Dommerguide til udstillinger?

[Veteranen]

Det er meget lærerigt at gå på fjerkræudstilling. Selv om jeg har haft havehøns i en del år, så er det relativt nyt for mig at komme på udstillingerne. Derfor kunne jeg (og sikkert mange andre ) godt tænke mig at høre noget nærmere om de typiske, men alvorlige fejl i bedømmelsen af de udstillede høns.
På udstillingerne prøver jeg selv at lege dommer, men finder det tit vanskeligt. Det jeg beder om er selvfølgelig ikke et dommerkursus, men måske en top 10 af typiske fejl.
Er kamfejl altid 
Er en fodfjer altid  , for de ikke-fodfjerede?
Er størrelsen et ultimativt krav, og vejes hønen under bedømmelsen?
Må der være enkelte fjer af en forkert farve?
Rigtigt mange på DFF ved mere om disse udstillinger end jeg, så det ville dejligt hvis I kunne gøre mig klogere, - på dette
På forhånd tak

[karoline]

Der ligger en rigtig god tråd om emnet under "Udstillinger, klubber og kolonier", i det fastgjorte emne "Tips og oplysninger til nye opdrættere og udstillere", startet af Lene Lestat som selv er fjerkrædommer.
Det er en lang tråd, men den er fyldt med oplysninger og billeder af fejl osv.

Jeg vil anbefale dig at læse tråden igennem, og spørge hvis der stadig er noget du er i tvivl om 

Karoline

[Veteranen]

Tak for tippet Karoline. Selv om den tråd blev startet for mere end 4 år siden er oplysningerne stadigt gældende. Imponerende indsats af Lestat!!
Når trådene er så lange og gamle opstår der flere gentagelser og sidesving, men absolut læsningen værd.
Hvor hårde bedømmelserne er i de nævnte fejlkategorier må bero på erfaringer på udstillingerne, og endelig kan selv en havehønseejer som jeg have brug for Fjerkræstandarden
Mvh

[karoline]

Hej.

De forskellige fejl (kamfejl, farvefejl osv) vægter forskelligt afhængig af race og farve.
Fx trækker en "dårligt skåret kam" meget ned på mine guldhalsede Hollandske dværge, hvor det nærmest ikke bemærkes på min datters sorte krøllede dværg kochin. Dette er fordi der er meget få krøllede kochin i dk (faktisk kommer de slet ikke på LU), og fordi det er meget vigtigere at de har den rigtige fjerstruktur. Til gengæld er der mange af de hollandske dværge, så der forventer man at der kan laves en bedre kam.
Håber det giver mening

Men jeg giver dig ret i, at standarten er meget vigtig hvis man interesseret sig for racehøns og bedømmelser af disse.

Hvis du kommer til LU, kan du købe standarten der, og spare portoen.

Karoline

[Veteranen]

Jeg er mest er havehønsemand, og idette regi handler det meget om at hønsene lægger æg og fungerer godt som tamme kæledyr. Hele vores familie bruger ret meget tid på hønsene, og vores mest tamme og kælne høns, er helt givet ikke de bedste til avl. Det er ærgerligt, for det kunne have givet vores hønsehold en ny dimension hvis de havde avlskvalitet. Dette styrer vi imod nu.
Vi har en meget flot stor tværstribet Plumouth Rock høne, som har en blålig fjer på siden over vingen. Hvis hun skulle på udstilling, ville man så trække denne fjer ud, og ville der så måske komme en tværstribet igen, eller den samme blå, og vil dette være arveligt?
Hilsner

[Lene Lestat]

Jeg vil endnu engang pointere at selvom man avler og udstiller racehøns, så er det stadig første priotet at hønsene kan fungere og ikke mindst er tamme og til at håndtere idet vilde og nervøse høns ikke fungere i et udstillingsbur. Samtidigt er de fleste racer faktisk også lavet til enten æg eller kød eller enddog begge dele. Endvidere skal de også være sunde og raske idet skravlede og syge dyr ikke kan formeres.

