Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Naboens hund dræbte mine silker  (Læst 5164 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Søs, Tisted

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 727
  • Søs, Tisted
    • Tisted
Naboens hund dræbte mine silker
« Dato: 22 Oktober , 2014, 10:45 »
Her er lige en "lille" fortælling, om dengang naboens hund brød ind til mine store gule silker.

Lørdag d. 5. juli 2014 var naboens lille terrier-lignende hund på en eller anden måde kommet ind i silkernes hønsegård. Det var en ganske udmærket indhegning, som silkehønsene ikke kunne komme ud af. Allerede dagen efter forstærkede vi det meget, men som landbetjenten senere sagde, så er det jo ikke vores pligt at lave indhegning, der kan holde naboens hund ude. Nej - vi skal blot lave en indhegning, der kan holde vores høns inde.

Jeg havde ikke hørt uro, men naboens 2 sønner bankede på for at fortælle, at der rendte en af mine høns rundt i deres have. Da jeg skyndte mig ud, opdagede jeg, at deres lille hund styrtede rundt i en form for blodrus i silkernes indhegning. Så den høne, der rendte rundt i deres have, løb for livet. Drengene skyndte sig at  fange hunden og jeg bad dem om at sige til deres forældre, at jeg gerne ville snakke med en af dem NU.

Jeg undersøgte, hvor meget der var sket og kunne se, at hunden også havde været inde i selve hønsehuset. Der var 5 døde dyr og 2 meget skambidte, som jeg selv måtte aflive.

Da jeg havde fået styr på det hele, gik jeg over til naboen, som jo ikke var dukket op. Jeg snakkede med konen, som var meget forstående og selvfølgelig skulle jeg have erstatning og de skulle selvfølgelig nok melde det til hundeforsikringen. Vi aftalte, at jeg undersøgte værdien på hønsene og lige lavede et stykke papir med mine oplysninger, som de så kunne sende med deres skadesanmeldelse.

Jeg kontaktede Marianne og Tommy fra silkehønseklubben og vi blev enige om, at en fair pris måtte være mindst 500kr pr stk, da det er meget meget svær (umulig) overhovedet at finde gode avlsdyr af stor gule silker til salg.

Jeg gik så over med dette papir og så skal jeg lige love for naboen - denne gang manden - havde ændret mening. Så meget kunne høns ikke være værd og de (hønsene) kunne jo også bare lade være med selv at stå og lokke hunden.
   
Jeg sagde stille og rolig: At det ville jeg slet ikke diskutere med ham, med jeg skulle nok selv forklare det yderligere til deres forsikringsselskab, når jeg hørte fra dem. Konen ringede endda til Marianne (formand i silkehønseklubben) og brokkede sig voldsomt.

Jeg fik en lille mistanke om, at de måske slet ikke havde forsikring på deres hunde, så mandag ringede jeg til vores eget forsikringsselskab for at høre, hvordan jeg skulle forholde mig. De sagde, at hvis jeg ikke havde hørt fra naboens forsikring senest fredag, ville de anbefale, at jeg meldte det til politiet og at jeg kontaktede FAH.
 
FAH er en forsikring, der overtager, hvis folk ikke har tegnet den lovpligtige hundeforsikring.  Se evt. www.dfim.dk/Danish/Sider/FAH.aspx

Jeg hørte intet fra hverken naboen eller hans forsikring, så jeg meldte det til politiet.

Sidst i juli kom landbetjenten så på besøg. Han fortalte, at naboen ikke havde forsikring på sine hunde og at de nu fik bøde for både manglende forsikring, samt for løsgående hund. Han ville gerne lige se hønsegården m.m. inden han gik over til naboen.

Betjenten kom tilbage lidt senere og efter lidt snak frem og tilbage, hvor han havde forklaret naboen, at de ligeså godt kunne betale erstatningen nu, da de alligevel ville komme til det senere. Ja så var naboen pludselig meget samarbejdsvillig. Han skulle selvfølgelig nok gå over til mig, så vi kunne få afregnet erstatningen. Og det var jo dejligt. Jeg lovede at ringe til betjenten, hvis jeg ikke havde modtaget erstatning indenfor 1 uge.

