Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Størrelse på hønsehus og andre spørgsmål fra nybegynder  (Læst 30651 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Charlotte3080

  • Bruger
  • Indlæg: 80
Hej.

Min kæreste og jeg flytter på landet til sommer og vil meget gerne have høns. Primært for hyggens skyld og for at få æg, men muligvis også til at slagte.
Umiddelbart tænker vi en blandet flok store høns (ex wyandotter, araucana, maran). Måske også en hane, så vi kan få kyllinger. Tror I det vil være muligt at skaffe kyllinger fra disse racer til sommer? Vi har tænkt at vi gerne vil have dem fra små - og det er vist bedst at anskaffe alle nogenlunde samtidig? Vi bor i nordsjælland, men vil gerne køre efter de rette kyllinger :)

På ejendommen står et redsskabsskur (svendestykke). Min kæreste vurderer at det er ca. 5 kvm indeni.
Hvor mange høns vil det passe til?
Hvor stor skal hønsegården gerne være? Det er muligt at få overdækket noget af hønsegården, hvis det har indflydelse på antal høns, der kan trives i hønsehuset.
Hønsene vil blive lukket ud i haven, når vi er hjemme. Ejendommen ligger lige opad skoven, så tænker de skal være lukket inde når vi ikke er hjemme for at beskytte mod ræven.

Hvordan skal sådan et skur indrettes? Hvor mange redepladser skal der være og hvad er godt at lægge i bunden af skuret?

Der kommer sikkert flere spørgsmål løbende. Håber I vil hjælpe en kommende hønseejer med at få den bedst mulige start :)

Mange påskehilsner, Charlotte
0,0,6 wyandotter
0,0,4 Skånske Blomsterhøns
0,0,4 Silkehøns
0,0,5 Cream Legbar

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 956
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Sv: Størrelse på hønsehus og andre spørgsmål fra nybegynder
« Svar #1 Dato: 30 Marts , 2015, 15:56 »
Hej Charlotte, og velkommen til forum. <I

De fleste kyllinger er allerede klækket nu, eller klækker den kommende måned. Det kan derfor godt være svært at finde daggamle kyllinger til sommer, men prøv at søg rundt omkring. Dog er både araucana og maran meget eftertragtede, så det er ikke sikkert, at du har held med at finde kyllinger af lige netop dem, men igen: søg, måske har du heldet med dig *k.

Huset lyder til at være rigtig fint. Kalk det indvendigt, så utøj får svært ved at leve. Som strøelse kan du bruge fx grus, spåner eller easystrø. Det sidste er fintsnittet halm. Jeg bruger selv spåner beregnet til smågrise, da spånerne er varmebehandlet og derved helt fri for eventuelt utøj der kan have siddet i barken på træet. Grus er nemt at arbejde med, men det er tungt.

Der er plads til ca. 10 høns i dit hus, og en hane er hyggeligt at have og gør, at I selv kan lave kyllinger til næste år.

Tre redekasser til 10 høns er fint, og en siddepind i ca. 50 cm. højde. Jeg har desuden en hønsestige, som bliver brugt flittigt af alle høns, både op og ned.

Hønsegården skal være "så stor som muligt" og det er en god idé at overdække den, så sne og regn ikke gør den til en stor smatkage i perioder med meget regn. Strøelse i hønsegården kan være halm, som høns elsker at rode i. En billigere overdækning, som sikrer mod rovdyr, er et volierenet købt på specialmål hos en fiskegarnsfabrik. Nettet er kraftigt, beskyttet mod solens UV stråler og koster ikke ret meget. Jeg gav ca. 500 kroner inkl. porto for 40 m2 net med maskestørrelse 6 x 6 cm.

Ræve er snu, så det er en god idé kun at lukke hønsene på friland når I selv er hjemme.

