Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Lille hønsehus og overdækket gård  (Læst 13210 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline renepaulsen

  • Bruger
  • Indlæg: 405
Lille hønsehus og overdækket gård
« Dato: 25 ſeptember , 2015, 16:56 »
Set i lyset af min familieforøgelse i hønsegården er det begyndt at knibe med pladsen.
Jeg har gået og planlagt og også spurgt jer til råds desangående.
Men jeg har nu et nyt spørgsmål:
Jeg har ønsker om at holde en lille flok på ca. 6 høner og en hane, plus lidt kyllinger deraf. Men eftersom mine naboer ikke bryder sig om hanegal om morgenen, skal huset være lydisoleret.

Jeg tænker at lave huset relativt lille. Altså omkring 3 m2, og så have det hævet så de kan gå ind under det. Huset står op ad et eksisterende haveskur, og der er derved læ under det.

Dertil tænker jeg at lave en gård på 20 m2, men som er overdækket.

Min tanke er nemlig at hønsene ikke vil være særlig meget inde i huset andet end når de skal sove, når gården er overdækket. Dertil kommer at husets lille størrelse vil være nemmere at lydisolere ordentligt.
Kan man måske også installere en ventilator for at undgå dårlig luft?
Any thoughts?
1.6 Sølvgrå Sussex

Offline Frank H. Kristensen

  • Bruger
  • Indlæg: 1 771
  • Min hane og mig
    • hadstenfjer.dk
Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
« Svar #1 Dato: 25 ſeptember , 2015, 21:18 »
Du har gjort dig nogle fine tanker, men der er noget i planlægningen som bør overvejes eller tages hensyn til.

Man siger til store høns at en 1/2 kvm. pr. styk er minimum hvis de også har mulighed for at komme ud hele året. Så lige til den lille side og dur ikke hvis der også skal være plads til kyllingerne, men ellers må de i et andet hus indtil de får nykker med lyd.
I og med det er overdækket udendørs får du mulighed for at redekassen og foder samt vand ikke behøver at optage plads indendørs til gengæld, men væld da noget tråd gråspurve ikke kommer igennem da de ellers kan blive dyre i foder samt man render og fylder vand til dem hele tiden også kan blive træls.

I vindretningerne udendørs kan det måske være en ide at lave dækplader i bunden af gården i 30-40 cm højde for at skærme hvilket også gør hønsene synes bedre om at være udendørs selv i dårligt vejr samt overdækningen også gør en hel del.

Ventilation er en god ide især hvis der er lige rigeligt på pladsen. Dog skal man passe på i sådan et lille hus at det ikke bliver træk på dyrene for så bliver de syge. Derfor skal den ikke sidde og blæse lige over dem, men heller ikke tæt på gulvet for så fyldes den bare med størrelse. Derfor et eller andet der dækker så luften ikke kommer direkte ind på dyrene vil være en god ide.
Opdræt af følende:
Danske Parykker i Røde og Gule

Med venlig hilsen
Frank H. Kristensen

Offline renepaulsen

  • Bruger
  • Indlæg: 405
Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
« Svar #2 Dato: 26 ſeptember , 2015, 20:09 »
God idé med afskærmning for neden, det har jeg faktisk også allerede nu. Det skal helt klart med  /o
Okay, jeg tænkte bare om det evt. ville være spild at lave et større hus hvis de alligevel ikke vil bruge det (udover til at sove i), for hvis det er både løftet og gården er overdækket samt der er læ på to sider af gården, vil de jo nok helst ud og gå - eller hvad?
Det er fordi jeg tænkte at det var nemmere at lydisolere et der ikke var alt for stort, samt det vil være nemt at få lavet fri for revner (af hensyn til utøj).

Mht. til net vil jeg formentlig ofre mig og lave det af volierenet og så male nettet sort (har jeg set flere på facbook gøre), da nettet bliver mindre tydeligt og det ser bare godt ud! Man ser hønsene meget bedre :)
1.6 Sølvgrå Sussex

Offline renepaulsen

  • Bruger
  • Indlæg: 405
Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
« Svar #3 Dato: 28 ſeptember , 2015, 20:11 »
Ingen der har nogle gode indspark? Alle råd modtages med kyshånd! Det er mit første hønsehus jeg skal bygge, da det jeg har nu stod på grunden da vi flyttede ind, og det fungerer ikke optimalt!
1.6 Sølvgrå Sussex

