Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Verdens bedste høns.  (Læst 6925 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Veteranen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 525
Verdens bedste høns.
« Dato: 13 November , 2014, 14:37 »
I den vanskelige følsomme og følelsesladede balance mellem havehønseejere og de seriøse opdrættere, så kan nogen måske finde anstød i at jeg påstår at jeg, eller rettere min datter, har verdens bedste høne.
Kate er en lidt for lille hvid farverolles. Men det som gør hende til verdens bedste er hverken ægydelse eller eksteriør. Hun er min datters kælehøne. Kate blev til i hænderne på min 7årige datter, da hendes skrukhønemor blev dræbt af et rovdyr på den 20. Rugedag. Kate kommer min datter i møde når hun kommer fra skole. Min datter putter sin høne under jakken og synger for hende, "for det kan hun altså godt lide". Sådan er det!

For nogle år siden havde jeg verdens bedste hane. Holger var en New Hampshire hane, som var den største og flotteste udvalgt af en stor flok. En gang var en ræv kommet over hegnet og ind i hønsegården. Holger gik ufortrødent til angreb for at forsvare sine høns. Trods sine 6 kg. Var opgaven for stor for Holger, men han kæmpede indtil jeg nåede ud og standsede kampen. Holger var knap levende og blødte både her og der. Pokker tage det, om jeg nu skulle aflive ham. Heldigvis var en af mine æggekunder en erfaren operationssygeplejerske. Operationen varede i over en time, for der skulle syes en stor hudlap på brystet som var revet op. Vi gjorde alt hvad vi kunne for Holger, og efter nogle dage rettede han sig. Herefter var han verdens bedste hane!
Sådan er det. - jeg anerkender dog at forhåbentlig rigtigt mange også har verdens bedste høns.
Ikke alt kan måles med en udstillings pointstal, men uanset at vores høns er verdens bedste, så er de måske alligevel ikke altid det bedste avlsmateriale.
God hønsedag til alle /o
Havehøns giver fred, afstressning og harmoni.
8 store "hjemmelavede" høns på græs.

Offline bjarne m

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 143
Sv: Verdens bedste høns.
« Svar #1 Dato: 13 November , 2014, 16:40 »
Hej Veteranen!!
Da du allerede har haft VERDENS bedste hane og høne,
så må vi andre udstillings og raceavls tossede,nøjes med at avle det næstbedste,da jeg ikke ønsker at arbejde med faverolles eller new Hampshire.
med venlig hilsen
Bjarne M

ps:hver so syntes bedst om sine egne grise

Offline Rudy

  • Bruger
  • Indlæg: 2 812
Sv: Verdens bedste høns.
« Svar #2 Dato: 13 November , 2014, 18:42 »
Ja, der findes mange racer som deres ejere mener med rette kan bære betegnelsen "Verdens bedste høns"   /o
Vi har nemlig her især høns af denne kaliber  ;D

Og kan kun tilslutte mig Bjarne´s henvisning til "soen og grisene"  ;D

Offline Soria

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 49
Sv: Verdens bedste høns.
« Svar #3 Dato: 13 November , 2014, 19:06 »
Din historie om de 2 høns viser at man ved nærkontakt og fælles oplevelser kan få et personligt forhold til høns på samme måde som andre husdyr, ja endog andre mennesker! Der vil altid være nogle, som man føler noget særligt for i og udenfor hønsegården. Deri ligger magien ved at have med levende væsener at gøre.

Offline Carsten Blohm

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 335
Sv: Verdens bedste høns.
« Svar #4 Dato: 13 November , 2014, 22:06 »
God historie og flot oplevelse for jer, og hvis du mener at der er raceopdrættere som tager anstød af jeres måde at opleve dyrene på så er det vist dem der har et problem

Det mest vigtige er at man for nogle gode oplevelser med sine dyr, og så kan det jo være at du og din lille pige kommer på en udstilling og får lyst til at prøve det på et tidspunkt.

http://www.silkeborg-fjerkraeklub.dk/38194905


Jeg er meget sikker på at din lille pige ville gå i spænding til udstillingen åbnede, for så at se hvordan det er gået med hendes høns.

Rigtig god fornøjelse med jeres dyr

mvh
Carsten  
Opdrætter af
Sorte Nøgenhals dv.
Blå kochin dv.
www.silkeborg-fjerkraeklub.dk
www.racefjerkrae.dk
www.dommerringen.dk
www.italienerklubben.dk

Offline Veteranen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 525
Sv: Verdens bedste høns.
« Svar #5 Dato: 13 November , 2014, 23:31 »
Kære bidragydere til denne tråd
Jeg har faktisk været rørt over jeres tilbagemeldinger, tak. :)
Nogle gange har det virker som om, at kun racehøns af udstillingskvalitet havde værdi og alt andet skulle bare i suppegryden hurtigst muligt. Når man har få dyr, som er udvalgte af skæbnens luner og med en historie, så er alt ikke bare målbart og rationelt.
Hvis min datters høne var af udstillingskvalitet så havde vi gerne avlet videre på hende, men realistisk set, sådan er det ikke. Jeg kunne have ønsket at jeg havde været mere kritisk da jeg anskaffede rugeægget som blev til hendes høne, men mange ting, og også dette, har sin historie.
Jeg er taknemmelig for dem som arbejder med raceavl, og også for dem som ikke har disse muligheder, men dog støtter op om raceavlen ved at vælge deres dyr herfra.
Vi nyder at tage på udstillinger, og lærer noget af det hver gang. Men værdien af høns er ikke kun en dommers pointstal, hønsene er med til at "opdrage" mine tre børn, og med stor omsorg bliver der nusset klappet og rengjort unset vejr og vind. Denne værdi har de også.....
Men der er garanteret mange flere "verdens bedste høns" hvis historie kunne deles her :)
Mange hilsner

Havehøns giver fred, afstressning og harmoni.
8 store "hjemmelavede" høns på græs.

Offline SaphiraTWD

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 121
  • Den lidt overbeskyttende kyllingemor..
Sv: Verdens bedste høns.
« Svar #6 Dato: 19 November , 2014, 20:34 »
Jeg har måske ikke verdens bedste høns men de er ihvertfald min verdens sjoveste høns :D mine tværstribede plymouth rock høner hopper op på skulderen af mig som om de er papegøjer og min ene isa brown opfører sig ekstremt meget som en lille hundehvalp, hun render i numsen på mig hele tiden og stopper først op og ser ked af det ud når hun ikke må komme med ind, hun ser også ud til at nyde at ligge i mine arme når jeg tager hende op :)
1.0 huskat
0.1 Kochin
0.1 Isa Brown
0.1 tværstribet Plymouth Rock
0.2 Lys Sussex
0.1 blandede høns, 1/2 tværstribet plymouth rock
0.1 Sperber

Mine små elskede kylledutter <3 som ikke er så små mere...

Offline Jens S

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 256
    • Jens Stolt photography
Sv: Verdens bedste høns.
« Svar #7 Dato: 22 November , 2014, 19:12 »
Gode historier.

Offline alrk

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 221
Sv: Verdens bedste høns.
« Svar #8 Dato: 22 November , 2014, 20:58 »
Dejlig og rørende historier om høns - især den heltemodige hane og den følgende operation rørte mig :)

Vi forsøger selv at få udvalgt den bedste hane som vi gerne vil have i nogle år. Vi har endnu til gode at have en hane i mere end et år.
0.2 Faverolles
1.1 Orpington
0.1 New Hampshire
0.1 Isa Brown - Pensionist
0.2 kryds Faverolle kok på New Hampshire