Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Fældning nu ???  (Læst 4478 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Lene71

  • Bruger
  • Indlæg: 292
Fældning nu ???
« Dato: 27 Juni , 2016, 22:20 »
I går lå der pænt mange fjer fra den ene af min dværgwayndotter. I dag lå der endnu flere, og hun ser "sjusket" ud på brystet, men ser normal ud på hovedet. I dag lå der også enkelte fjer fra en af de andre.

De er fra sidste års avl, så formodentlig 14-15 måneder gamle. Jeg har været i leksikonet og læse om fældning, men synes ikke jeg bliver så klog, og genkender så meget.

Kan det passe, at mine fugle allerede begynder at fælde i slutningen af juni måned?
Eller skal jeg være OBS på, om der er noget helt andet galt?

Jeg troede at de var om efteråret høns fældede - men det kan være, at de var noget jeg fandt ud af, dengang jeg mest læste om hybrider  :)

Er dværg wayndotter en af de fugle der smider alle fjerene, og ser forfærdelige ud i en kort perioden - i så fald, hvor lang er den periode?
Eller er det en race der skifter fjerene løbende over en lang periode?

Er der noget ekstraordinært jeg kan/bør/skal gøre for mine damer når de fælder? Eller skal jeg bare nøjes med at passe dem helt normalt.
Mvh. Lene
Nu uden fjer i haven
(billedet er en dværgwayndotter)

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 112
Sv: Fældning nu ???
« Svar #1 Dato: 28 Juni , 2016, 05:52 »
En tommelfingerregel er at høns fælder første gang ca 1 år efter, de er blevet kønsmodne, så det passer jo fint nok for dine wyandotter.

Jeg har de seneste år haft en del, som har fældet om vinteren i frostvejr og det er meget koldt og hårdt for dem, så vær du glad for, at dine fælder nu.

Jeg har store wyandotter og de er i hvert fald hurtige fældere, hvor en stor del af fjerdragten smides over kort tid. Min erfaring er, at vinterfælderne er meget hurtigere til at få nye og intakt fjerdragt end når de fælder i varmere perioder, og du skal i hvert fald regne med en god måned, inden den nye fjerdragt er på plads.

Det kræver rigtig meget energi at producere nye fjer, så en fældeh*ne kan virke træt og passiv - især i perioden hvor de nye fjer begynder at titte frem i fjerhylstrene, så det hjælper dem at give ekstra proteinrigt fodertilskud, men igen ..... når det er sommer og varmt, skal der ikke bruges så meget energi til at holde varmen, så du behøver ikke at gøre noget specielt for dine fældende høner - der er en masse proteinrigt krible krable at finde på denne tid.

Her er min wyandot som fældede første gang midt i december - hun var ikke mange sure sild værd og frøs som en lille hund, så der blev tilbudt varmelampe, som blev flittigt brugt

« Senest Redigeret: 29 Juni , 2016, 08:05 Fra Helle K. »
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Lene71

  • Bruger
  • Indlæg: 292
Sv: Fældning nu ???
« Svar #2 Dato: 28 Juni , 2016, 08:35 »
Tak for svar.
De stakler - tænk at naturen er indrettet så de skal undvære dyne og regnjakke i længere perioder hvert år  :(
Jeg krydser fingre for, at alle mine når at fælde i de varme måneder.

Det går forrygende i hønsegårde  ;) 1, muligvis 2 skrukker, 1 fælder og så den gode stabile ISA der bare lægger sit daglige æg  ;D
Mvh. Lene
Nu uden fjer i haven
(billedet er en dværgwayndotter)

Offline Lilli

  • Bruger
  • Indlæg: 168
Sv: Fældning nu ???
« Svar #3 Dato: 29 Juni , 2016, 13:33 »
Håber vi går en varm tid i møde, når hun har tænkt sig at smide fjærdrakten. Det går lige så godt med æggelænging hos mig, 2 skrukker og to mostre som har fået kyllinger på hjernen, så vi får ca. 1 æg hver 3. dag. Lige bortset fra de to sidste dage hvor den ene skruk (med 6 uger gl. kyllinger) har lagt æg.
1,5 blandings høns, 0,2 isa brown, 0,2 dværg orpinton , 2,0 hunde og 2,1 katte

Offline Lene71

  • Bruger
  • Indlæg: 292
Sv: Fældning nu ???
« Svar #4 Dato: 03 Juli , 2016, 15:26 »
Hmmm.....sådan nogle fugle er godt nok utilregnelig. Nu er det som om fældningen er gået på standby. Der ryger lidt fjer hver dag, men ikke så mange. Hun ser stadig sjusket ud, men på ingen måder nøgen.
Men hun har det fint, er aktiv, og lægger æg igen  :) Så jeg må bare vente og se hvad der sker.
Nu er jeg spændt på om de to skrukker inde i redekasserne, også starter fældningen kort efter de går af reden.
Mvh. Lene
Nu uden fjer i haven
(billedet er en dværgwayndotter)