Offline Veteranen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 525
Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
« Svar #4 Dato: 28 ſeptember , 2015, 20:57 »
Selv om der er en overdækket udegård, så er det alligevel godt at have et ordenligt hønsehus. Jeg selv er tilhænger af at have god plads og et isoleret hønsehus, så man undgår kondensfugt. Hvis man har det, så er det ikke nødvendigt med en elektrisk ventilator, men blot alm. Ventilationshuller. Ventilationen skal placeres øverst oppe, og der skal være et godt udhæng på taget, så der ventileres med tør luft.
Et tørt hønsehus er det bedste forebyggende middel mod utøj. Modsat med småt og fugtigt.
Der er mange gode muligheder for at lave hønsehuset på stolper eller på jorden, hvilket dog kræver et fast rottesikret gulv.
God fornøjelse
Havehøns giver fred, afstressning og harmoni.
8 store "hjemmelavede" høns på græs.

Offline renepaulsen

  • Bruger
  • Indlæg: 405
Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
« Svar #5 Dato: 28 ſeptember , 2015, 21:08 »
Tak for input. Grunden til jeg nævner kunstig ventilation, er fordi jeg er bange for det vil blive for tæt hvis det også skal være lydisoleret? For jo større ventilationshuller, jo mere støj kommer der ud?
Og selvfølgelig skal der være tilstrækkeligt plads inde i huset, det er jo en af grundene til jeg vil bygge nyt :)
1.6 Sølvgrå Sussex

Offline Hans-Kurt

  • Bruger
  • Indlæg: 1 936
Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
« Svar #6 Dato: 28 ſeptember , 2015, 22:43 »
Der er nok en grænse for hvor stort huset kan blive - men som flere her på sitet altid formaner om: byg nu ikke for småt.
Min erfaring med høns´ forhold til kulde, storm, regn, sne osv, er meget lille. Men mon ikke et hønsehus uden træk og med god foder vil være at foretrække - frem for ophold i det fri - bare en tanke. Så er det nu rart for en høne, der er lavt placeret i hierarkiet, ikke ustandseligt skal flytte sig for de andre madammer, men kan være lidt i fred i et hjørne, der er "frit".

Det med lydisolering trækker nok i den modsatte retning - set i lyset af, at det er en ekstra omkostning at lydisolere. Men inde i et hønsehus af træ, og med lysisolering, kan en hane da vel gale uden naboerne skal holde sig for ørerne. Jeg har svært ved at tro, at lyden ikke dæmpes tilstrækkeligt til at det ikke genere. Men der tager jeg måske fejl  <J

Offline renepaulsen

  • Bruger
  • Indlæg: 405
Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
« Svar #7 Dato: 29 ſeptember , 2015, 06:57 »
Vi aflivede for lidt over en måned siden, og hanen blev der holdt inde i et træskur (tyndt) med trapezplader som tag hvor også udluftningen var. Det var ikke nok :/
1.6 Sølvgrå Sussex

Offline Hans-Kurt

  • Bruger
  • Indlæg: 1 936
Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
« Svar #8 Dato: 29 ſeptember , 2015, 22:05 »
Selvfølgelig kan det jeg nu foreslår ikke realiseres, men i et lydstudie har man set æggebakker sat op på væggene, det lydisolerer, men det er jo ikke til . . . <: eller skumgummi måtter  *e

Offline Veteranen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 525
Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
« Svar #9 Dato: 01 Oktober , 2015, 11:51 »
Hej
Jeg vil anbefale dog at lave en sandwich-konstruktion med rockwool i midten. Dette giver efter min erfaring en bedre lydisolering end med andre materialer. Udluftningen bør sidde øverst og i begge sider for at få luftudskiftning, og fjernest fra siddepindene.
Du kan købe færdige udluftningsventiler som har gitter og muffer. Selvfølgelig vil en hver form for hul give en mulighed for udslip af hanegal, men den anbefalede løsning vil dog have reduceret støjen til mindre end det som burde kunne genere en nabo.
Ofte bunder naboklager i noget principielt snarere end noget reelt. Og du har givetvis ret til at holde høns, husk det /o
Hilsen
Havehøns giver fred, afstressning og harmoni.
8 store "hjemmelavede" høns på græs.

Offline renepaulsen

  • Bruger
  • Indlæg: 405
Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
« Svar #10 Dato: 02 Oktober , 2015, 09:20 »
Tak for svar :)
Angående hanegal, så holder naboen der klagede selv høns, så der var nok nogen der følte sig generet :(
Angående en sandwich konstruktion så var det præcis det jeg havde i tankerne. Jeg vil lave en udvendig skal, enten af forskallingsbrædder eller OSB plader. Så Rockwool i midten, evt. dampspærre, og så slutte af med vådrumsgips (som jeg vist spurgte ind til i en anden tråd, da gips er et "dødt" materiale) eller OSB plader. Det giver også nogle store glatte flader indvendigt hvor der ikke kan sidde meget utøj.