Husk at hold os opdateret med kyllingeplanerne /o.
« Senest Redigeret: 30 Marts , 2015, 15:58 Fra Tanja Pedersen »
Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"

Offline Ari

  • Bruger
  • Indlæg: 146
Sv: Størrelse på hønsehus og andre spørgsmål fra nybegynder
« Svar #2 Dato: 30 Marts , 2015, 16:06 »
Tanja, sikke et fint svar.

Hvilken fiskegarnsfabrik købte du volierenettet hos?
Og kan et net med huller på 6 x 6 cm holde UV-stråler ude? Eller mener du 6 x 6 mm)  ;)
Danske gæs og moskusænder i blåbroget og sortbroget.

Offline Veteranen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 525
Sv: Størrelse på hønsehus og andre spørgsmål fra nybegynder
« Svar #3 Dato: 30 Marts , 2015, 16:08 »
Tillykke med jeres hønsehus og beslutningen om at holde høns ;D
En størrelse på 5 m2 lyder ok op til 10-12 store høns. Men husk at der går plads fra til siddestænger, hvor der skal være "gødningskumme" under og redekasser mm. Redekasserne kan med fordel hæves og vægmonteres så hønsene fri fri plads under og I ikke skal bukke jer for meget efter æggene.
I bør lave et fast gulv (lyder lidt for stort til at jeg vil foreslå at hæve hele konstruktionen) af enten fliser eller beton. Taget skal være isoleret for at undgå kondens fugt og der bør være et godt udhæng for at beskytte konstruktionen. Huller til ventilation placeres typisk oppe under udhænget. Er der vinduer/lys?
Lidt vanskeligt at rådgive nærmere uden at have set herligheden :D. Men der er masser af billeder på nettet til indretnings-inspiration.
Har man mulighed for at holde en hane, så bør man også have det. Hanen har en vigtig social funktion med at holde orden med hønsene især hvis denne er sammensat af flere slags. Og selvfølgelig er hanen nødvendig hvis I vil lave kyllinger af egen avl.
God fornøjelse /o
Havehøns giver fred, afstressning og harmoni.
8 store "hjemmelavede" høns på græs.

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 956
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Sv: Størrelse på hønsehus og andre spørgsmål fra nybegynder
« Svar #4 Dato: 30 Marts , 2015, 16:26 »
Tanja, sikke et fint svar.

Hvilken fiskegarnsfabrik købte du volierenettet hos?
Og kan et net med huller på 6 x 6 cm holde UV-stråler ude? Eller mener du 6 x 6 mm)  ;)

Jeg købte net her: http://strandbynet.dk/forside.aspx

Det er beskyttet mod UV-stråler, dvs. bliver ikke nedbrudt og bliver mørt af solens stråler. Andre net mørner nemt og må udskiftes ofte. Mit net er nu fem år gammelt, og lige så robust, som da det blev sat op :).
Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"

Offline Charlotte3080

  • Bruger
  • Indlæg: 80
Sv: Størrelse på hønsehus og andre spørgsmål fra nybegynder
« Svar #5 Dato: 31 Marts , 2015, 12:11 »
Hej Tanja og tak for velkomst og udførligt svar :)

Jeg tror også vi vil være okay med at få lidt ældre kyllinger, så længe de er små nok til at vi kan få dem gjort tamme. Hvor gamle må kyllinger være før de er for gamle til det? Er det 6-8 uger eller?

Hvis vi nu ikke kan skaffe maran og araucana til sommer, kan vi så starte med wyandotter og så til næste forår indføre nye kyllinger/høns til flokken? Hvordan griber man i så fald det an?

Ift racer er en eller flere af de 3 nævnte egnede til at skrukke? Og hvilken race skal hanen være eller er det ligemeget?

Kan man godt kalke direkte på træ? Tænker at det må have svært ved at binde ordentligt og smitte meget af?

Vi havde selv snakket om vi gerne ville have en flok på ca 10 høns, så det er jo perfekt! Men når der så kommer kyllinger - hvad gør man så? De skal jo nå en vis størrelse, før de skal slagtes?

