Sammenføring af ældre høne og 3 mdr's hønekylling.

[Lene Skelmose]

Jeg er endt med et problem som jeg er i tvivl om hvordan jeg skal løse.

Min elskede - jordens dejligste, kæreste høne- Lille Dina døde fornylig. Nu står jeg så tilbage med een Orpingtonhøne - 2 3/4 år.

Mit andet problem er en kyllingeflok med kun een høne i.

De to høner skulle gerne komme til at bo sammen i et lille hønsehus med 1 km2 gulvplads. Orpingtonhønen bor der alene nu mens hønekyllingen bor i kyllingeafdelingen i det større hønsehus. Begge afdelinger er for små til at kunne føre to høner sammen på - ingen flugtmulighed - så jeg er nødt til at gøre det udendørs et stykke hen ad vejen. Orpingtonen og kyllingerne har gået sammen udendørs i en del af haven ca en mdr. uden at det dog har knyttet dem sammen, men uden problemer.

Jeg er snart nødt til at slagte hanekyllingerne så Australorperne kan få hele hønsehuset i vinterperioden og jeg har meget dårlige erfaringer med at få dem til at fungere sammen med andre racer. Det kan dog ende med et forsøg som sidste udvej.

Når hanekyllingerne er væk kan jeg lade den gamle og kyllingen gå sammen i hønsegården så de bliver tvunget til at være tættere på hinanden og enten se det an om de vil vælge samme sovested på et tidspunkt eller sætte kyllingen i en transportkasse i den gamle hønes hus om natten, så de vænner sig til hinanden - nok den hurtigste proces. Er det dyrplageri at lade hende overnatte sådan? Beskyttet men også fanget.

Er projektet dømt til at mislykkes? Andre forslag til hvordan jeg kan gribe det an? Jeg vil nødig ende med at skulle slagte dem begge.

Måske jeg har fået formuleret mig uklart. Der er to hønsehuse. Et større hvor Australorperne bor, og hvor der lige nu er sat en kyllingeafdeling op - og et lille hvor den gamle høne bor.

[Hans-Kurt]

Det at de går sammen i haven, gør ikke nødvendigvis, at de bliver til en homogen flok. Men de lærer hinanden at kende. I min have går 3 flokke. De sover i samme hønsehus, men også hver for sig. Det er muligt pga der er plads nok.
Derfor tror jeg du får endog meget svært ved at sætte en gl høne og en ung hønnike sammen, selv om huset godt nok er enormt 1 km² - mon du ikke mener 1m² 

Men du kan jo prøve at sætte dem sammen - og så lade et par hanekyllinger følge med, til de skal slagtes. Måske den gamle dame vil blive holdt lidt i skak med flere ungdyr samtidig. Så kan du jo slagte hanekyllingerne lidt efter lidt, hvis det er muligt.

Det vil være mit råd 

[Raziel]

Jeg tror også det kunne være fint at lade måske kun en enkelt hanekylling følge med over i det lille hus. Der er nok ikke plads til mere end en.

Jeg tænker nu at der ikke bliver de store problemer, når det er en enlig ældre høne. Det var værre hvis der var to, der kunne bakke hinanden op. Jeg tror faktisk bare jeg ville tage den unge høne og en af hanerne og sætte på pind m den gamle, når det var blevet mørkt, og så se hvad der sker. Høns er så individuelle, så man har svært ved at forudse noget.

[Gok]

Uanset hvad  I gør, så skal der være flugtmuligheder, og det er der ikke, hvis lemmen er lukket.

[Lene Skelmose]

Tak for jeres råd - og rettelse ift hønsehusets størrelse:)
Der er noget højde i det lille hus- 1,6m - så jeg kan sætte en pind lidt højt = gøre det besværligt for den tunge Orpington, som sover i redekasse på gulvet - men de skal jo også have plads til at kunne komme ned igen uden at ramme modvæggen.

Tror jeg prøver at tage en hane med hønen over og ser hvad der sker. Men først vil jeg lukke dem i hønsegården sammen nogle dage så de kommer tættere på hinanden.

Orpingtonhønen (Madam Mille) følger efterhånden kyllingerne rundt, hun forfølger dem ikke bare de holder lidt afstand. Ind imellem glemmer hun at være skrap og spiser ganske tæt ved dem. Hun er ensom og savner selskab - så jeg skal have fundet en løsning.

Alternativt prøve at sætte den gamle sammen med Australorperne. Hun var førerhøne da de ankom, og det er ikke hende Australerne hader. Det var min Lille Dina. Faktisk har Madam Mille forsøgt at lægge sig imellem når Australerne overfaldt Dina - og hun har iøvrigt også stillet sig forsvarende mellem kyllingerne og en spurvehøg. Hun er lidt kær.

[Lene Skelmose]

Det ser ud som om at problemet har løst sig selv.

Da jeg kom hjem her til aften - lidt sent - og gik ud for at lukke for hønsene var Madam Mille væk ( hende den ældre der boede alene). Jeg så lige for mig at jeg skulle ud i mørket, blæsten og regnen med lommelygte og lede efter hende - hvis hun da ikke var taget at 'noget'.

Men der var intet galt. Hun havde bare valgt at gå med de store kyllinger ind i deres afdeling i det 'store' hønsehus. Stemningen var anspændt, men der herskede ro og orden. Med lidt held har de selv klaret sammenføringen- og måske også et held at vi ikke havde haft tid til at slagte hanerne. At gå ind på 4 haners og een hønes territorium er trods alt lidt af en bedrift - men ensomheden har nok været værre.

