Det er svært det med hybrider. Jeg har faktisk anbefalet ISAér til nogle venner for over et år siden. Jeg var godt klar over, at der var race- og industrihøns. Jeg var også godt klar over, at hanekyllingerne blev/bliver aflivet. Jeg køber af princip ikke økologiske æg, da jeg ikke kan se den store forskel på, at fordi man banker hul i væggen og tildeler hønsene udearealer og giver dem øko-foder, så skulle alt være godt. De går stadig flere 1000ér sammen og ingen haner. Så æg fra fritgående høns er ok for mig. Men om få måneder bliver jeg selvforsynende.
Grunden til jeg dengang anbefalede ISAér var, at mine venner ønskede en rolig høne, masser af æg og ingen hane - og derfor var det mit råd. Jeg tænkte slet ikke på, hvor de kommer fra. I dag er jeg blevet mere oplyst på det område. Men man kan ikke komme uden om, at en ISA - selve hønen - er meget rolig og tillidsfuld. Men det ændre jo ikke dens herkomst.
Alt i alt går det hele ud på, at dyr skal behandles ordentligt og leve et godt liv - men der er nok flere meninger, om hvad et godt liv er