Vi overvejer at bygge en udvendig redekasse - altså som sidder udenpå huset, så det er let at komme til æggene. Hvis den nu bliver ca. 120 cm lang - passer det så med 3 redekasser? En hønsestige lyder som en god idé :)

Der er en del musvåger i området, så det er nok bedst at få dækket hele hønsegården til.

Jeg lover at holde jer opdaterede! Vi regner med at tage på Roskilde Dyrskue og måske får vi nogle gode kontakter dér :)

/Charlotte

Hej Charlotte, og velkommen til forum. <I

De fleste kyllinger er allerede klækket nu, eller klækker den kommende måned. Det kan derfor godt være svært at finde daggamle kyllinger til sommer, men prøv at søg rundt omkring. Dog er både araucana og maran meget eftertragtede, så det er ikke sikkert, at du har held med at finde kyllinger af lige netop dem, men igen: søg, måske har du heldet med dig *k.

Huset lyder til at være rigtig fint. Kalk det indvendigt, så utøj får svært ved at leve. Som strøelse kan du bruge fx grus, spåner eller easystrø. Det sidste er fintsnittet halm. Jeg bruger selv spåner beregnet til smågrise, da spånerne er varmebehandlet og derved helt fri for eventuelt utøj der kan have siddet i barken på træet. Grus er nemt at arbejde med, men det er tungt.

Der er plads til ca. 10 høns i dit hus, og en hane er hyggeligt at have og gør, at I selv kan lave kyllinger til næste år.

Tre redekasser til 10 høns er fint, og en siddepind i ca. 50 cm. højde. Jeg har desuden en hønsestige, som bliver brugt flittigt af alle høns, både op og ned.

Hønsegården skal være "så stor som muligt" og det er en god idé at overdække den, så sne og regn ikke gør den til en stor smatkage i perioder med meget regn. Strøelse i hønsegården kan være halm, som høns elsker at rode i. En billigere overdækning, som sikrer mod rovdyr, er et volierenet købt på specialmål hos en fiskegarnsfabrik. Nettet er kraftigt, beskyttet mod solens UV stråler og koster ikke ret meget. Jeg gav ca. 500 kroner inkl. porto for 40 m2 net med maskestørrelse 6 x 6 cm.

Ræve er snu, så det er en god idé kun at lukke hønsene på friland når I selv er hjemme.

Husk at hold os opdateret med kyllingeplanerne /o.
0,0,6 wyandotter
0,0,4 Skånske Blomsterhøns
0,0,4 Silkehøns
0,0,5 Cream Legbar

Offline Charlotte3080

  • Bruger
  • Indlæg: 80
Sv: Størrelse på hønsehus og andre spørgsmål fra nybegynder
« Svar #6 Dato: 31 Marts , 2015, 12:18 »
Tak skal du have :)

Hvor mange siddestænger vil passe til sådan en flokstørrelse? Og hvordan laver man en gødningskumme?

Lægger man fliser for at undgå rotter eller har de også et andet formål? Vi havde egentlig tænkt på linoleum eller lignende, men måske er fliser bedre.

Der er et vindue i gavlen. Det er dækket til pt, så er ikke til at se på billedet. Ventilationshuller - er det bare en række huller på 5-10 cm i diameter eller? Det skal jo heller ikke trække for meget derinde, så måske de kun skal laves i den ene side?

Har du nogle råd ift at få lavet sådan en flok - hvis nu det ikke er muligt at skaffe alle de ønskede racer på én gang?

