Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Skruk høne - kyllinger?  (Læst 11244 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline AnneXavia

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7
Skruk høne - kyllinger?
« Dato: 29 Maj , 2015, 19:53 »
Nu er min grünlegger skruk på 4 uge, og jeg har prøvet alt (synes jeg selv).
Taget den ud af huset ligeså snart den lagde sig ind, lukket ind til huset, så den ikke kunne gå ind, sort spand over hovedet (det brød jeg mig ikke om :-()
Men lige lidt hjalp det.

Hvad gør jeg? De andre 4 høns er ikke efter den, og kan sagtens gå ind og lægge æg i samme hus, bare en anden redekasse, den snupper så deres æg bagefter, og putter sig på dem.

Jeg har overvejet om man skulle købe 2 kyllinger til den, men jeg vil jo være sikker på, at det er høns og ikke haner jeg så køber, og vil den så tage dem til sig, så er de vel en 5 uger, før man kan se det?
Og skal de have varmelampe så, eller klarer hønemor den?

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Skruk høne - kyllinger?
« Svar #1 Dato: 29 Maj , 2015, 20:26 »
Hvis du køber daggamle til hende, så klarer hun det selv med varme. Du skal sørge for at hun er i fred for de andre høns, og at kyllinger og hønemor har adgang til kyllingefoder (startfoder) + selvfølgelig vand, skaller og hvad høns ellers har brug for.

De fleste racer er et par måneder gamle før du kan se køn på dem.

Hvis du gerne vil afskrukke, så prøv at luk hende for sig selv i et andet bur i 4-5 dage. Fx et stort kaninbur eller noget, hvor der ikke er adgang til en rede.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline AnneXavia

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7
Sv: Skruk høne - kyllinger?
« Svar #2 Dato: 29 Maj , 2015, 21:48 »
Hun stopper ikke med at skrukke af sig selv, hvis jeg bare lader hende være?
Vi har nemlig ikke noget ekstra hønsehus, eller andet sted hvor jeg lige kan sætte hende.

De dage hvor jeg tog hende ud af reden og huset, puttede hun sig bare til rette midt på græsplænen, så hun kunne holde øje med hvornår døren blev åbnet igen, og det lignede ikke det havde nogen virkning, rede eller ej.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 112
Sv: Skruk høne - kyllinger?
« Svar #3 Dato: 30 Maj , 2015, 06:14 »
En sund og normal høne vil selv komme ud af skruktilstanden og gå af reden - her hos os har det typisk taget 35 dage. Jeg går ud fra, at din skruk ikke ligger på æg - har hun æg, så skal du fjerne dem.

I mange år lod jeg mine skrukker, som ikke skulle have kyllinger, ligge på en tom rede, indtil de selv afskrukkede, men for nogle år siden begyndte jeg at lade skrukkerne få en stak hårdkogte æg at ruge på. På den måde har de fået lov til at gennemgå hele skrukcyklus med at passe, nusse og varme æg. Efter 25 dage fjerner jeg æggene og få dage senere har jeg igen en afskrukket og normal høne i haven igen - som ikke savner kyllinger. Her hos os har denne metode virket hver gang og metoden med at lade skrukken ruge og så fjerne æggene har faktisk afkortet skrukperioden.

At være skruk og gennemgå alle de forandringer, som sker i hønekroppen og psyken er en naturlig tilstand. Jeg bryder mig ikke om al den stress og tvang der er omkring de forskellige mere eller mindre opfindsomme afskrukningsmetoder, og når skrukken får lov til at 'blive færdig', har det også den fordel, at hønen ikke kort tid efter igen går i skruktrance. Min erfaring er, at skrukken ikke savner den sidste del af skrukperioden med at passe et afkom - og jeg tror, at dette moderinstinkt først vækkes til live, når og hvis skrukken hører kyllingepip.

Man kan på nettet læse om mange advarsler om, at en høne bliver ved med at skrukke til den dør, hvis den ikke bliver afskrukket eller får kyllinger - det tror jeg ganske enkelt ikke på er rigtigt. En sund og 'normal' høne vil selv komme ud af sin skruktrance, hvis der ikke er æg at ruge på eller kyllinger at passe. I meget sjældne tilfælde kan en høne måske have den 'fejl', at den ikke selv kan sige stop, men det er ikke almindelig adfærd.

Jeg synes, du skal prøve at lade hende være i fred - lad hende få sin rede og se, om ikke hun selv 'står op' efter noget tid. Det er dog meget vigtigt, at du får fjernet de nylagte og af skrukke stjålne æg hver dag og så hurtigt som muligt, så hun ikke bliver stimuleret til at fortsætte skrukkeriet.

Hvis du vælger at give hende et par kyllinger, så må de ikke være mange dage gamle (helst daggamle) og de skal lægges ind under skrukkens vinge, når hun ligger på reden og helst ved aftentide, hvor hun har en mørk nat til at vænne sig til, at der nu er børn under hende. Kyllinger med en skruk, skal ikke have ekstra varme - hønemor klarer alt fra varme til opdragelse og pleje af de små. 
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline nimrod

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 839
Sv: Skruk høne - kyllinger?
« Svar #4 Dato: 30 Maj , 2015, 17:42 »
Det lyder rigtigt fornuftigt og meget dyrevenligt det Helle skriver.

