Saksenæb - en alvorlig misdannelse?

[Bente E.]

Jeg har i min hønsegård en 12 ugers faverolles-hønnike, som lider af saksenæb.
Da den var nyklækket kylling kunne man se at næbbet var asymmetrisk - det lukkede fint sammen i højre side, men i venstre side 'gabte' det lidt, måske 1 mm. på midten.
Kyllingen virkede i øvrigt sund og rask, god energi, masser af appetit, så da det er kyllinger til slagtebrug, lod jeg den være.
De første ca 4 uger fulgte den godt med sine kuldsøskende med hensyn til størrelse, men derefter stod det klart, at den var ved at udvikle et handicap - næbbet blev mere og mere krydset, samtidig med at det voksede længere og krumt på grund af manglende slid. Det krumme, skæve næb gør det svært for den at æde, og den er nødt til at æde længere tid end de andre kyllinger for at blive mæt. Den hakker mange gange i maden, når det er madrester fra køkkenet for at få vendt stumperne rigtigt, så de kan komme ind i munden. Somme tider stikker den ligesom hele hovedet ned i maden for at kunne få fat - så når den lige har spist, er halsfjerene som regel godt smudset til. I foderbakken har den lært sig at anvende en 'skovlende' bevægelse, som samler foderpiller op.
Jeg har ofte haft den oppe i hænderne for at tjekke dens huld, og den er egentlig ikke tynd, dog meget lille, og støttet af andre særkender ved den tror jeg den også har en form for dværgvækst, og at det primært er det der gør, at den vejer omkring 1 kilo mindre end dens kuldsøstre. Man kan både se og føle at dens lille, korte krop er lige så skæv som dens kranium - den har en pukkeldannekse på ryggen i højre side, det er dens brystkasse, der buler ud og op. Endvidere har den som alle faverolles fem tæer på hver fod, men på den venstre fod er de to tommeltæer sammenvoksede ved lidt 'svømmehud', som gør at denne fod ser ualmindelig stor ud.
Alt i alt er hun en lille, kort, skæv én - og alligevel kan hun løbe let og ubesværet, bevæger vingerne fint og kan småflyve lidt - som store høns nu gør det, kan komme på pind i god højde osv. Den mangler ikke nogen funktionaliteter på den måde.
Jeg har selvfølgelig holdt øje med den og hele tiden vurderet dens velbefindende, og den har fået lov at leve så længe, fordi jeg skønnede at dens livskvalitet var i orden. Dens fjer er fine, elastiske og blanke, den har klare øjne og god vitalitet.
Den fungerer fint socialt i den lille kyllingeflok - nusser og bliver nusset, sandbader, sover tæt, vandrer tæt med de andre og er ikke i konflikter. Samtidig fremstår den som en stor hønsepersonlighed - den er altid den står forrest, når der sker noget nyt, nysgerrig (det er så et stærkt faverolles-træk, men hun har det i særlig grad) og med masser af initiativ.
Jeg har googlet lidt efter fænomenet, og fandt noget på BackyardChickens hjemmeside. Der er en diskussion, hvor bidragyderne drøfter hvor vidt tilstanden er arvelig eller hvor vidt den skyldes for lav rugetemperatur i rugemaskinen.
http://www.backyardchickens.com/t/343218/is-cross-beak-a-genetic-deformity-or-can-other-things-cause-it
Der sker det, at kyllingens forskellige  kraniedele vokser i forskellig takt, så næbbet i løbet af fuglens levetid vrides fra hinanden. Det påvirker mundens form og evnen til at samle ting op fra jorden og fodertruget, og skævheden bliver så stor at øjenhulen i den påvirkede side bliver deformeret - det kan ende med blindhed på det ene øje, som efterhånden lukkes til.
Jeg selv hælder mest til at det er noget genetisk, og at det er en relativt almindelig mutation, som opstår en gang imellem som et af naturens luner. Hvis man ruger ud med avl for øje, skal man være omhyggelig med at sortere disse fugle fra, men hvis man skal have havehøns eller slagtefugle, har det ikke så meget at sige. Men som slagtefugl er der ikke meget ved sådan en lille skæv en. Min bliver en meget dyr og lillebitte steg - det var mest min egen nysgerrighed på fænomenet der gjorde at den kom til at leve så længe.
Hvis man lader den leve ret meget længere end min har gjort, skal man indstille sig på, at næbbet skal passes med trimning på en eller anden måde. Nogle skærer med en skalpel eller hobbykniv, andre filer med en neglefil og endelig er der nogen der bruger sådan en saks, som man bruger til at klippe kløer på hunde med. Og jeg synes man skal afgøre om det er fair overfor fuglen at den skal sådan en gang næbstress igennem 2-3 gange årligt. Det er forskelligt hvor hårdt ramt fuglen er, så det må afgøres fra tilfælde til tilfælde.
Jeg har sat et par billeder ind, som viser dels hønens hoved, dels hendes fødder - jeg har desværre ikke nu billeder der viser hvordan kroppen også er skæv, men mon ikke I kan forestille jer det?