Og tak for hjælpen :)

Tillykke med jeres hønsehus og beslutningen om at holde høns ;D
En størrelse på 5 m2 lyder ok op til 10-12 store høns. Men husk at der går plads fra til siddestænger, hvor der skal være "gødningskumme" under og redekasser mm. Redekasserne kan med fordel hæves og vægmonteres så hønsene fri fri plads under og I ikke skal bukke jer for meget efter æggene.
I bør lave et fast gulv (lyder lidt for stort til at jeg vil foreslå at hæve hele konstruktionen) af enten fliser eller beton. Taget skal være isoleret for at undgå kondens fugt og der bør være et godt udhæng for at beskytte konstruktionen. Huller til ventilation placeres typisk oppe under udhænget. Er der vinduer/lys?
Lidt vanskeligt at rådgive nærmere uden at have set herligheden :D. Men der er masser af billeder på nettet til indretnings-inspiration.
Har man mulighed for at holde en hane, så bør man også have det. Hanen har en vigtig social funktion med at holde orden med hønsene især hvis denne er sammensat af flere slags. Og selvfølgelig er hanen nødvendig hvis I vil lave kyllinger af egen avl.
God fornøjelse /o
« Senest Redigeret: 31 Marts , 2015, 12:23 Fra Charlotte3080 »
0,0,6 wyandotter
0,0,4 Skånske Blomsterhøns
0,0,4 Silkehøns
0,0,5 Cream Legbar

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 956
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Sv: Størrelse på hønsehus og andre spørgsmål fra nybegynder
« Svar #7 Dato: 31 Marts , 2015, 13:50 »
Hej Tanja og tak for velkomst og udførligt svar :)

Jeg tror også vi vil være okay med at få lidt ældre kyllinger, så længe de er små nok til at vi kan få dem gjort tamme. Hvor gamle må kyllinger være før de er for gamle til det? Er det 6-8 uger eller?
Jo tidligere jo bedre, men med tålmodighed kan selv voksne høns blive tamme. Mange af mine høner kom til flokken i et-års alderen, og de er alle meget tamme, men det tager lidt længere tid (og lidt flere majs ;) ).

Hvis vi nu ikke kan skaffe maran og araucana til sommer, kan vi så starte med wyandotter og så til næste forår indføre nye kyllinger/høns til flokken? Hvordan griber man i så fald det an?
Det kan I sagtens, ingen problemer i det.

Ift racer er en eller flere af de 3 nævnte egnede til at skrukke? Og hvilken race skal hanen være eller er det ligemeget?
Alle tre er nogenlunde skrukker, især wyandotter. Araucana og maran er noget mere usikre. Gode "sikre" skrukker er brahma, silker, kochin, orpington og mange dværghøns.

Kan man godt kalke direkte på træ? Tænker at det må have svært ved at binde ordentligt og smitte meget af?
Det skulle jeg mene, at I godt kan. Jeg har ikke selv prøvet endnu, men andre gør det.

Vi havde selv snakket om vi gerne ville have en flok på ca 10 høns, så det er jo perfekt! Men når der så kommer kyllinger - hvad gør man så? De skal jo nå en vis størrelse, før de skal slagtes?

Vi overvejer at bygge en udvendig redekasse - altså som sidder udenpå huset, så det er let at komme til æggene. Hvis den nu bliver ca. 120 cm lang - passer det så med 3 redekasser? En hønsestige lyder som en god idé :)
Længden lyder fint.

Der er en del musvåger i området, så det er nok bedst at få dækket hele hønsegården til.
Musvåger går ikke efter høns (i reglen), men spurvehøgen gør, så jo, det er godt med et net. Også for rævens skyld.

Jeg lover at holde jer opdaterede! Vi regner med at tage på Roskilde Dyrskue og måske får vi nogle gode kontakter dér :)
God idé. Der er også mange fjerkræklubber, hvor du med garanti er velkommen til at komme og se på høns.

