Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Nybagte hønseejere med for lidt plads til hønsene  (Læst 29661 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Nybagte hønseejere med for lidt plads til hønsene
« Dato: 20 Februar , 2015, 10:03 »
Jeg blive simpelthen så trist, når jeg ser glade nystartede hønseejere præsentere billeder af deres nye høns med tilsvarende hønsehus og -gård hvor det er åbenlyst alt for lidt plads til hønsene og det er dømt til at gå galt

Typisk er det nogle af de færdige hønsehuse, som sælges til 5-8 store høns og de måske i realiteten er OK til 3 dværghøns. Gården er tilsvarende størrelse. De nybagte hønseejere er glade, men jeg garanterer at om et år er det hønsehus væk. Enten har hønseejerne opgivet fordi hønsene hakker hinanden af kedsomhed, gården er fuldstændig mudret til og huset er ved at falde sammen og det med høns duer bare ikke. Eller også så har hønseejeren bygget et helt nyt hus i en passende størrelse og med gode udeforhold hvor hønsene trives.

I begge udfald er det trist. I første tilfælde fordi det jo sagtens kan lade sig gøre med høns i haven under ordentlige forhold. I andet tilfælde fordi hønsejeren får unødige ærgrelser og udgifter og en dårligt start på hønseholdet.

Men "what to do"...

Jeg ved jo godt at oplysning er vejen frem. Men hvordan når vi hønseejerne INDEN de kommer galt afsted og kommer forkert igang?
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline Veteranen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 525
Sv: Nybagte hønseejere med for lidt plads til hønsene
« Svar #1 Dato: 20 Februar , 2015, 10:46 »
Det er meget øv at mange starter den dejlige hobby med høns med dårlige oplevelser. Det er ikke svært at starte med høns, men nogle gange fremstilles det alligevel for let.
Jeg lånte en bog om selvforsyning på biblioteket, og den var ret tynd omkring hønshold, men det glædede mig at der var henvist til DFF :).
Jeg tror at vi mest muligt skal udbrede hønsehold og fortsat gøre DFF stedet hvor man søger råd inden man starter. Ellers er jeg bange for at nogle honseholdere tabes efter et første dårligt forsøg.
Alt for mange falder for en "startpakke" bestående af et kaninbur i blødt mørkbejset træ og 5 hybrider. Skidtet bliver købt ad en gang, og hønsene sidder og venter i kassen mens der leges IKEA med hønsehuspapkassen. Mens arbejdet pågår prøver man at huske hvad den store skolepige i dyrehandlen sagde /d. Suk, vores oplysningsarbejde skal modsige dyrehandlernes postulater om, hvor lidt plads, rentabiliteten og meget andet BS. Pladsen til havehøns i kaninburene betegnes som fyrstelig - ud fra en irrelevant sammenligning med burhøns.
Jeg agiterer hvor jeg kan (også her ;D), og tager gerne ud og hjælper nogen igang hvis jeg har mulighed for det. Og det er nok det vi kan, og vi skal bare blive ved!
Mange hilsner
Havehøns giver fred, afstressning og harmoni.
8 store "hjemmelavede" høns på græs.

Offline Nat_ja

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 84
Sv: Nybagte hønseejere med for lidt plads til hønsene
« Svar #2 Dato: 20 Februar , 2015, 22:44 »
Helt enig, jeg startede faktisk på samme måde. Købte et færdigt hønsehus med gård, med plads til 6-8 høns. Jeg skulle bare have to, men så havde de rigeligt med plads....troede jeg. Der gik ikke lang tid før vi selv byggede en stor gård og et hønsehus. Nu står det gamle og bliver kun brugt når en af hønsene vælger at gå derind og lægge æg.
Træls at starte med et alt for dyrt og alt for lille hønsehus.
0,1 araucana, 0,1 maran, 0,1 kochin-silke blanding, 0,1 silke, 0,1 welsumer, 0,1 gul sussex, 0,1 orpington, 0,2 sabelpoot, 0,1 barnevelder, 0,0,14 faverolles, 0,0,4 australorps, 1,0 forlovet som ææælsker at bygge på mit hønsehus :-)

Offline Gåsepigen

  • Bruger
  • Indlæg: 587
Sv: Nybagte hønseejere med for lidt plads til hønsene
« Svar #3 Dato: 21 Februar , 2015, 07:03 »
Jeg ved jo godt at oplysning er vejen frem. Men hvordan når vi hønseejerne INDEN de kommer galt afsted og kommer forkert igang?

På vores to årlige plantemarkeder i Århus, arrangereret af Haveselskabet, har et par medlemmer af den lokale (tror jeg nok) fjerkræklub en stand. Her kan man få oplysning om hønsehold og -racer. De har normalt nogle små dværgracer med som blikfang. En stand koster kun 100 kr., og plantemarkedet er normalt meget velbesøgt.