Naboen kom over senere samme dag, men da jeg fastholdte mit oprindelige  krav, blev han meget sur og sagde: at jeg kunne bare køre civil søgsmål, for så meget var de døde høns fa.... ikke værd.

Jeg gav betjenten og FAH besked.

I dag d. 21. oktober har FAH udbetalt den erstatningssum, som jeg forlangte.

FAH gør nu regres mod naboen og kører sagen hele vejen i retten, hvis de ikke skynder sig at betale.

Man kan kun gætte på, hvad kravet nu lyder på, da der jo nok bliver lagt en del sagsomkostninger, advokatsalærer, gebyrer osv osv osv oveni det oprindelige krav.

Jeg vil slutte af med en stor tak til Marianne og Tommy fra silkehønseklubben.
De har en stor del af æren for, at erstatningskravet blev accepteret.

MVH
Søs Søndergaard Harritz
Mariagerfjord Fjerkræklub
Søs, Tisted, 9510 Arden

Stor hvid/sort brahma, stor gul silke, stor lys sussex,  1,1 moskus ænder, 1,2 cocker spaniel, 1,2 maine coon, skotsk højlandskvæg, diverse alle mulige andre dyr

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Sv: Naboens hund dræbte mine silker
« Svar #1 Dato: 22 Oktober , 2014, 12:29 »
Godt at du i det mindste fik den erstatning som et plaster på såret.
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline GokkeLotte

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 844
  • "Pulverheks- altid i træsko"
Sv: Naboens hund dræbte mine silker
« Svar #2 Dato: 22 Oktober , 2014, 12:49 »
Dit indlæg fik mig til at tænke over værdien af høns... Jeg forstår ærgrelsen og sorgen over at have mistet sine fine alvsdyr pga naboers sjusk og ligegyldighed, men egen samvittighed omkring korrekt hegning er helt ødelagt- den er pt ikke- eksisterende her på matriklen. Hundene går nu begge frit blandt hønsene, holder selvfølgelig både ræve og andre hunde væk på den måde, men de små fjer bliver ret skræmte af den store hanhund. Mine Farverolles flyver ikke over det ydre hegn- det kan de ikke uanset farlige dyr i nærheden ( de er nu for tunge), men hybriderne + araucanaerne kan jo nemt++ mine to skønne dværgmaraner. Jeg har ikke lyst til at miste nogen af dem- uanset avlsværdi. Dagene er stressede, fordi jeg smutter ud, når der kommer "forkerte lyde" fra hønsene.. hvis de flyver over det ydre hegn, er der tre hønsehunde klar til eksekvering.
 Undskyld spam og tillykke med erstatningen!  :)
En blandet flok i haven med mange skønne racehøns imellem :-)
www.DFfR.dk

Offline Metmus

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 248
Sv: Naboens hund dræbte mine silker
« Svar #3 Dato: 22 Oktober , 2014, 14:32 »
Søs.. Super at du holdt ved hele vejen igennem og skide godt, at du fik (undskyld mit udtryk) dem ned med nakken, når det alt sammen var deres skyld og bare ikke ville erkende det.. Det er bare det værste, når i den slags situationer folk ikke vil erkende skylden..
Mette

4 store wyandotter, 2 dværghøns, 1 grønlægger(der ikke lægger æg, øv!), 2 blandingshøns efter rød amerikaner. 1,2 brogede moskusænder og 1 ælling

Offline kristiank

  • Bruger
  • Indlæg: 2 831
Sv: Naboens hund dræbte mine silker
« Svar #4 Dato: 22 Oktober , 2014, 15:41 »
sådan søs, det kan ikke gøres bedere, når nu skaden er sket, og god behandling af din lokal betjent

Offline Schliemann, Viben

  • Bruger
  • Indlæg: 161
Sv: Naboens hund dræbte mine silker
« Svar #5 Dato: 22 Oktober , 2014, 21:58 »
Godt du fik erstatning, ja de gule silker er en mangel vare i Danmark. Jeg har selv kun to høner, men ingen hane  ???