[Raziel]

Interessant læsning! Det ser helt vildt ud med det næb.

[Henriette Hall]

Utroligt at den kan spise med det næb. Jeg havde en hanekylling med saksenæb for et par år siden. Den blev slagtet samtidig med dens brødre fra samme kuld. Jeg havde egentligt syntes den klarede sig ok, for ellers havde jeg slagtet den tidligere, men da jeg stod med de grydeklare kyllinger og vejede dem kunne jeg se, at den vejede langt mindre end dens søskende, så den har haft svært ved at klare at spise så meget som den skulle. Derfor tror jeg egentlig ikke at din kylling lider af dværgvækst, men bare vokser langsomt fordi den ikke får spist så meget som den har behov for.
Hvad har du besluttet at gøre med den? Næbtrimme jævnligt, eller slagte den? Jeg ville nok slagte den, for at være sikker på ikke at komme til at ruge på æg fra den, og fordi jeg ville være bange for at den skulle lide. Men den kan sikkert overleve med ekstra omsorg og pleje. Vi foretager jo forskellige valg, og der er ingen fordømmelse herfra, lige meget hvad du vælger.

[Bente E.]

Jeg vil slagte den når hanerne er klar. Jeg tror det er en kombination af problematikker - den får nok ikke helt så meget som de ændre, men går dog i seng med fuld kro hver aften. Det pukkelryggede den har, siger mig at den har fejl i generne for knogæevækst

[kristiank]

den samler nok ikke så godt op fra jorden men med god dybde i fodertruget , burde den ikk ha problemer med at æde

[Marianne Vedel]

Jeg ville til enhver tid aflive sådan en kylling, jeg synes, der er for meget usikkerhed omkring dens velbefindende, når den skal arbejde så meget hårdere for at blive mæt.
Jeg ville ganske enkelt være utryg i forhold til om den ville få nok at spise.

[vbruun]

Jeg har i år en new hampshire hanekylling med saksebid.Han har hele tiden været én af de største i kuldet og har været én af de højeste i rangordenen.Så jeg blev enig med mig selv om at han kunne få lov at gå til slagtetid hvis han blev ved at have det godt nok .Jeg vil dog altid i sidste ende slagte sådan et dyr.Jeg synes næsten det er synd at lade det leve.Vil også have det dårligt ved at se på det hver dag.
Er klar over der er mange meninger om dette og fordømmer ingen uanset hvad de vælger.
Held og lykke med hønen uanset om du vælger gården eller gryden

[Bente E.]

Da kyllingen var nyklækket, var det ikke indlysende, at der var noget specielt ved den - det var først da den var ca 4-5 uger gammel, at det gik op for mig at netop denne kylling opførte sig specielt ved fodertruget, og at dens ansigt så temmelig anderledes ud.

I har fuldstændig ret i, at man bør aflive dyr, hvis man er i tvivl om deres velbefindende - jeg vil så sige, at der er jeg ikke nået til - endnu. Men jeg holder godt øje med min lille hunchback. For eksempel sikrer jeg mig hver aften at netop den har kroen fuld ved 'sengetid'. Og som kristiank skriver, hvis fodertruget har dybde nok, så kan den skaffe sig mad nok  - der har den sådan en trekantet bakke, som egentlig er et kanintoilet, der kan den 'skovle' foderet op, som den har lært sig det.

