Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Fjerskifte, sådan gik det!  (Læst 2260 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Veteranen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 525
Fjerskifte, sådan gik det!
« Dato: 12 November , 2014, 09:13 »
Fjerskifte er ikke noget problem, det er blot en naturlig fase i hønsenes liv.
Som det ligger i ordet fjerskifte, så handler det om at den gamle fjerdragt udskiftes med en ny. Heldigvis bliver hønsene ikke pludseligt nøgne, men evnen til at flyve og holde varmen påvirkes. Under fjerskiftet ved hønsene at de er mere sårbare og er ofte mere sky. Det kræver en hel del energi og næring, at lave de nye fjer, og da den nævnte større skyhed nedsætter fødesøgningen, så er det nærmest klart at æglægningen går ned eller helt bortfalder i en periode.
Jeg har to Wyandott/jersey og to blomsterhøns som netop har været gennem fjerskiftet (næsten færdige). Disse damer har en "kampvægt" på mellem 4,0 og 3,4 kg. Damerne har ikke lagt æg siden starten af oktober, og alligevel har de tabt sig fra 343 til 602 gram. Dette på trods af at jeg har udstillet tilskudsfoder flere steder for at øge afsætningen. Æglægningen er endnu ikke genoptaget, men det er mit indtryk at der konsolideres, inden æglægningen starter.
I industrien er fjerskifte ikke noget problem da man dels ikke finder det rentabelt at fodre i en periode uden æglægning, og dels er dyrene nedslidt efter deres kunstigt opretholdte lange æglægningsperiode. I hønsenes anden sæson og fremad må man forvente et lidt færre antal, men dog større æg.
Altså, fjerskifte er ikke noget problem der skal løses for at man kan fremtvinge en naturstridig ægproduktion. Nedgangen i æglægning er forskellig fra race til race og selvfølgelig påvirkelig af om man bruger kunstigt lys. Jeg selv bruger ikke kunstigt lys, og betragter den dermed udsatte æglægning som et naturligt forløb og som en investering i en rigtigt god kommende læggesæson.
Mvh.
Havehøns giver fred, afstressning og harmoni.
8 store "hjemmelavede" høns på græs.

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 581
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: Fjerskifte, sådan gik det!
« Svar #1 Dato: 12 November , 2014, 09:27 »
Når høns i industrien går i fældning, så kasseres de og erstattes af nye æglæggere. Kun i gamle dage kørte hønerne en sæson mere og man fremtvang fjerskiftet ved at hønsene ikke fik foder og vand i en del dage.
Dette har jeg fra en hønseriejer, som har skiftet fra bur til økohøns for en del år siden. Og hun sagde for øvrigt at det var forfærdeligt at høre de 1000 vis af høner som klagede sig uden vand og foder i den periode som det stod på.
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Offline Veteranen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 525
Sv: Fjerskifte, sådan gik det!
« Svar #2 Dato: 20 November , 2014, 08:34 »
Når man ser tilbage over sæson-spørgsmålene om fjerskifte, så tror jeg at nogen først bemærker at æggene udebliver, og dernæst ser nogle hvide flager som opfattes som utøj. Straks starter den kemiske krig, nogle gange berettiget og andre gange er det bare en fejltolkning af de små stykker af de skællignende hylstre som omgiver de nye fjer når de vokser ud.
Fjerskiftet ligger i hønsenes 2. leveår og kommer normalt sidst i efteråret.
Det er en helt normal proces, som ikke skal behandles /o
Hilsner
Havehøns giver fred, afstressning og harmoni.
8 store "hjemmelavede" høns på græs.