/Charlotte

Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"

Offline Veteranen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 525
Sv: Størrelse på hønsehus og andre spørgsmål fra nybegynder
« Svar #8 Dato: 31 Marts , 2015, 14:24 »
Jeres nye hønsehus ser rigtigt godt ud /o.
Siddestænger laves af lægter som slibes med sandpapir så splinter og de skarpe kanter fjernes. Den flade side vandret. Monter to af dem tværgående i den bagerste ende af hønsehuset. Lad den forreste sidde i 40 cm højde og den bagerste i 50.
På gulvet anbringes en tværgående 20 cm høj planke. Denne skal adskille arealet under siddestængerne (gødningskummen) fra de øvrige frie areal. Lav et par lister i hver side, som planken kan glide ned i. På denne måde kan den let fjernes ved rengøring. Næsten al gødning i hønsehuset vil falde under siddestængerne. Dette vil være en fordel for både rengøring og indeklima. Bunden af gødningskummen kan sagtens være linoleum som strøes med lidt sand og høvlspåner som kan suge lidt.
Betongulv eller fliser giver huset et stabilt fundament og modstår i vid udstrækning indtrængning af rotter. Foder bør anbringes så det er utilgængeligt for gnavere!
Ventilationshullerne anbringes oppe under udhænget hvor man får den tørreste luft udefra. Brug et hulskær til boremaskinen, og gem det udskårne "hjul". Hvis du sætter en grov elastik omkring ringen kan efter behov udtage og indsætte igen. Sådan kan du justere ventilationen.
Med en indstigningshøjde på 40 cm anbringes to reder på hver side indenfor døren. Dette kan være kasser som i skærer et stort "U" i, hvor hønsene skal stige ind. Husk plads redehalm og læg lidt kant til så æggene ikke falder ud :). Når rederne er hævet koster det ikke meget af hønsenes areal at have dem indendørs, og så har I undgået at svække den flotte konstruktion med unødige huller.
Mit hønsehus minder lidt om jeres, og bliver ikke kalket eller malet indvendigt. Jeg sprøjter et par pift med Staldchock, når jeg gør hovedrent, dette har indtil videre forhindret utøj.
Hønsenes indgang bør hæves ca. 30 cm over jorden. Lav en udvendig kasse omkring indgangen for at modvirke træk. Hønsestigen starter fra en flise, så hønsene kommer ind med rene fødder, - hvilket hjælper med til at give rene æg ;) lav også en lille hylde indvendigt som hønsene kan stå på inden de ind eller ud.
Flere racer, men lettest med samme temperament, kan godt sammenføres hvis de har samme alder. Høns kan være hårde og ubarmhjertige med at moppe nyankomne i flokken, så vælg aldrig en enkelt som ser anderledes ud. Jeg har selv flere flere farver af høns og har dem både som æglæggere, kæledyr og levende blomster ;D.
En god hane vil i nogen grad kunne holde fred mellem hønsene og modvirke mobningen. God plads hjælper også på at de alle kan være der.
Håber at I kan bruge mine forslag /o
Hilsner

Havehøns giver fred, afstressning og harmoni.
8 store "hjemmelavede" høns på græs.

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Størrelse på hønsehus og andre spørgsmål fra nybegynder
« Svar #9 Dato: 31 Marts , 2015, 14:40 »
Tror altså ikke spurvehøgen går efter høns ;) mon ikke du mener duehøgen, Tanja?

Ang slagtedyr, så tror jeg du får det bedste resultat ved at holde dem adskilt fra hovedflokken fra de begynder at bliver kønsmodne. Mine erfaringer fra mit første år som opdrætter er, at de unge haner begynder at slås og udfordre den gamle hane, når de når 5 mdrs alderen. Hvis du skiller slagtehaner fra for sig selv, så er der mere ro og de bruger mere af deres energi på at vokse. Jeg slagtede 4 maranhaner på 6-7 mdr som havde gået for sig selv. De vejede mellem 2100 og 2600 gram.  Et par uger efter slagtede jeg to, som havde gået sammen med en bror og en flok høns. De vejede kun 1400 og 1600 gram. Samme race, samme fodring, samme alder. Den eneste forskel er at den ene gruppe havde gået og kæmpet om hønerne og dermed ikke brugt al deres energi på at vokse og sætte muskler.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline Charlotte3080

