mere.

Har du prøvet at toaste soja? Opvarmes i ovnen ved ca 150 grader til de sprækker i skallen og begynder at lugte godt = kaffeagtigt. Udblødes et døgn og koges 45 min ca. Hønsene skal lige vænnes langsomt til det - synes det kan give tynd mave hvis de får for meget i starten. Jeg bruger det som et ekstra tilskud en gang imellem. Toastningen øger proteinværdien.

Kan også sagtens bruges til menneskemad, som hel eller delvis erstatning for kød. Giver kødsmag - umami - til veg. retter og smager i sig selv ret godt.

Har prøvet at lave veg"frikadeller" med de toastede soja - eksperimenteret med konsistens og smag mv. De sidste jeg lavede var så tæt på køddeller at hvis man til en julefrokost blandede "rigtige" frikadeller med veg.udgaven ville der næppe være nogen der opdagede det. Kolde er de dog mindre interessante - men det kan der måske arbejdes henimod.
Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges. (A.P.Møller Mærsk)

Australorp - sort stor - plus en Sussex og en Wyandothøne. 3 katte - Prins Felix, Balou og Rosa.

Offline Lene Skelmose

Sv: Fede høns
« Svar #9 Dato: 12 Januar , 2019, 08:35 »
Nå - så blev det min tur til at slagte et par gamle madammer og en enkelt hane fra i år. Kors i hytten - hønerne var fede!!!!!!!!!!! Har aldrig oplevet Australorperne fede, da de bevæger sig meget rundt og er rigtig gode til at søge føde og skrabe og ikke spiser særlig meget af købefoderet så længe naturen har noget at komme efter. Har så heller aldrig slagtet på denne årstid før - Så måske du har ret i Marie, at det har noget med årstiden at gøre. Samler de mon huld til vinteren???
Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges. (A.P.Møller Mærsk)

Australorp - sort stor - plus en Sussex og en Wyandothøne. 3 katte - Prins Felix, Balou og Rosa.

Offline Gerda

Sv: Fede høns
« Svar #10 Dato: 12 Januar , 2019, 08:42 »
Ja jeg har været ude for det samme. I foråret, /sommer slagtede jeg nogen og der var nærmest ikke fedt på dem. Så her ugen før jul slagtede jeg igen og da var der huld på dem. Sådan er naturen nok bare.
1 hvid splash maran som hedder Marie, 2 sort kobber maran, og så er der Sofie som jo er en brakel hane, og brakel høner, barnevelder haner

Offline Helle K.

Sv: Fede høns
« Svar #11 Dato: 12 Januar , 2019, 10:01 »
Det er ganske naturligt, at høns polstrer sig med et isolerende fedtlag til vinteren. Det gør de fleste dyr der lever ude.
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, maran, wyandot, Isa, blandingshøns ialt 1.14

Offline Marie1

Sv: Fede høns
« Svar #12 Dato: 12 Januar , 2019, 10:24 »
Hvor er det rart, at vi stadig kan have nogle gode og lærerige tråde herinde.

Offline Hans-Kurt

  • Bruger
  • Vis eget galleri
  • Indlæg: 1 433
  • Alder: 66
  • Lokation: Store Merløse, Holbæk
Sv: Fede høns
« Svar #13 Dato: 13 Januar , 2019, 16:30 »
@Marie1  /o
0,1 Brahma Stor Guld Sortbåndet
0,1 Brahma dværg Guld Sortbåndet
0,2 Barnevelder,  Brun sort dobbeltrandet,
0,3 Brahma/Barnevelder
1,4 Dværg Barnevelder, sort, sølv dobbeltrandet
2,0 Knold og Tot (katte)

Medlem af: www.barnevelder.dk

 

Nyeste