Jeg syntes det var en vigtig historie at fortælle folk i Forum, fordi det jo sker ganske ofte, at ikke alle kyllinger er helt som vi havde ønsket det - og vi kommer så ud i at skulle tage stilling til, hvordan vi selv skal handle ansvarligt i forhold til det. Når man betænker hvor mange tusind kyllinger, der udklækkes hvert år, så skal der jo være nogen imellem, som ikke helt følger opskriften. Det er jo sådan raceavl kan lade sig gøre - alle vores fine fugle er jo resultater af deres gener, som er udvalgt med omhu - nogle igennem mange-mange menneskegenerationer, hvor mutationer af og til har skabt nye muligheder. De fleste mutationer er nok så - ligesom denne - ikke noget man skal ønske. Men jeg kunne selvfølgelig heller ikke drømme om at avle på min lille skæving.

[Lene Lestat]

Sådan en deform kylling blev ikke gammel hos mig, for den tager bare plads og foder fra et dyr, som er godt.

[Bente E.]

Nej, det har du nok ret i Lene, at det er godt foder givet dårligt ud - på den anden side set har jeg fået en erfaring mere, som jeg synes jeg kan bruge til noget - det tæller også, synes jeg.
Nogle ville måske hævde, at jeg får min erfaring på dyrets bekostning, men som før sagt, tror jeg ikke at denne specielle lille høne lider synderligt. Jeg sikrer mig at den får mad, og dens kuldsøskende behandler den som en ligebyrdig - den har det fint.
Og så syntes jeg at jeg ville dele min erfaring med jer andre. Jeg håber da at andre forum-medlemmer vil gøre noget lignende, hvis de kommer ud for noget nyt og interessant.

[Linda Andreasen]

@ Bente.
Jeg syntes sandelig det har været spændende læsning. Tak fordi du deler med os alle sammen.
Selvfølgelig har vi forskellige meninger omkring den lille "skæve" kylling.
Det ville jo være meget underligt, hvis ikke 
Det er der heldigvis også plads til.
Måske vi skulle få din lille historie/opdagelse ført i leksikon, så andre kan få gode af det.

[Bente E.]

OK, jeg kom i tanker om at jeg skulle runde denne historie af.

Sidst jeg tog min mærkelige høne på skødet, var det tydeligt, at nu gik den ikke længere. Hendes næb var vokset så langt, at hun ikke kunne samle tilstrækkeligt med føde til at holde huldet på kroppen. Jeg prøvede at forestille mig, hvordan jeg skulle skære næbbet til, så hun kunne æde igen, men selve undersøgelsen af hendes næb var temmelig voldsomt for hende - og det var sværet at holde hendes hoved i ro, så jeg tænkte at det var bedst at vi begge to slap for en næb-beskæring. Så det blev øksen.

På et tidspunkt hvor hendes kuldsøskende lå mellem 3,5 og 4 kilo (faverolles) vejede hun 1,2 kilo. Det skal siges, at det ikke blot var fordi hun var tynd, at hun vejede så lidt - hun var også dværg - hun havde andre deformiteter i kroppen. Brystkassen var kort og puklet, og hendes løb var meget korte. Hendes krop fra næb til halespids var næsten kun den halve længde af en normal faverolles-høne.

Da øksen faldt, var hun meget pigget i fjerdragten, så jeg droppede enhver tanke om at gøre i stand til gryden, det var simpelthen ikke umagen værd.

Hvis jeg en anden gang får en sådan kylling, vil jeg aflive så snart jeg opdager det. Som Lene på et tidspunkt skrev, det er godt foder givet dårligt ud - og et eller andet sted er det sikkert også dårlig livskvalitet for sådan et lille væsen.

[palleti]

Vi har også fået os en saksenæbsaraucanakylling - det var noget vi først opdagede da jeg skulle tæt på med kameraet, for hun er kvik og vågen og fistrer rundt ligesom de andre - men nu hvor man er opmærksom på det, ser det noget voldsomt ud. Hvis det fortsætter med skævvæksten, bliver det nok beskåret med øksen 

Jeg ville egentlig have lagt billeder op her, men det noget nemmere på FB, så her er et link: https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10206358494254963&set=oa.10153336265828668&type=3&theater