  • Bruger
  • Indlæg: 80
Sv: Størrelse på hønsehus og andre spørgsmål fra nybegynder
« Svar #10 Dato: 31 Marts , 2015, 15:10 »
Hvor er det bare herligt at du gider bruge tid på at komme med gode forslag :D

Det lyder til at det skulle være rimeligt ligetil at indrette huset på den måde. Og supersmart med sådan en gødningskumme, så møget ikke så nemt bliver spredt i hele huset  /o

Jeg tror fint vi kan lægge fliser i resten af huset. Sælger har ikke set noget til rotter på stedet, men derfor er det nok bedst at sikre sig ordentligt imod dem alligevel. Hellere gøre det rigtigt fra start. Hvordan kan man opbevare foder, så det er helt sikret mod gnavere?

Smart måde at lave ventilationshuller på :) Hvor store skal de være og hvor mange? Som du måske kan se på billedet, er der åbne marker bagved huset, så der kommer til at være lidt vind. Måske det også ville være en god idé at lave ekstra læ i hønsegården - eller bare sørge for at gården går næsten hele vejen rundt om huset, så de altid kan finde et læsted....?

Måske du har ret i at det vil være synd at svække konstruktionen for at få udvendige redekasser. Det virkede bare så smart, men det vil være ærgerligt, hvis det betyder at der kommer mere træk og fugt i huset.

Staldchock kommer på indkøbslisten  /o

Tror du det vil være en dårlig idé at få en lille flok wyandotter nu og så supplere næste år med kyllinger (maran og araucana)? Hvis alle skal have samme alder, begynder det at blive noget af en udfordring  :-\ Vi kan sagtens lave en stor hønsegård og smide grene, grøntaffald og den slags derind, så kedsomhed ikke øger mobningen.

Tak!

Jeres nye hønsehus ser rigtigt godt ud /o.
Siddestænger laves af lægter som slibes med sandpapir så splinter og de skarpe kanter fjernes. Den flade side vandret. Monter to af dem tværgående i den bagerste ende af hønsehuset. Lad den forreste sidde i 40 cm højde og den bagerste i 50.
På gulvet anbringes en tværgående 20 cm høj planke. Denne skal adskille arealet under siddestængerne (gødningskummen) fra de øvrige frie areal. Lav et par lister i hver side, som planken kan glide ned i. På denne måde kan den let fjernes ved rengøring. Næsten al gødning i hønsehuset vil falde under siddestængerne. Dette vil være en fordel for både rengøring og indeklima. Bunden af gødningskummen kan sagtens være linoleum som strøes med lidt sand og høvlspåner som kan suge lidt.
Betongulv eller fliser giver huset et stabilt fundament og modstår i vid udstrækning indtrængning af rotter. Foder bør anbringes så det er utilgængeligt for gnavere!
Ventilationshullerne anbringes oppe under udhænget hvor man får den tørreste luft udefra. Brug et hulskær til boremaskinen, og gem det udskårne "hjul". Hvis du sætter en grov elastik omkring ringen kan efter behov udtage og indsætte igen. Sådan kan du justere ventilationen.
Med en indstigningshøjde på 40 cm anbringes to reder på hver side indenfor døren. Dette kan være kasser som i skærer et stort "U" i, hvor hønsene skal stige ind. Husk plads redehalm og læg lidt kant til så æggene ikke falder ud :). Når rederne er hævet koster det ikke meget af hønsenes areal at have dem indendørs, og så har I undgået at svække den flotte konstruktion med unødige huller.
Mit hønsehus minder lidt om jeres, og bliver ikke kalket eller malet indvendigt. Jeg sprøjter et par pift med Staldchock, når jeg gør hovedrent, dette har indtil videre forhindret utøj.
Hønsenes indgang bør hæves ca. 30 cm over jorden. Lav en udvendig kasse omkring indgangen for at modvirke træk. Hønsestigen starter fra en flise, så hønsene kommer ind med rene fødder, - hvilket hjælper med til at give rene æg ;) lav også en lille hylde indvendigt som hønsene kan stå på inden de ind eller ud.
Flere racer, men lettest med samme temperament, kan godt sammenføres hvis de har samme alder. Høns kan være hårde og ubarmhjertige med at moppe nyankomne i flokken, så vælg aldrig en enkelt som ser anderledes ud. Jeg har selv flere flere farver af høns og har dem både som æglæggere, kæledyr og levende blomster ;D.
En god hane vil i nogen grad kunne holde fred mellem hønsene og modvirke mobningen. God plads hjælper også på at de alle kan være der.
Håber at I kan bruge mine forslag /o
Hilsner
0,0,6 wyandotter
0,0,4 Skånske Blomsterhøns
0,0,4 Silkehøns
0,0,5 Cream Legbar