Jeg synes, det er ret genialt at fange potentielle hønseholdere ved at tage til et havearrangement. Andre muligheder kunne være diverse øko- og madmarkeder, men mange af dem koster kassen at deltage i.
1.0 Jensen - grå dansk mixgås fra 18. juni 2018
0.1 Magda - fin fransk Toulousegås fra juli 2020
2.0 huskat

Offline Veteranen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 525
Sv: Nybagte hønseejere med for lidt plads til hønsene
« Svar #4 Dato: 21 Februar , 2015, 13:38 »
Når folk vil noget i dag, så starter man med at Google det. Men hvilket søgeord anvender man?
Kunne vi på DFF have et hit på dette/de søgeord med en punktopstillet vejledning eller huskeliste for opstart med høns?
Hvis man søger finder man allerede noget, og hvis man graver, så finder man jo det hele!
Men kunne vi lave en bedre hønse-intro?
Hilsner
Havehøns giver fred, afstressning og harmoni.
8 store "hjemmelavede" høns på græs.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 110
Sv: Nybagte hønseejere med for lidt plads til hønsene
« Svar #5 Dato: 21 Februar , 2015, 14:25 »

Men kunne vi lave en bedre hønse-intro?


Vi er i gang med at få skrevet sådan en hønse introduktion
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Peter Agger

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 125
Sv: Nybagte hønseejere med for lidt plads til hønsene
« Svar #6 Dato: 21 Februar , 2015, 16:09 »
Vi er i gang med at få skrevet sådan en hønse introduktion

Jeg er så lidt bekymret for en komplet introduktion til nye brugere. Det vil gå meget ud over aktiviteten her på forum hvis nye brugere bare bliver henvist til et fast opslag. Vi har alle i god tone kunne svare på de samme spørgsmål hundredevis af gange.
Så når nye finder dff. på Google kan vi sige "spørg løs, der er svar inden for 1 time" og det kan vi leve op til. Jeg tror vi er rigtig mange der syntes det er dejligt at hjælpe nye i gang. 
Hilsen
Peter

Offline Veteranen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 525
Sv: Nybagte hønseejere med for lidt plads til hønsene
« Svar #7 Dato: 21 Februar , 2015, 16:40 »
Jeg er ikke bange for at vi bliver arbejdsløse på DFF, især ikke hvis trenden fortsætter med flere havehøns.
Den hønseintro jeg forestiller mig bliver en opstilling af emner der skal overvejes inden anskaffelsen og i startforløbet. Det må kun være en enkel oversigt ellers bliver det uoverskueligt. Enkelthederne skal de nye brugere henvises til at finde i DFF, leksikon eller spørge forum, ligesom nu.
Hilsner
« Senest Redigeret: 21 Februar , 2015, 17:45 Fra Veteranen »
Havehøns giver fred, afstressning og harmoni.
8 store "hjemmelavede" høns på græs.

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Nybagte hønseejere med for lidt plads til hønsene
« Svar #8 Dato: 21 Februar , 2015, 17:13 »
Jeg synes det er genialt med stande, hvor man kan komme til det. Plantemarkeder, havemesser, diverse udstillinger mm. Hønsehold skal præsenteres for folk, hvor de måske ikke venter det. Det kan få dem til at stoppe op og tænke over, at der er flere måder at gøre tingene på, og hønseverdenen er større end de fleste lige tænker over.

Selvfølgelig er der mange der starter med at google tingene og sætte sig ind i deres muligheder. Men der er dælme også mange, der ikke gør. Enten har de haft høns i deres barndom eller de kender nogen der har 4 hybrider på et frimærke, og så tror de, at det er den måde man har høns på. Eller også gør de som de fleste der skal ha dyr i DK. De går til dyrehandleren/hønseforhandleren og sætter deres lid til, at de ved hvad de laver, og at de kan få en ordentlig rådgivning der. Det får de desværre ofte ikke, da dyrehandlere o.s.v. som regel går mere ind for profit end for dyrevelfærd.

Mange ved ikke, at der findes racehøns, som dækker så mange forskellige behov, mange ved ikke hvordan hybrider bliver lavet (og mange er også pisse ligeglade, selvom de bliver præsenteret for det), og mange tror man kan stole på, at kinahønsehusene er fine både i stand og rent pladsmæssigt.

De folk, der googler og sætter sig ind i tingene, de skal nok finde den info de behøver, og de skal nok finde frem til forum. Men det er de andre vi skal ha fat på, på den ene eller den anden måde, inden de enten bliver trætte af at holde høns pga forkert start, eller endnu værre inden de bliver (ufrivillige) dyremishandlere/vanrøgtere. Og der er det, at jeg tror det er nødvendigt at smide det i hovedet på folk uden de egentlig selv ber om det (selv leder efter informationen), og det kan man bl.a. opnå ved at opstille stande på steder, som ikke nødvendigvis har med høns at gøre.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Sv: Nybagte hønseejere med for lidt plads til hønsene
« Svar #9 Dato: 21 Februar , 2015, 20:30 »
Jeg er så lidt bekymret for en komplet introduktion til nye brugere. Det vil gå meget ud over aktiviteten her på forum hvis nye brugere bare bliver henvist til et fast opslag. Vi har alle i god tone kunne svare på de samme spørgsmål hundredevis af gange.
Så når nye finder dff. på Google kan vi sige "spørg løs, der er svar inden for 1 time" og det kan vi leve op til. Jeg tror vi er rigtig mange der syntes det er dejligt at hjælpe nye i gang. 
Jeg tror at Helle mener den "De 20 mest almindelige spørgsmål og svar til nybegynderen om høns" som er under udarbejdelse. Den kan være en fin indgang sammen med det skrift omkring køb af høns som er lavet. Jeg tror nu ikke at det vil erstatte forum her, for der vil altid være spørgsmål og det er helt fint.

