Man behøver ikke isolere på samme måde som til beboelse. Hvis man lægger en 20 mm styropor plade som isolering og har en 8-12 mm vandfast standard yderst og en tynd plade inderst, så er man godt kørende. Vigtigt at taget er godt isoleret! Lav et skelet i hjørnestolper 75x75, og reglar i mellem. Husk et godt udhæng som beskytter mod slagregn. Udluftning øverst under udhænget hvor luften er tørrest. Sørg for et godt fald og hav evt. en tagrende til at bortlede regnvandet.
Vinduer kan evt. Laves i acryl, som oftest fås billigt i mindre fraskær f.eks. i Silvan. Støb forinden et gulv eller læg fliser så I starter med en solid grund.
Der er mindst 1000 måder at lave sit eget hønsehus på, men overvej også at købe et legehus/redskabsskur at bygge videre på. Hvis man ikke selv er en handyman, så er dette en lettere løsning, oftest desværre med lidt dårligere træ.
God fornøjelse