Efter at have ledt længe efter nogle wyandot kyllinger, måtte jeg opgive og i stedet bygge mig en rugemaskine, og prøve at ruge nogle ud selv.
Eftersom vi lige har købt en gammel gård er der nok at lave, jeg har derfor bygget en "hurtig" model der i hvert fald ikke er særlig køn
men som jeg tror vil virke rigtig godt. Jeg havde egentlig ikke regnet med at vise den frem før efter den havde leveret lidt resultater, men på den anden side så er det jo kun godt at få andres meninger og især gode råd hvis noget skulle være helt galt, så her er lidt billeder og beskrivelse af "dyret"
Maskinen er lavet i en gammel fryser som er rejst op på siden, der er sat rude i og ventilations huller.
Styringen er lavet af en PID med pt100 sensor med 0,1 grads nøjagtighed samt kontakt til blæser og internt lys.
Øverste del af fryseren bliver brugt til teknik, blæser suger luft fra rummet under via fronten og blæser den varme luft ned i bunden af fryseren. 2 stk. 70W pærer fungere som varmelægme
Nederste rum med "hylder" til æg de kan vippes udefra så maskinen ikke skal åbnes.
Som sagt køn er den ikke, men jeg tror den virker rigtig godt, temperaturen er helt stabil og rykker kun sjældent 0,1 grad op eller ned, fugtigheden lå helt stabilt på 43-46% før jeg kom æg i nu er den helt oppe på 53-57% men jeg kan ikke gøre noget ved det ser det ud til, om jeg har åbne eller lukkede luftspjæld gør ingen forskel. Jeg lufter ud 15 min hver dag, og vender æg morgen og aften. jeg har købt æg af 2 forskellige på DBA.
Det var det kommentarer eller gode råd modtages
Jeg glæder mig og håber at det lykkedes....