Spørgsmålet er også mere hvordan vi får det udbredt. Dem som kommer her ind og spørger, skal nok blive vejledt. Det er om i højere grad at få fat på dem inden de for købt
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline Veteranen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 525
Sv: Nybagte hønseejere med for lidt plads til hønsene
« Svar #10 Dato: 23 Februar , 2015, 08:53 »
Forslag til forbedringer i DFF Leksikon:
- Under"huse og inventar", kunne der indsættes en tjekliste med forslag, krav og overvejelser om indretning af og krav til hønsehuse.
- Et nyt faneblad kunne hedde: "Inden anskaffelse af høns". P.t. er der kun noget om førstegangskøb af fjerkræ, som lidt misvisende er gemt under fanebladet: Pasning.
Hilsner
Havehøns giver fred, afstressning og harmoni.
8 store "hjemmelavede" høns på græs.

Offline Veteranen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 525
Sv: Nybagte hønseejere med for lidt plads til hønsene
« Svar #11 Dato: 01 Marts , 2015, 16:27 »
Der er rigtigt mange gode points og overvejelser med under linket fra Silkeborg. Godt gået /o
Flot at klubben og strækker hånden frem og tilbyder sig til ikke-medlemmer. Denne sympatiske metode er givetvis også den som alligevel giver flest medlemmer ;)

Det viste købe-hønsehus er dog misvisende, og svækker alt det gode som ellers er skrevet.
Denne tråd handler netop om at undgå denne slags hønsehuse. Hverken udformningen eller det antal høns producenten foreslår er i orden! Disse konstruktioner vises altid som helt nye og i flot sommervejr. Hvor skal de stakkels høns så leve i vinterens slud, blæst og sjap? Det er netop under disse forhold at hønsehuset er aller vigtigst.
Mvh
Havehøns giver fred, afstressning og harmoni.
8 store "hjemmelavede" høns på græs.

Offline Soria

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 49
Sv: Nybagte hønseejere med for lidt plads til hønsene
« Svar #12 Dato: 01 Marts , 2015, 19:20 »
Jeg synes at nogle af jer, der har skrevet indlæg i denne tråd, er lidt høje i hatten over for nybagte hønseejere, der prøver sig frem til den måde, som de ønsker at holde høns på.

Når man starter med at holde høns ved man ikke alt, og skulle man vente til man vidste alt, ville amatørhønseholdere blive en uddøende race. Når man starter på noget nyt, må det vel være tilladt at fumle lidt og prøve sig frem, og måske er man heller ikke helt sikker på, hvor man vil hen med hønseholdet.

Det hele udvikler sig med erfaringen, og skulle der blive købt et kinahus som en midlertidig løsning, er det vel heller ikke en ulykke. Der kan jo skabes supplerende læ med kraftig plast og fugemasse, hvis vinteren skulle blive hård, og de fleste hønseracer tåler kulde godt, hvis blot man undgår træk. Man kan nå langt med at bruge sin sunde fornuft og iagttage hønsene nøje (det kan man slet ikke lade være med), og det er ikke svært at se om de trives.

Så glem den fordømmende og måske lidt bedrevidende holdning. Hvis hønsene har det godt og trives er det vel hovedsagen, og kommer man til at lave en dyr omvej, inden man får bygget et "rigtigt hønsehus", er det jo noget de fleste har råd til, og hvem siger at hobbyen med at holde høns skal være den eneste hobby, der ikke koster noget?


Offline Veteranen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 525
Sv: Nybagte hønseejere med for lidt plads til hønsene
« Svar #13 Dato: 01 Marts , 2015, 21:00 »
Hej Soria
Jeg tror at du misforstår de gode intentioner i denne tråd. Det handler ikke om at fordømme, men at hjælpe med at undgå unødige ærgelser. De dårligste og overfyldte hønsebure er ikke bare noget "man fumler og prøver sig frem med" på vejen mod på et senere tidspunkt at forstå hønsenes behov. For at sige det lige ud, så er dette noget der i værste fald kan grænse til dyrplageri! DFF fornemmeste formål bør være at vejlede så vi undgår dette og i stedet får flere hønseejere med gode oplevelser med høns som trives med den plads der skal til for at de kan udfolde deres naturlige adfærd.
Jeg mener at der er et særligt ansvar man skal leve op til når man anskaffer levende dyr, og vil man ikke det, så skal man hellere lade være.
Mvh
Havehøns giver fred, afstressning og harmoni.
8 store "hjemmelavede" høns på græs.

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Nybagte hønseejere med for lidt plads til hønsene
« Svar #14 Dato: 01 Marts , 2015, 21:13 »
 /o
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.