Brugshøns vs. udstillingshøns

[renepaulsen]

Jeg har lige læst lidt i Jørgen Liljensøes hønsebog, hvor han flere gange nævner at racerne i dag blevet for små.
Jeg tænker lidt på hvad det kan skyldes? Er det fordi mange avlere i jagten på de smukkeste høns går på kompromis med størrelsen, og derfor vælger dem med de bedste tegninger?
Eller er det fordi racerne efterhånden har eksisteret i så mange år at de trænger til blodfornyelse?
Han nævner bl.a. racerne Sussex (hvor han skriver at formanden for Sussexklubben har opfordret til at avlerne arbejder med størrelsen), men også racer som Brahma og Dorking bliver nævnt. Og der skal nok være andre også.

På engelske hjemmesider snakkes der også tit om "hatchery stock" og "breeders stock", hvor hatchery er fra større rugeriger der sælger (så vidt jeg ved) racerene høns, der ofte har en højere ydelse/er større, men ikke udstillingsegnede pga. diverse småfejl, som f.eks. forkerte farvetegninger eller en skæv kam eller hale.
Breeders stock er så dem der udstiller, og der lægger de f.eks. ofte færre æg - måske igen fordi man igen går efter udseendet?

Fordi når alt kommer til alt er de fleste hønseracer vel skabt til at være brugshøns, og yde til i husholdningen?
Kunne det ikke være noget at overveje at arbejde lidt mere med i avlen? Så er folk måske heller ikke helt så tilbøjelige til at købe ISA Brown og lignende hvis en racehøne er lige i rø**n på dem mht. ydelse? Hvilket jo måske også er tillokkende for folk der vil sælge i stalddøren.
Eller bliver det for kommercielt for hobbyfolket?

Lige lidt tanker herfra. God tirsdag, og kom endelig med dine inputs! 

[Lene Lestat]

Ja, jeg ved nu ikke helt hvor jeg skal starte.

Men det er ikke det letteste at sammenligne hybrider med racehøns, i det hybriderne er indavlet igennem årtier (siden 60'er) med kun to formål, nemlig enten at kunne lægge enormt mange æg eller vokse enormt hurtigt på meget kort tid, plads og foder. I disse to tilfælde så er hybrider også kun ment som en gangs produkter, i hvert fald dem, som bruges i selve produktionen. Og måden forældre dyrene er opdrættet, opbevaret og selekteret på igennem årtier, kan nok også diskuteres.

Racehøns der i mod kan deles op i brugsracer (kød, æg eller begge dele) eller prydracer, sidstnævnte er ikke de mest ydende- hvor i mod de først nævnte sagtens kan tilfredsstille en familie og nok også mere til ved den rigtige pasning.

Jørgen Liljensøe har skrevet en masse gode bøger om fjerkræ, men de er efterhånden af ældre dato og giver måske ikke helt det rigtige billede af "tingene" i dag.
F.eks. har sussex bestemt ikke problemer med at holde størrelsen, snarere tvært i mod.

Hvordan "tingene" pt. er i England skal jeg ikke kunne sige. Men "hatchery stok" lyder lidt som de hybrider, som forhandlerne sælger som værende racehøns herhjemme.
Hvor "breeders stok" er mere racehøns fra private, og her kan kvaliteten også svinge alt efter hvor meget man går op i standarden.

Alt andet lige så er jeg da overbevist om at de fleste opdrættere vil have hele pakken, nemlig både kød, æg og ikke mindst en hane/høne som lever op til racens standard.
Og i sidste ende, så laver en høne, som ikke lægge æg særligt mange kyllinger, så hun udfaser sig ligesom sig selv. Mine racer er hvert fald lige så høj grad brugshøns, såvel som udstillings og avlsdyr.

Men igen, der er ingen racer som lægger 365 æg om året eller bliver til en steg på 5 kg. på ganske kort tid. Men det er vel heller ikke industriens mål, vi, som private skal stræbe efter eller?

[Lene Lestat]

Men til slut, så ville det da være dejligt hvis der kom flere seriøse opdrættere af især alle de mere sjældne racer og varieteter, for det vil da kun gavne racerne og efterspørgslen på dem.

[Lene Lestat]

Der er da også mange racer, som kunne bruges til et stalddørs salg af æg eller kød, men som lovgivningen ser ud pt., så er det ikke det letteste lige at gøre.

[Lene Lestat]

"Sjovt" at fremhæve isa og lohmann, som det "perfekte" jo jo de kan da lægge godt med æg under små og dårlige forhold, men der er ikke meget sul på dem, for de langt fra store høns og de kan ikke formeres videre med samme resultat, da de er F1 krydsninger. Ligeledes med slagtehybriderne, som er lavet til at æde sig ihjel og som end ikke kan overleve og formere sig, hvis de fik chancen........
og så er det racehøns, som bliver kaldt uduelige og som har "problemer", bare fordi de ikke mestre disse to egenskaber og det skal de endda gøre på samme tid......
Men industrien har da nogle esser i ærmet og det er at de sprøjter høner ud i millionvis året rundt og afliver det samme antal hanekyllinger, og dette er ikke lige noget en privat avler kan leve op til og gøre efter. Ligeledes reklamerer de meget med at deres høns er kontrolleret i hoved og r.. og dermed extra sunde og raske, dog skriver de ikke meget om vaccinationer, selvom alle æggehybrider er vaccineret mod marecks og dermed kan være raske smitttebærere...

