Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Den lydløse hane  (Læst 833 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Den lydløse hane
« Dato: 01 April , 2015, 07:09 »
Bemærk dato!

Et tilbagevendende ønske i fjerkrækredse er en hane der ikke galer og nu ser der ud til at være et gennembrud på vej. Den anerkendte danske forsker og ph.d. i fjerkræfysiogmi, Poul Try fra Videncenter for Sundhed og Fødevarer (Vifsof) har sammen med australske forskere fra Wagga Wagga arbejdet med at lave en hane hvis gal ikke kan høres af det menneskelige øre.


De australske forskere har tidligere arbejdet med at indsætte et grønt selvlysende gen fra vandmænd ind i høns, som gør det muligt at kønssortere hanekyllinger fra inden de bliver klækket.


Poul Try har udnyttet deres erfaring og arbejdet med at indsætte gener fra flagermus i høns, så deres galen bliver i en frekvens udenfor det område som mennesker kan høre. Flagermusen udsender en serie ultralydsskrig i frekvensområdet 20-150 kHz, men mennesker kan kun høre op til 20 kHz. Hver flagermuseart har sit eget karakterisktiske skrig såvel mht. lydstyrke som frekvensområde.


Poul Try ser store fordele ved denne hane fremfor andre metoder til at undgå at haner galer. Hanen er nemlig ikke klar over at dens gal ikke kan høres af mennesker men kan udmærket høre sig selv og vil derfor ikke opfatte sit eget gal som anderledes så dyrevelfærdsmæssigt er der ingen betænkeligheder ved dette.

En uventet sidegevinst ved haner med ultralyd-gal er at de kan bruges til at skræmme skade- og rovdyr væk. Der findes adskillige ultralydsprodukter på markedet som kan skræmme eller irritere skadedyr med ultralyd og på den måde holde skade- eller rovdyr på afstand. Schweiziske fårehyrder har tidligere arbejdet med at sætte ultralydsklokkker på får for at skræmme ulve

Poul Try ser en klar fordel i at kombinere skadedyrsbekæmpelse med ultralydshaner og arbejder derfor med gener fra forskellige arter af flagermus som er målrettet til specifikke skadedyr. Poul Try forestiller sig at haner som skræmmer ulve kunne være meget interessant for vestjyske fåreavlere som på den måde kunne beskytte deres får. Alternativt er der endda politiske partier som taler om at give tilskud til hønsealvere med “ulveskræmmere” i specielt Sønderjylland langs den tyske grænse for at holde ulve ude af Danmark. Andre typer af ultralydshaner kunne være målrettet mod mår på loftet, så Poul Trys arbejde med ultralydshaner følges meget intenst af skadedyrsbekæmpere og der er stor optimisme om at ultralydshaner snart kommer på markedet.
« Senest Redigeret: 02 April , 2015, 09:14 Fra Finn Jensen »
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline Lone

  • Bruger
  • Indlæg: 683
Sv: Den lydløse hane
« Svar #1 Dato: 01 April , 2015, 07:29 »
..Og det er ganske vist, d. 1.april  ;D
Det, der ikke er mindst een på Dansk Fjerkræforum, der ved - er ikke værd at vide :)

Offline Veteranen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 525
Sv: Den lydløse hane
« Svar #2 Dato: 01 April , 2015, 08:02 »
Igen et stykke imponerende research-arbejde fra Finn, godt gået ;)
Jeg vil gerne være blandt de første som anskaffer disse "lydløse haneæg" fra wagga wagga :laugh:
Glædeligt forår til alle
Havehøns giver fred, afstressning og harmoni.
8 store "hjemmelavede" høns på græs.

Offline Egon

  • Bruger
  • Indlæg: 808
    • Egonnyt
Sv: Den lydløse hane
« Svar #3 Dato: 01 April , 2015, 08:29 »
 ;D Tror jeg skal overveje  denne alternative skadedyrs bekæmpelse.  ;)
med venlig hilsen Egon Jensen - 0,3 dværg sussex i forskellige farver -   www.egonnyt.dk

Offline Lunder

  • Bruger
  • Indlæg: 77
Sv: Den lydløse hane
« Svar #4 Dato: 01 April , 2015, 08:45 »
"ultralydshaner" Hahaha <:  /o
1,6 BK Maran
0,1 splash Maran

Offline Gok

  • Bruger
  • Indlæg: 290
Sv: Den lydløse hane
« Svar #5 Dato: 01 April , 2015, 10:15 »
Folketinget arbejder allerede på et forslag, som skal forbyde haner med gal i ultralydsområdet, fordi det vil skabe "lydforurening" for flagermusene, som er fredede.
Da hanerne kan høre flagermusene, vil hanerne gale hele natten, og dermed gøre det sværere for flagermusene at høre ekkoet fra deres byttedyr!

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 581
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: Den lydløse hane
« Svar #6 Dato: 01 April , 2015, 12:04 »
Ej, så faldt Poul Trys forskning og gennembrud igen igen sammen med den 1. april. Stakkels mand han lærer det vist aldrig.
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Offline Hans-Kurt

  • Moderator
  • Indlæg: 1 936
Sv: Den lydløse hane
« Svar #7 Dato: 01 April , 2015, 12:05 »
Har læst at i Kina er hanerene blevet til et skadedyr. Ultralyden der udsendes skræmmer frøerne væk fra rismarkerne, med det til følge, at der ikke er haletusser, som de små kinesiske børn kan følge udviklingen af. Kinesiske børn er ikke glade for hønseæg, da det ikke er muligt at følge fosterets udvikling, uden skallen skal fjernes først. :O) God Påske  /o

Offline Bente E.

  • Bruger
  • Indlæg: 967
Sv: Den lydløse hane
« Svar #8 Dato: 01 April , 2015, 12:20 »
...for ikke at tale om alle de skadelige insekter, frøerne æder. Uha.

Poul Try er ellers en erfaren mand med stor viden på sit område, var det ikke også ham, der stod for grundforskningen omkring de forskelligt farvede påskekyllinger?
Nogle maraner, nogle araucana.

Offline pylle

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 39
    • Kennel Engelsparkens
Sv: Den lydløse hane
« Svar #9 Dato: 01 April , 2015, 15:46 »
Det er jo en fantastisk nyhed. Poul Try er en dygtig videnskabsmand, men jeg tror, han denne gang helt har overset endnu en "bivirkning" ved denne ultra-galen. Indenfor lægevidenskaben, er det jo almindelig kendt, at ultralyd kan knuse feks. galde- og nyresten, kurere betændelsestilstande i kroppen og meget andet. Kan man fra nu af helbrede disse tilstande,  blot ved hjælp af et hanegal, ja så vil denne nyhed jo potientielt kunne revolutionere store dele af lægevidenskaben. Og dette er jo blot enkelte eksempler på hvad ultralyd kan gøre for menneskers helbredstilstand. Fremtiden tegner lys, synes jeg, specielt når jeg tænker på, at lægen kan udskrive en recept på en uges bondegårdsferie, og som sidegevinst få reduceret stressniveauet hos store dele af arbejdsplagede danskere.
Rigtig god påske til alle :)
1,2 Tysk pinscher
Har Engelsk Araucana

Offline Daisy Cluck

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 108
Sv: Den lydløse hane
« Svar #10 Dato: 01 April , 2015, 17:26 »
Det er meget, meget vigtigt at medicinalindustrien ikke får nys om dette her. Med usvigelig sikkerhed vil man nemlig genmodificere sig frem til ultralydshaner- som man derpå tager patent på. Måske det allerede er for sent. Måske nyheden allerede er derude. Uhyggeligt....