Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Befrugtede æg  (Læst 4389 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Malyho

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 62
Befrugtede æg
« Dato: 25 November , 2014, 15:29 »
Hej.
Jeg har lige fået høns i år.
Jeg vil gerne have æg og engang imellem lade hønen udruge nogle nye kyllinger, men hvordan foregår dette? Kan man tage alle æg og spise og så lade nogle ligge hvis man vil lade hønen ruge dem ud eller en nogle befrugtede og dermed uspiselige.
Kan man selv styre det eller er det hønen selv der bestemmer hvordan det hele skal gå?
Har 1 hane og 3 høner (Orpington)
Hvad du ikke kan kan' du lære

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Befrugtede æg
« Svar #1 Dato: 25 November , 2014, 16:18 »
Først og fremmest skal du jo ha en høne der er skruk. Det er vigtigt at man starter rugning på alle æg på samme tid, så der ikke er forskel på hvornår kyllingerne klækker. Du kan lade hønen ligge på falske æg, mens du samler æg fra til rugning eller evt får købt rugeæg.

Hvis du har hane, så vil størstedelen af æggene altid  være befrugtede. Dvs at de æg, du spiser, også er befrugtede. Der sker bare ikke en udvikling af fostrene før rugningen går igang
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline Malyho

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 62
Sv: Befrugtede æg
« Svar #2 Dato: 25 November , 2014, 17:45 »
Så man venter bare til en dag hvor en høne bliver liggende på æggene og hvis man f.eks kun ønsker 3 kyllinger ligger man nogle kunstige æg ind (Hvor mange?) Så man kan ikke se noget forskel på et befrugtet og et ikke befrugtet æg?
Hvad du ikke kan kan' du lære

Offline Stella Reece

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 605
Sv: Befrugtede æg
« Svar #3 Dato: 25 November , 2014, 18:18 »
En skruk høne bliver liggende fast på reden, kammen bliver lidt blegere og man får lidt hak, hvis man prøver at komme til hende.
Så skal man have et skrukkebur eller en skrukke-rede klar. En mørk aften flytter man hende over på reden på nogle kunstige æg ( jeg bruger 3), medmindre man i forvejen har kunnet samle æg nok, til at lægge under hende. Hvis man flytter hende ved højlys dag, vil hun oftere ombestemme sig og forlade reden.
Så har man fred til at samle æg fra de andre høns. Når der er nok, bytter man dem ud med hendes kunstige æg - igen er en mørk aften en god ide. Hun kan ikke tælle, så det gør ikke noget, at der er mange flere rigtige æg, end hun lå på de første dage.
Æggene skal helst være max 1 uge gamle - og der skal selvfølgeligt have været en hane til stede for at de er befrugtede.
Hvis andre høner kan komme ind til hendes rede, vil de ofte lægge æg i den samme rede. De skal fjernes igen, for ellers vil kyllingerne jo klække på vidt forskellige tidspunkter. Og skal hønemor så passe de første eller varme de sidste? det går ikke. Man kan sætte et stort kryds på de æg, man har udvalgt til hende, så kan man let hver dag pille de andre fra.
Det sker selvfølgeligt ikke, hvis hun har sit eget skrukkebur.
Så sørger man for, at hun har let adgang til vand og mad og "toilet" .......og venter i 21 dage. Lad endelig være med at blande dig, hun ved bedst. Regn med at ca 80 % klækker og at halvdelen er hanekyllinger.
Det er en fordel med reder ved jorden, så kyllingerne kan komme ind igen, når de er hoppet ud. Selv om æggene er lagt under hønen samtidigt, kan de godt klække over et par dage eller 3.
Til spisebrug er det ligegyldigt om et æg er befrugtet eller ej - kyllingen begynder først at udvikle sig i varmen under hønen.
Det er rigtig hyggeligt med hjemmeproducerede kyllinger. /o
« Senest Redigeret: 25 November , 2014, 18:36 Fra Stella Reece »

Offline Malyho

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 62
Sv: Befrugtede æg
« Svar #4 Dato: 26 November , 2014, 10:54 »
Tak for det gode svar /o
Hvor længe skal høne mor så gå med de små kyllinger for sig selv inden de kan blive sat sammen med de andre?
Bør man opfostre kyllingerne for sig selv så de får det rigtige med eller skifter man også bare de voksnes mad ud med "baby mad"  ;D
Hvad du ikke kan kan' du lære

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Befrugtede æg
« Svar #5 Dato: 26 November , 2014, 14:24 »
Det er nok lidt hvad der er mest praktisk i ens hønsehold.

Jeg har hønemor og kyllinger til at gå helt for sig selv de første 3-4 uger, afhængig af om jeg har brug for pladsen til et nyt kuld. De går op af hovedflokken adskilt af hegn. Efter de første uger bliver de lukket sammen med flokken, og de fleste høns afvænner deres kyllinger, når de er 6-7 uger gamle.

Jeg har fodret udelukkende med kyllingefoder her i sommer til alle, og da de yngste kyllinger blev et par uger gamle, skiftede jeg over til voksefoder til hele flokken. Det er først nu jeg er ved at skifte over til æglægningsfoder til alle.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.