[Hans-Kurt]

Dejligt at høre, at den gamle har søgt selskab - det fortjener hun. Det er også 1000-gange bedre, når de selv finder ud af det, end at vi mennesker skal blande os.

[Lene Skelmose]

Dejligt at høre, at den gamle har søgt selskab - det fortjener hun. Det er også 1000-gange bedre, når de selv finder ud af det, end at vi mennesker skal blande os.

. Det har du fuldstændig ret i - nogen gange er det blot nødvendigt. Det har været lidt sjovt at se hvordan den gamle høne og den ældste af hanerne - Kylle-Rylle på ca 4 mdr- den sidste uge har gået og set hinanden lidt an. Han har udfordret hende ved ikke at vige og hun har langsomt tilladt ham at komme nærmere ved at sænke hovedet og ikke gøre udfald. Også ham der havde lagt sig mellem Madam Mille og de andre kyllinger som en slags bodyguard. Det er nu sjovt at betragte deres adfærd.

[Lene Skelmose]

Så er Kylle-Rylle med hønekyllingen og Madam Mille flyttet ind i det lille hønsehus. I weekenden slagtede vi de tre andre hanekyllinger så den lille flok har haft tid til at danne gruppe. I dag lukkede jeg så af til kyllingeafdelingen og satte et lille stykke hegn rundt om det lille hus ( der ikke har gård ). Aftensmaden lokkede dem ind  i indelukket og da regnen så pludselig stod ned i stænger søgte de ly i huset og jeg lukkede huset af. De har taget det helt roligt og fredeligt. Giv tid -giv tid må være have været løsningen. I weekenden må Kylle-Rylle så lade livet så de to damer får mere plads. Men sådan er det jo.....

[Hans-Kurt]

Det er altid dejligt, når dyr gør hvad man ønsker  , frivilligt. Sammenføringen er jo gået rigtig godt. Slagtning - ja det er jo en del af det at holde høns.

[Lene Skelmose]

Lidt om hvordan det videre er gået....

Der skete så det at Madam Mille blev forkølet og meget sløj, så jeg tog hende ind til observation. Det viste sig at hun havde lungebetændelse - og hun kom i penicillinbehandling. Imens boede lille Andersine ( alias hønekyllingen ) alene i det lille hønsehus - et stykke tid. Hun tog en dag en rask beslutning, fløj over hegnet og sluttede sig til Australorperne. Det gav selvfølgelig nogle hug, men hun er let og lynhurtig, så efterhånden blev de gamle træt af den leg.

Så var der et nyt problem - for hvad med Madam Mille, der nu var alene om det lille hus. Jeg prøvede at sætte Andersine over til hende. Det var fint nok for en stund - så fløj hun tilbage til australierne.Efter et par dage åbnede jeg hegnet så Madam Mille kunne socialisere sig med Australorperne, hvis hun ville. Det ville hun godt og i går flyttede også hun over i Australorpernes hus - helt af sig selv. Så nu er flokken samlet. Fantastisk!!! Det lille hus klar til skrukhøne og kyllinger.

Madam Mille har været den første høne Australorperne mødte i deres liv - og som tidligere førerhøne er der stadig en vis respekt for hende.

[Hans-Kurt]

Godt at høre nyt, det er altid dejligt at vide hvordan det går, når man er blevet indført i sammenføringsproblemer 

Det er rigtig godt, at den ældre dame nu ikke skal være alene mere. Sammenføringen er foregået over lang tid - mener jeg - og det er også min erfaring, at så lykkedes det til sidst.

Det er bare som menneske, man syntes det tager alt for langt tid og at det ikke kan være rart med den sommetider hårde behandling af hinanden, der sker.

Min hønse flok er - næsten - én gruppe nu. De kan uden de store problemer færdes sammen og også være temmelig tæt på hinanden. Men der er to Barnevelder høner som foretrækker ensomhed. De går mest for sig selv.
Pladsen på natte pindene er så tilpas stor, at alle kan være der, også hvis der ønskes en vis afstand til de andre.

[Lene Skelmose]

Godt at høre nyt, det er altid dejligt at vide hvordan det går, når man er blevet indført i sammenføringsproblemer 

Det er rigtig godt, at den ældre dame nu ikke skal være alene mere. Sammenføringen er foregået over lang tid - mener jeg - og det er også min erfaring, at så lykkedes det til sidst.

Det er bare som menneske, man syntes det tager alt for langt tid og at det ikke kan være rart med den sommetider hårde behandling af hinanden, der sker.

Min hønse flok er - næsten - én gruppe nu. De kan uden de store problemer færdes sammen og også være temmelig tæt på hinanden. Men der er to Barnevelder høner som foretrækker ensomhed. De går mest for sig selv.
Pladsen på natte pindene er så tilpas stor, at alle kan være der, også hvis der ønskes en vis afstand til de andre.

Jeg synes, det er gået ret smertefrit at lade hønsene selv afgøre, hvornår de vil flytte i stedet for at tvinge dem sammen. Når først de har lært hinanden at kende ude i det fri er springet til hønsehuset ikke så stort. Mine danner også lidt grupper - de ældste og yngste (+ Andersine) Australorper går ofte lidt hver for sig. Madam Mille vil nok slutte sig til de yngste. Det er langt de rareste. De gamle er nogle forfærdelige hyæner. Selv hanen kan være træt af dem. Så lægger han sig ind i redekassen med hovedet ind i det bageste hjørne og lader madammerne om at kværulere.

Nu har jeg ikke mere et arbejde at passe - så der er tid til at lade tingene ske i deres eget tempo. Og tid til at iagttage!