Hej.
Tillykke med jeres beslutning om at skulle have høns. Lad jer endelig ikke skræmme at de forskellige råd i får herinde
Der er lige så mange meninger om opstart af høns og valg af racer som der er hønseejere
Jeg har haft orpington i min flok af blandede racehøns i et par år og har ALDRIG haft en der lagde sig skruk! Til gengæld er de en super race når man har børn! De er super rolige og tuller bare stille og roligt rundt
Silkehøns er også et fint valg. Jeg har ikke ret stor erfaring med dem, men jeg havde et kuld kyllinger til en skruk på et tidspunkt, og magen til kælepotter og nysgerrige kyllinger skal man lede længe efter
Jeg kan godt forstå at i helst vil have helt små kyllinger, specielt når i nu har børn! Og hvis i bare ved at de skal have varmelampe og der vil blive nogle haner der ikke kan blive boende (max 1 voksen hane pr hønsegård) er det slet ikke noget problem! Om i vælger at give hanerne et nyt hjem eller om i selv vil slagte dem, vælger i jo selv
. Bare børnene fra starten er klar over at det kommer til at ske. Mine børn er helt afklaret med at vi ikke kan beholde alle, og at vi slagter overskudshanerne. Og min datter på 8 år hjælper altid til, når der skal slagtes.
Hvis kyllingerne vokser op i stue/udestue har kyllingerne endnu større chance for at blive håndtamme, fordi i er omkring dem hele tiden (bare vent....i kan slet ikke lade være
). Jo mere i håndterer de, helt fra små, jo tammere bliver de!
Hvis i har muligheden, ville jeg nok skaffe silke kyllingerne lidt før orpington kyllingerne, eller alternativt lidt ældre, da orpington jo er væsentlig større end silker og godt kan komme til at tromle dem lidt. Ellers skal i bare holde godt øje med dem (og det kommer i til...tro mig
)
Det lyder som om i har gjort jer nogen rigtig gode tanker, så jeg er ikke i tvivl om at i nok skal få en rigtig god opstart med høns.
Rigtig god fornøjelse
Karoline