Jeg har selv prøvet en høne der skrukkede sig ihjel og en høne der stort set var skruk hele foråret og noget af sommeren 3 år i streg og som aldrig "kom videre" - begge blev i øvrigt præsenteret for daggamle og ingen af dem ville vide af kyllinger - sådan kan det altså også nemt gå uanset alle de gode intentioner :)
Med venlig hilsen

Charlotte

Fjer : tværstribet Plymouth rock, Maran (den spæde opstart), Vildtfarvet Araucana, Brunbroget Moskus, Hvid gås
1.1 heste
3.0 Missetat
1.0.4 Mand og dejlige børn

Offline Gok

  • Bruger
  • Indlæg: 290
Sv: Skruk høne - kyllinger?
« Svar #5 Dato: 30 Maj , 2015, 19:52 »
Jeg vil også give min anerkendelse til Helle, for jeg synes det lyder rigtigt fornuftigt det du skriver. Jeg har sendt dit indlæg videre til andre, som selvfølgelig har det samme "problem", for det støder alle hønseholdere på.
Jeg har ikke tidligere tænkt i de baner, men da jeg har Dværgwyandotter, som er fantastiske kyllingeførere og jævnligt skrukker, så er det den naturlige løsning fremover.

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Skruk høne - kyllinger?
« Svar #6 Dato: 30 Maj , 2015, 20:39 »
Kunne vi måske få Helles fine indlæg til at ligge som et af de øverste indlæg, der ligger fast? Det kunne gøre det nemmere at finde igen og henvise andre til.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 112
Sv: Skruk høne - kyllinger?
« Svar #7 Dato: 30 Maj , 2015, 21:38 »
Jeg vil lige tilføje, at det er en rigtig god ide, at skrifte de hårdkogte æg ud mindst èn gang under skrukperioden. De kogte æg kan komme til at stinke ganske forfærdeligt...selv igennem en ubrudt æggeskal, når de bliver holdt varme i mange dage.
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Alice

  • Bruger
  • Indlæg: 271
Sv: Skruk høne - kyllinger?
« Svar #8 Dato: 30 Maj , 2015, 22:25 »
Tak for en god idé, som jeg bestemt vil bruge, når min toppede høne skrukker for anden gang samme sæson (efter plejekyllinger).

Jeg vil dog anbefale snydeæg af plastik. De kan genbruges og kommer ikke til at lugte. Jeg bruger også snydeæg, når en skruk skal have adoptivkyllinger; hun behøver jo ikke ruge alle 21 dage, og man kan så se, om hun ruger fast nok til at få kyllinger uden at måtte smide gode æg ud.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 112
Sv: Skruk høne - kyllinger?
« Svar #9 Dato: 31 Maj , 2015, 07:39 »
Snydeæg er helt klart bedst - mine høner har blot aldrig accepteret - eller kunne snydes - med hverken porcelænsæg, golfbode eller plastikæg fra America - de bliver konsekvent smidt ud af reden.
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Skruk høne - kyllinger?
« Svar #10 Dato: 31 Maj , 2015, 08:52 »
Du må ha nogle intelligente høns, Helle :) Mine kan sagtens narres med kunstige æg, og mine brahmaer og silkehøns ligger også gerne uden æg. Ved ikke rigtig hvad det siger om deres intelligens ;)
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 112
Sv: Skruk høne - kyllinger?
« Svar #11 Dato: 31 Maj , 2015, 09:19 »
Du må ha nogle intelligente høns, Helle :) Mine kan sagtens narres med kunstige æg, og mine brahmaer og silkehøns ligger også gerne uden æg. Ved ikke rigtig hvad det siger om deres intelligens ;)

Jeg forsøger faktisk hver gang med snydeæg og hver gang med samme resultat. Kunstige æg kan heller ikke bruges i redekasserne til at vise, hvor man skal lægge sine æg, for de bliver trillet ud - ligger der derimod et RIGTIGT æg - så er man glad  ::)
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Alice

  • Bruger
  • Indlæg: 271
Sv: Skruk høne - kyllinger?
« Svar #12 Dato: 31 Maj , 2015, 21:57 »
Mine høns er nok ikke særlig kloge; de 3 gange jeg har givet dem kyllinger i pleje, har de uden videre accepteret afkommet. Sidste gang var nogle af kyllerne næsten en uge gamle. Det var fint nok, for hønemor er ikke den smarteste til at tage sige af de helt små, så godt at de vidste hvordan man får noget at æde.
Det er gået efter recepten: Æg ud, kylling ind. Hønerne har fint fundet sig i det og været glade for kyllingerne.
I øjeblikket sprinter 2 minimaraner og 4 minidotter rundt og går alle de andre høns på nerverne. Kun plejemor er meget stolt af afkommets opførsel, når de invaderer siddepindene i ca. 1 meters højde. Knap 6 uger gamle synes de også, at sengetid er noget, der bør forhandles -kort sagt en plage for alle andre end hønemoderen.

Offline 1984dvn

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 26
Sv: Skruk høne - kyllinger?
« Svar #13 Dato: 05 Juni , 2015, 22:43 »
Jeg mener det er herinde at der findes lidt historier om hvor galt det kan gå at lægge ældre kyllinger under en skruk...
Men ellers findes der jo racer som kan køns- sorteres fra dag1; bielefelder kan jeg klart anbefale, men det kommer jo an på hvilke racer kyllinger du søger til dette projekt.