Søs, hvis du er interesseret, så kan jeg prøve at kikke efter nogle i Frankrig, de har gode dyr, men de koster også nogle penge ca. 80€ for et hold 1,2, jeg skal nemlig selv kikke efter silker når jeg kører igennem Frankrig.
Du kan skrive en pm.

Mvh Viben
Uva Uvam Vivendo Viria Fit ="A apple change to a grape by living with grapes"

Opdrætter af Silkehøns i gul med skæg, hvid uden skæg, stor.

Offline nimrod

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 839
Sv: Naboens hund dræbte mine silker
« Svar #6 Dato: 23 Oktober , 2014, 09:59 »
Synd for dig og dine dejlige silker, men dejligt at du fik din erstatning og ekspedit behandling af både landbetjenten og fah  /o

Desværre er naboskabet jo nok røget sig en tur samtidigt medmindre de indser at du havde ret med ret på efter de har været gennem møllen  :angel:
Med venlig hilsen

Charlotte

Fjer : tværstribet Plymouth rock, Maran (den spæde opstart), Vildtfarvet Araucana, Brunbroget Moskus, Hvid gås
1.1 heste
3.0 Missetat
1.0.4 Mand og dejlige børn

Offline Søs, Tisted

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 727
  • Søs, Tisted
    • Tisted
Sv: Naboens hund dræbte mine silker
« Svar #7 Dato: 23 Oktober , 2014, 20:35 »
Naboerne bor til leje. De har ikke boet der så længe og så vidt vi ved, er de den type lejere, der flytter jævnligt. Men er da spændt om de kommer skælder ud, når de finder ud af FAH gør regres.

Landbetjenten var straks på vores side bl.a. fordi de på ingen måde vil acceptere, at folk ikke sørger for den lovpligtige hundeforsikring.
Søs, Tisted, 9510 Arden

Stor hvid/sort brahma, stor gul silke, stor lys sussex,  1,1 moskus ænder, 1,2 cocker spaniel, 1,2 maine coon, skotsk højlandskvæg, diverse alle mulige andre dyr

Offline ina.....

  • Bruger
  • Indlæg: 5 862
  • Konen med de ternede sutsko
Sv: Naboens hund dræbte mine silker
« Svar #8 Dato: 24 Oktober , 2014, 13:33 »
Tillykke med resultatet..
Jeg stiller mig altid op med poten fremme på dørmåtten og beder om 250 kroner pr stk, når nogens hund har været i min have,,, det er indtil videre blevet accepteret,,, det er heller ikke nemt at komme udenom når hunden ligesom er kommet i min snor og står pænt ved siden af.

Jeg lavede dog en aftale med en jæger hvis gravhund var kommet til at tage en ung hane som jeg passede,,, at hvis den overlevede var det ok, hvis ikke skulle han betale de 250 kroner,,,  ham har jeg ikke hørt fra siden, og gider ikke rende efter ham,,, jeg ved godt hvem han er, men afventer at møde ham,,, jeg ved fra mine naboer, der også kender ham, at han ved at hanen er død, og at han kender prisen,,,
Det kommer han til at høre om når jeg møder ham...
min ene nabos gårdhund snuppede en ung wyandot høne,,, han kom selv og betalte... og sagde med et glimt i øjet,,, kunne den da ikke bare have taget en af de mange fasaner på marken, i stedet for den pæne plettede,,, ja det ville jeg jo også være tilfreds med,,, men sådan tænker hunde jo ikke..
Jeg fuldstændig ligeglad med godt naboskab, hvis der skal være diskutioner om hvem der har skylden når hunden er i min have og tager mine høns,, så får de hele den rødhårede bredside,, og det plejer at gøre udslaget...
Du skal se Søs dine naboer skylder nok til højre og venstre i forvejen, så et søgsmål fra eller til gør ingen forskel,,, det er dyrt at være dum, men også dyrt at være fattig..
Venlig Hilsen INA


En flok gul orpington, og en flok blandinger og  2 gårdhunde og en ruhåret hønsehund og 2 heste 1 katte 1 mand og 2 børn