Offline Charlotte3080

  • Bruger
  • Indlæg: 80
Sv: Størrelse på hønsehus og andre spørgsmål fra nybegynder
« Svar #11 Dato: 31 Marts , 2015, 15:14 »
Jeg håbede ellers at de var slagteklar før de begyndte at slås :(

Hvis de skal gå separat betyder det et ekstra hønsehus plus hønsegård. Det er ikke umuligt, men... Kan man købe et færdigt hønsehus til det formål? Jeg tænker at det vel primært skal bruges om sommeren og i starten af efteråret, så måske kræver det ikke ligeså meget?

Og hvad med når de bliver lukket på friland - bliver der så kaos og slåskampe, når unghaneflokken møder den anden flok med høns og 1 stk hane?

Tak for svar :)

Tror altså ikke spurvehøgen går efter høns ;) mon ikke du mener duehøgen, Tanja?

Ang slagtedyr, så tror jeg du får det bedste resultat ved at holde dem adskilt fra hovedflokken fra de begynder at bliver kønsmodne. Mine erfaringer fra mit første år som opdrætter er, at de unge haner begynder at slås og udfordre den gamle hane, når de når 5 mdrs alderen. Hvis du skiller slagtehaner fra for sig selv, så er der mere ro og de bruger mere af deres energi på at vokse. Jeg slagtede 4 maranhaner på 6-7 mdr som havde gået for sig selv. De vejede mellem 2100 og 2600 gram.  Et par uger efter slagtede jeg to, som havde gået sammen med en bror og en flok høns. De vejede kun 1400 og 1600 gram. Samme race, samme fodring, samme alder. Den eneste forskel er at den ene gruppe havde gået og kæmpet om hønerne og dermed ikke brugt al deres energi på at vokse og sætte muskler.
0,0,6 wyandotter
0,0,4 Skånske Blomsterhøns
0,0,4 Silkehøns
0,0,5 Cream Legbar

Offline Veteranen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 525
Sv: Størrelse på hønsehus og andre spørgsmål fra nybegynder
« Svar #12 Dato: 31 Marts , 2015, 16:08 »
De bedste af de færdigkøbte hønsehuse kan godt bruges som skrukhuse og kyllingehuse, bortset fra om vinteren. Men de holder dårligt, og hvis du lokker gemalen til at skrue nogle vandfaste standardplader sammen til et kyllingehus, så er det givetvis både en bedre og billigere løsning. Kyllingehuset kan også laves som en hønsefræser :laugh:!
Men det er jo næste års problem ;).
Wyandotter er dejlige høns, og de findes i flere flotte farvevarianter. De er både rolige nysgerrige og omgængelige.
Tilbage til hønsehuset: Lav gerne ventilationshullerne i 40 mm og placeret så udluftningen virker diagonalt. Der fås også færdige udluftningsriste med gitter for at undgå insekter, men jeg tror den tidligere foreslåede løsning vil være ok.
Adskillelse af unge og gamle høns virker mindre stressfyldt for begge slags end samlet. Af denne årsag er der også nogle som vælger at købe læggeklare hønniker og udskifte alle de gamle af een gang. Andre, som jeg selv, tager hvert år nogle gamle fra og tilfører nogle nye. Dette kan afstemmes, så de yngste begynder æglægning når de ældste går i fjerskifte. Men jeg har særskilt kyllingehus og kyllingegård til de yngste.
Man fornemmer jeres engagement, så det kan kun gå  /o med jeres projekt. Del gerne jeres erfaringer i forløbet med os andre :D
Hilsner
« Senest Redigeret: 31 Marts , 2015, 20:33 Fra Veteranen »
Havehøns giver fred, afstressning og harmoni.
8 store "hjemmelavede" høns på græs.

