Hej alle
Vi overtog nogle høns (2 stk voksne isa på ca 1 - 1,5 år) for noget tid siden. Selve flytningen tog de begge pænt. Da vi havde plads til flere købte vi 5 unge isaer. Alle 7 lever fint sammen efter de lige fandt deres pladser.
En af de "gamle" høns lægger ofte nogle skøre æg. Dvs skallen er tynd/ikke eksisterende og de går i stykker i reden under æglægning. (Jeg kan forstå disse vist kaldes vindæg)
Hun gjorde det, da de nye flyttede ind, så jeg tilskrev det stress. Hendes æg blev pænere igen efter ca to uger, men ikke ligeså flotte som den anden voksne hønes æg.
Så begyndte de små isaer på deres æglægning og nu er der igen skøre æg fra den samme høne. Jeg tænker igen noget stress? Hun er den der gokker højest, når der lægges æg.
De får æglægningsfoder, fri adgang til græs i haven, madrester, skaller, lidt korn. Skallerne står både til fri afbenyttelse, blandes i foderet og blandes med den lille smule korn de får.
Hun havde plukket sig/den anden ha de plukket hende, da vi fik hende. Vi har fået hende fra en privat hønseejer, der desværre ikke havde overskud eller plads til at have høns. Hendes hals pg gump var bar. Halsen har hun fået fjer på igen og gumpen er lidt mindre bar - dog stadig lyserød.
Udover den manglede fjerdragt og tossede æg så virker hun sund og rask. Hun er frisk og tillidsfuld. Den anden høne fra samme hjem havde fuld fjerdragt og lægger hele tiden fine æg.
Jeg kan læse mig frem til at levertran og hvidløg skulle være gavnligt, men er der andet, jeg kan gøre?
Hvad hvis det bliver ved? Er der risiko for hende? (Læste om læggenød og blev lidt skræmt over hvis et æg går i stykker i hende) Vi har snakket om, hvorvidt hun så er bedre tjent med aflivning, hvis risikoen er smertefuld død.
Tidligere ejer kan ikke huske, om hun lagde skøre æg der ind imellem.
De andre lægger alle æg med flot skal (undtagen den sidste kylle, som først skal til at starte æglægningen)
Jeg håber, I kan vejlede en begynder, der gerne vil gøre det bedst muligt for hønsepigerne.