Men I mener at det ikke vil være spildt arbejde at lave et stort hønsehus så? Altså at de også vil bruge det til andet end at sove i?
Så omkring 5-6 m2? Jeg vil jo som sagt gerne have en 5-6 høner (tænker 4 Sussex, 2 Faverolles) plus evt. hane (Sussex) og kyllinger deraf. Gården vil jeg gerne have på 20 m2
Designet skulle gerne ende med at minde om det her (lånt fra fb), samt det der p.t. er vist på forsiden.

1.6 Sølvgrå Sussex

Offline Veteranen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 525
Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
« Svar #11 Dato: 02 Oktober , 2015, 13:12 »
Jeg tror at du vil glæde dig i mange år over at lave noget som er stort nok og i en ordentlig kvalitet. Dovenskab er at gøre det rigtigt første gang ;D
Vælg en dimension som passer bedst muligt med udnyttelsen af standardplader (122 X 244)
Forslag:
Brug reglar som hjørnestolper og ramme i top og bund.
Brug lægter til konstruktionens ramme.
Brug vandfaste profilplader til yderbeklædning.
Og en glat og tynd vandfast plade indvendigt (jeg kan ikke lide gips)
Rockwool i 45 mm er fint og passer med lægterne.
Oven på dit tag (vigtigste sted at isolere) kan du øverst lægge faste plader af onduline, trapetzplader eller bedst metalplade. Husk, luft under det yderste faste tag er vigtigt for at undgå dryp af rimfrost og kondens. Tagets hældning kunne være 20 grader ved en tagflade eller 25-30 grader ved to flader.
Husk også at lave et godt udhæng på mindst 20 cm, så du ventilerer med tør luft. Dette udhæng er også vigtigt for at øge dit hønsehus' holdbarhed.
Jeg har nyligt lavet en tilsvarende konstruktion, hvor jeg lavede vindskeder og lagde et undertag af tagpap inden de faste plader øverst.
Hilsner
Havehøns giver fred, afstressning og harmoni.
8 store "hjemmelavede" høns på græs.

Offline renepaulsen

  • Bruger
  • Indlæg: 405
Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
« Svar #12 Dato: 05 Oktober , 2015, 09:51 »
Tak for en masse gode inputs! Jeg tænker på at lave bunden så den passer med to plader ved siden af hinanden, så det færdige mål bliver 244x244 indvendigt, da pladerne så kan skiftes relativt nemt skulle det blive nødvendigt.
En af grundene til jeg gerne vil have det hævet er også i håb om at undgå rotter, da der i mit nuværende er fliser, hvilket rotter tilsyneladende elsker.
Angående selve hønsegården, så var min idé at den skulle være overdækket. Jeg har fundet nogle relativt billige tagplader (bølget) i sort, da min kone gerne vil holde det i sort da det vil passe ind i hendes andre planer for haven. Så de er på plads. Men jeg tænker på hvilket net skal jeg bruge? Jeg kan se på Facebook at der er mange der bruger volierenet, og maler det sort (det gør at man nemmere kan se igennem det, da det ikke reflekterer lys så meget).
Er der nogen her der har erfaring med alm. hønsenet vs. volierenet (der jo er noget dyrere).
Vil det være realistisk at få lavet både hus samt gård sådan at rotter mm. slet ikke kan komme ind?
1.6 Sølvgrå Sussex

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 112
Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
« Svar #13 Dato: 05 Oktober , 2015, 10:02 »
Du skal nok tænke på, at hønsegården bliver meget mørk, hvis du overdækker med tagplader. Om sommeren, når solen står højt, vil der ikke komme meget lys ind.
Jeg har selv gennemsigtige trapezplader som overdækning og om vinteren, hvis der ligger sne på pladerne, er gården meget dunkel...selv på solrige og lyse dage
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline renepaulsen

  • Bruger
  • Indlæg: 405
Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
« Svar #14 Dato: 05 Oktober , 2015, 11:10 »
Du siger noget Helle.
Det er sådan nogle plader her:


Men den ene langside er sydvendt. Jeg har begået nogle skitser der senere hen skal blive til egentlige arbejdstegninger. Kassen med det blå tag er der hvor der er hønsehus og skur i dag.
Den anden "trækasse" skulle blive til det nye hønsehus.

1.6 Sølvgrå Sussex