Vi opdrættere har også hønsene, som en daglig glæde, ligesom alle andre også holder høns. Ligeledes bruger vi også enormt meget tid på dem. Vores høns er endvidere også søde, charmerende, nysgerrige osv osv. på trods af at de også er racerene og bliver brugt til videre avl og udstilling.

[Lene Skelmose]

Lidt et sidespring.
MHT standarden - skal man købe hele samlingen eller kan man nøjes med at købe den/de racer man er interesseret i?

[Lene Lestat]

Endvidere synes jeg nu også at det kun er en fordel at have et mål for mine høns. For hvis jeg skulle beholde alle som er gode, søde og charmerende, så ville jeg have flere hundrede høns.

[Lene Lestat]

Standarden er et samlet værk hvori der er alle de racer og farver som pt er anerkendte i Skandinavien.
Men standarden er ikke kun racer og farver. Der er nemlig også et stort afsnit om udstilling, farver, udtryk, anatomi osv.

Så betragt den som en fjerkræ bog. Istedet for kun at fokusere på racerne.

[Lene Skelmose]

Standarden er et samlet værk hvori der er alle de racer og farver som pt er anerkendte i Skandinavien.
Men standarden er ikke kun racer og farver. Der er nemlig også et stort afsnit om udstilling, farver, udtryk, anatomi osv.

Så betragt den som en fjerkræ bog. Istedet for kun at fokusere på racerne.

OK. Tak - så må jeg hellere få køb een. Troede udelukkende det var avlsmål for racerne.

[Lene Lestat]

Husk at købe rettelses bladene også. Kommer du til LU, så kan den jo købes der.

Jeg synes at standarden er uundværlig hvis man vil avle seriøst og udstille.

[Veteranen]

Selv om man ikke udstiller, så er det absurd at avle i andre retninger end standarden, derfor er det også vigtigt at man i villahaven ved om man kan tage rugeæg eller blot køkkenæg. I den perfekte verden når vi også i villahaven frem til en lille avlsstamme som er tættest muligt på standarden. Vi med havehøns har brug for opdrætteren for at få bedre høns, både gennem direkte køb, men i endnu højere grad som en videnbank vi kan lære fra.
Som jeg læser trådene om dette emne, så handler det også om at have et større antal høns/kyllinger at kunne vælge fra når man skal finde de bedste. Men en frasorteret høne med en fejl kunne godt lægge nogle køkkenæg i en villahave inden hun ender i gryden. Også af den grund ser jeg ingen interessekonflikter mellem havehøns og udstillingshøns (og deres ejere ).
Interessen for vores dyr og synet på dyrevelfærd oplever jeg også at vi er enige om.
Mine spørgsmål om de typiske fejl afklares sikkert bedre på en udstilling hvor man kan være mere konkret. I øvrigt har jeg indtil nu kun oplevet udstillere som gerne fortæller om deres dyr.
Hilsner

[Lene Lestat]

Det er helt sikkert en fordel at komme lidt ud i det virkelige liv og besøge nogle udstillinger, hvor man kan få set og snakket om de forskellige fejl og mangler.

[Lene Skelmose]

For mig er det sjove ved en hobby også at blive klogere og dygtigere. At jeg kun har få høns at arbejde med synes jeg ikke gør noget - når det nu ikke kan være anderledes.

[Lene Lestat]

Der er også forskel på om man vælger en talrig race/farve med mange dygtige opdrættere eller om man vælge en sjælden race med få eller ingen dygtige opdrættere.
Ligeledes har det også stor betydning om man får gode dyr fra start af.

Det er ikke nødvendigvis at kvantitet er lig med kvalitet.

Og det kan være bedre kun at avle på de bedste dyr. I stedet for at avle på ret og kravl. For man skal nok få kød til fryseren alligevel.