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Størrelse på hønsehus og andre spørgsmål fra nybegynder
« Svar #13 Dato: 31 Marts , 2015, 16:28 »
Jeg håbede ellers at de var slagteklar før de begyndte at slås :(

Hvis de skal gå separat betyder det et ekstra hønsehus plus hønsegård. Det er ikke umuligt, men... Kan man købe et færdigt hønsehus til det formål? Jeg tænker at det vel primært skal bruges om sommeren og i starten af efteråret, så måske kræver det ikke ligeså meget?

Og hvad med når de bliver lukket på friland - bliver der så kaos og slåskampe, når unghaneflokken møder den anden flok med høns og 1 stk hane?

Tak for svar :)

Du kan jo bare vælge at slagte dem, når de bliver et problem. Nogen slagter allerede fra 4 mdrs alderen. Personligt vil jeg bare gerne ha mest muligt slagtekrop ud af mine unghaner, så de når at få lidt mere fylde. Vi er også en stor familie, så det er rart at kunne blive mætte alle mand af en hane.

Hvis du vælger at dele dem op, så kan de ikke lukkes på friland på samme tid.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline Charlotte3080

  • Bruger
  • Indlæg: 80
Sv: Størrelse på hønsehus og andre spørgsmål fra nybegynder
« Svar #14 Dato: 31 Marts , 2015, 17:17 »
Men hvis der også skal være opdeling, når hanerne bliver kønsmodne, er det vel ikke nok med en hønsefræser? Hvilket jeg lige måtte google hvad var ;)
Hvad gør du selv ift kønsmodne haner? Skiller du dig af med dem inden da?

Ift ventilationshullerne kunne man evt klipse insektnet for. Så er det stadig muligt at sætte den udskårne cirkel i igen, men insekterne holdes ude, når hullerne er åbne.

"Adskillelse af unge i 40 mm og gamle høns.....". Er det en slåfejl eller hvad betyder 40 mm?

Jeg satser på du har ret :D Og vi skal nok forsøge at dele vores erfaringer - gode som dårlige :)

De bedste af de færdigkøbte hønsehuse kan godt bruges som skrukhuse og kyllingehuse, bortset fra om vinteren. Men de holder dårligt, og hvis du lokker gemalen til at skrue nogle vandfaste standardplader sammen til et kyllingehus, så er det givetvis både en bedre og billigere løsning. Kyllingehuset kan også laves som en hønsefræser :laugh:!
Men det er jo næste års problem ;).
Wyandotter er dejlige høns, og de findes i flere flotte farvevarianter. De er både rolige nysgerrige og omgængelige.
Tilbage til hønsehuset: Lav gerne ventilationshullerne så udluftningen virker diagonalt. Der fås også færdige udluftningsriste med gitter for at undgå insekter, men jeg tror den tidligere foreslåede løsning vil være ok.
Adskillelse af unge i 40 mm og gamle høns virker mindre stressfyldt for begge slags end samlet. Af denne årsag er der også nogle som vælger at købe læggeklare hønniker og udskifte alle de gamle af een gang. Andre, som jeg selv, tager hvert år nogle gamle fra og tilfører nogle nye. Dette kan afstemmes, så de yngste begynder æglægning når de ældste går i fjerskifte. Men jeg har særskilt kyllingehus og kyllingegård til de yngste.