[renepaulsen]

Hold da op, sikke da en debat jeg har fået rodet mig ud i her 
Det jeg blot ville med mit indlæg var at få en smule klarhed over hvorvidt avlere bør vælge f.eks. ydelse/egenskaber fremfor udseendet.
Selv har jeg f.eks. en Sussex høne på halvandet år der ikke har lagt æg i en måned nu, og hun er desuden den mindste i flokken. Til gengæld er hun den med den pæneste sølvtegning af hønerne. Nu går jeg ikke så meget op i avl og udstilling endnu (det kommer an på om min kommende hane galer for meget), men jeg overvejer da om hun skal blive i flokken, eller erstattes af nogle måske opfylder mindstekravet til vægt (hun ligger lige under), eller om jeg kan bruge hende pga. tegningen der er pænere end de andre.

Men jeg er da glad for at du siger at tingene ikke længere er så problematiske i Liljensøes bog (der jo ofte nævnes for nybegyndere som mig).

[Lene Lestat]

En debat er vel også målet eller ?

[Maj-Britt Aslund]

Jeg oplever da bestemt at René gerne vil debatten  og inputs, som han skriver. Og jeg - som ikke er 'forlovet' med én bestemt race (endnu) - er da også nysgerrig: Er der noget om snakken om racehøns' produktive egenskaber? Kan/bør de ses efter i sømmene - velvidende at de ikke er og aldrig bliver som Isa'er og slagte-hybrider?

God dag 

[renepaulsen]

En debat er vel også målet eller ?

Det er det helt bestemt! Der var bare laaaange svar! 

Jeg oplever da bestemt at René gerne vil debatten  og inputs, som han skriver. Og jeg - som ikke er 'forlovet' med én bestemt race (endnu) - er da også nysgerrig: Er der noget om snakken om racehøns' produktive egenskaber? Kan/bør de ses efter i sømmene - velvidende at de ikke er og aldrig bliver som Isa'er og slagte-hybrider?

God dag 

Lige præcis. Jeg har selv kun haft høns i to år. Og begik som de fleste en fejl med hybrider i starten, så forstår godt hvorfor folk kommer til at vælge dem. Nu har jeg Sussex og er rigtig glade for dem, da jeg synes de er ret højtydende og rigtig dygtige.
Min tanke var også mere om man vurderer andre ting på udstillinger end blot udseende. Jeg kan forstå at man vist også er begyndt at vurdere æggene nogle steder?

[Lene Lestat]

På de fleste udstillinger kan man udstille æg og der er også ligesom der er standarder for vægt på selve dyrene også ligeledes standarder for æggene.

[Tante Brun]

Jeg har også en formodning om at orpingtonerne er skrumpet i løbet af de sidste 30 år. Jeg arbejdede i en børnehave hvor vi havde dem gående frit rundt på legepladsen. Flotte gule nogen, der lagde kæmpe æg. Dem jeg har nu bliver vist slet ikke så store. Jeg var også lidt skuffet hos avleren da jeg så forældredyrene, men så kom jeg i tvivl om, om det var min hukommelse der spillede mig et pus.
Jeg var voksen for 30 år siden, så det er ikke fordi jeg selv er blevet større. Kun lidt i bredden.

[Veteranen]

Hvis man vil være en god selvforsyner, så anskaffer man kyllinger nok til også at kunne slagte. De største og stærkeste beholder man, og de mindste og dem som ikke falder indenfor standarden ryger i fryseren. Denne frasorterering skulle gerne omfatte hanerne (på nær en) og ca. en tredjedel af hønerne. Når rugeæg tages fra, så vælges fra de flotteste og flittigste æglæggere. På den måde kan man med en "overproduktion" gennemføre sit eget lille avlsarbejde i villahaven.
Hvis man har mulighed for det, så er dette langt bedre end blot at anskaffe nøjagtigt det antal lægge klare hønniker man har brug for.
Hilsner

[Lene Lestat]

Orpington især den gule varietet har ikke problemer med at være for små, i hvert ikke hos de opdrættere som også udstiller.

[Carsten Blohm]

Overskriften, egentlig en sjov sammenligning, for hvor kommer de såkaldte "Brugshøns" fra, helt rigtig gættet
nemlig racehøns. Før i tiden var nogle af de bedste industrihøns krydsninger af Italienere og New Hampshire.

Vil man have pæne høns i haven som samtidig er brugshøns, så er det jo bare at vælge rigtig, lad mig nævne: Italiener, Sussex, New Hampshire, Australorps, Welsumer
Jeg kunne blive ved, alle de nævnte er dygtige æglæggere og alle er gode i gryden. Ja jeg ved godt at Italieneren ikke er så stor som de andre, men den smager godt. Det der er humlen i alt dette er at vore race dyr er naturlige dyr og de holder lidt pause med æglægning i fjerskiftet eller  hvis de bliver påvirket  af et eller andet ude fra. MEN de kommer igen, og så kan de bruges  i gryden selv om de er over et år

Brugs/industrihøns er ikke en race, men et produkt som er menneske skabt til at tilfredsstille vi mennesker med en masse æg som vi helst ikke vil betale 5 flade øre for.
Det er de også rigtig gode til, de kører på uanset om det er sommer eller vinter lyst eller mørkt, de lægger så
mange at de bliver slidt op, så de tilsidst ikke engang kan bruges til noget ordentligt suppe.

Så ja tilbage til overskriften, som jeg heller vil kalde brugshøns vs. racehøns fordi at en racehøne som ikke kan bruges til udstilling af en eller anden grund kan sagtens gå i en have og være pæn, give gode æg og nogle gode kyllinger til fryseren, og så kan man jo altid
starte op med udstillingsdyr hvis man får lyst til det.

Der er altid god hjælp at få hos raceavlere

Så det er helt klart Racehøns frem for brugshøns