Hej Janne,
bumble foot (eller fodbylder) er noget skrald og svært at helbrede.
Den gode nyhed er dog, at det kan helbredes, men man skal være tålmodig.
Og nogen gange går det i sig selv - helt af sig selv!
Men ofte vil hønen dog have tendens til at få det igen...
Det er mig stadig lidt af en gåde, hvad det kommer af.
Hos mig dukkede det pludselig op uden at jeg havde ændret noget særligt ved hønsehus eller -gård, og resten af tiden går hønsene i haven på blødt græs...
Men det kom for at blive
Jeg har tilbagevendende - og lidt i perioder? - problemer med, at hønsene får sår under fødderne.
Det har nok som ofte skrevet noget med underlag at gøre: Den må ikke være for hård, ingen skarpe kanter og ingen splinter. Og så må den heller ikke være for fugtig.
I hvert fald er det ligesom, at det kommer væltende blandt mine høns i perioder?
Særligt hvis vejret er meget fugtigt, og hønsegården bliver mudret. Eller som denne sommer: lang tørke, hvor jorden derfor bliver meget hård og græsset slidt.
Så ja, det har nok, som skrevet så mange steder, noget at gøre med tryk-belastningen på de små fusser.
Men i min erfaring er det altså også noget der smitter, når omgivelserne er fugtige over længere tid - ude som inde.
Hønens vægt har også betydning. Oftest er det mine ældre høns, der jo med alderen bliver lidt trivelige, der får sår.
Og så er der bare forskel: Nogen får det, andre ikke!?
Jeg har også erfaret, at der er flere stadier af bumble foot:
Nogen høns har kun sår men ingen hævelse.
Andre har sår og hævet trædepude, men som er hård og ligesom ikke 'moden'.
Andre får kæmpe sår og store forvoksede fødder med tydelig betændelse.
Det sidste stadie behandler jeg altid:
Antibiotika har ingen effekt på bumble foot, da der ikke er god forbindelse via blodbanerne ned til foden, og desuden er bylden ofte indkapslet (typisk for stafylokok).
I stedet gør jeg det, at jeg bløder såret op og skærer skorpen af med en skalpel.
Nogen gange kommer flydende betændelse ud, andre gange er den gul og osteagtig. Væk med det, og så skyller jeg og skyller og skyller med ren brintoverilte. Ja, brintoverilte ødelægger vævet, men det er også meningen her - at skade 'kernen' så meget som muligt og lade brintoverilten arbejde sig så langt ind som muligt.
Det kan godt bløde en del, så det er om at have masser af rent vat eller toiletpapir ved hånden.
Når det stopper med at bløde, hælder jeg nogle dråber grapefrugtkerneolie (citridal) i såret. Jeg har også prøvet Fucidin-salve (receptpligtigt fra dyrlæge) - det virkede overhovedet ikke. Og blå sårspray - det er ok, fordi det holder såret tørt og desinficeret, men det farver af H-til, så man ikke længere kan se, hvad der betændelse og hvad der er sundt væv bagefter. Og jeg har prøvet med en blanding af sukker, sårspray, grapefrugtkerneolie og honning. Men det var også lidt bøvlet.
Så pt. drypper jeg kun med grapefrugtkerneolie.
Og så forbindes med først et par gazebindspuder på fodsålen, så de dækker såret.
De sættesgodt fast med hudtape viklet ind mellem tæerne.
Og til sidst tre strimler heste-flex-bandage, klippet i tyndere strimler, så det passer med hønsefoden. Trækker dem ind mellem en tå, rundt om trædepuden og om på fod"ryggen", helst så den møder den anden ende. En strimmel mellem hver tå og vupti er hele foden pakket godt og blødt ind.
Og så lader jeg det ellers bare sidde. Skifter ved behov. Oftere hvis det var et slemt sår.
Men den vigtigste del af behandlingen er tilsyneladende forbindingen!
Der har været perioder, hvor tiden ikke tillod andet end en første gennemgribende behandling, og så lod jeg ellers bare forbindingen sidde til den faldt af (med et lille øje på, at foden ikke blev værre selvfølgelig) - og så opdagede jeg, at såret sørme var helet eller i hvert fald væsentligt reduceret.
Så hvis ikke man har mod på skalpel og blod
, kan man jo nøjes med at forsøge at bløde såret lidt op med brintoverilte og så dryppe det grundigt med grapefrugtkerneolie, for til sidst at forbinde det, så fodsålen beskyttes og får noget blødt at 'gå' på.
Sådan behandler jeg de to mildere stadier - når jeg gør noget ved dem. Hvis ikke hønen ligefrem halter eller virker direkte generet, er jeg efterhånden holdt op med at gøre noget ved det - det er jo heller ikke sjovt for hønen at skulle igennem den store tur
Og ellers det bare at vente: Det ER tid, der skal til, sammen med en god forbinding - og gerne blødt underlag.
Eksempel på blødt underlag.
Sidste efterår gjorde mine hanekyllinger livet surt for de ældre høns. Så jeg satte de ældste og hårdest prøvede ind i en gammel hesteboks, hvor der lå et tykt lag halm på gulvet. Her gik de så og hyggede sig, nogle af dem næsten i et par måneder. Tre af hønerne havde problemer med sår - de forsvandt af sig selv efter at have gået rundt inde på halm. Desværre kom det igen, da de kom tilbage til hønsehus og -gård og have
- det er som om vævet altid vil være lidt svagere, der hvor såret har været, hvis det har været et stort sår?
Det blev et langt indlæg - her er et andet langt indlæg om emnet:
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=27471.msg248645#msg248645 
Nyeste
Rugeæg - luftsække er “sa...
Fra Line86 
Høne har svært ved at hol...
Fra iamcole 
Fjerkræforeningen af 1982
Fra Hans-Kurt 
