Hej Kim, og velkommen til.
Jeg startede selv med en flok hybrider, der jo er rigtig gode æglæggere. Og en noget livlig fugl.
Jeg endte dog med at købe en flok Sussex høns et års tid senere. Og de fik kyllinger og nu er mit hønsehus faktisk lidt for småt. Ups.
Det jeg vil sige er at du bør ikke bygge for småt. Det kan jo være du vælger at skifte type, til eks. racehøns. De fås i alle størrelser, hvoraf de mest populære er de mellemtunge racer, der ofte også er meget rolige (mere end hybrider). Hybrider flyver f.eks. nemt over et hegn på 180 cm (har stadig en enkelt gammel dame fra mit første hønsehold, og hun flyver frem og tilbage hver dag). Så hvis du ikke vil have dine høns i haven bør du måske overveje overdækning (såfremt du vælger en hybrid/let race).
Dertil er der jo selvfølgelig muligheden for at kunne slagte dem samt avle kyllinger.
Der findes mange racer der kan tilfredsstille dine behov, bl.a. New Hampshire (som tidligere nævnt), men også Italinere (let race, sværere at finde), Sussex, Wyandotte, Australorps og Maran der alle er af mellemsvær type. Dertil kommer at de er gode æglæggere og slagtedyr. Mine Sussex er meget rolige og farer ikke omkring ligesom Gurli (min Lohmann hybrid). De kan klart anbefales.
Og angående køb af høns, så kan jeg anbefale dig at gå ind på eks. Facebook (hvis du ikke har det kan du evt. oprette en profil, kun til det ene formål her - det kan man sagtens), og søge om medlemskab af diverse Fjerkræ salgssider. Der kan man ofte finde især Sussex, Wyandotte, Australorps og Maran der alle er relativt gængse racer.
I gruppen "Sussex høns i Danmark" har jeg f.eks. set følgende opslag
Og her er link til salgssiden:
https://www.facebook.com/groups/213117492148998/Og til dit første spørgsmål, pinden kan ikke blive for lang. Synes jeg i hvert fald. Sørg også for at udgangshul og redekasser ikke bliver for små (i fald du skulle overveje at få en anden race senere).
Tag lige og se nogle af mine billeder her:
Og P.S.
Jeg kan godt forstå din frustration lidt, for det er lidt svært at komme ordentligt i gang. I hvert fald at gøre det rigtigt første gang. Men det er derfor DFF er her