Svømmefugle
kan godt få forfrysninger, men det er heldigvis meget sjældent. Som regel er det fødderne, der er udsat, men moskus kan også få forfrysninger i det røde hud i ansigtet.
Tit er det overfladiske forfrysninger, som måske nok kan give ar, der gør fuglen mindre egnet til udstilling. I de sjældne, alvorlige tilfælde vil man være nødt til at skære det døde væv af.
Svømmefugle nedsætter blodtilførslen til benene, når det er koldt. Musklerne ligger oppe i det dundækkede område, så de har ikke brug for ret meget varme til at opretholde fødderne. Samtidig ligger deres blodårer så smart, at blodet bliver kølet på vej ud i benene og varmet på vej ind i kroppen igen. På den måde kan de opretholde deres kropstemperatur.
Hvis foden bliver skadet - fx. af sår eller mild forfrysning - er det begrænsede blodomløb en ulempe. Det vil forsinke helingen, og muligvis kan skaden forværres, hvis der opstår infektion. Varmt vand gør, at blodomløbet i benene bliver "normalt", så man kan forebygge alvorligere skader.
Ænder og gæs er også gode til at ligge med fødderne trukket op i dunene. Keld ligner et lille bobslædeteam, når han kommer løbende og så laver en glidende landing hen over sneen med fødderne trukket op.
Billeder af forfrysninger i gåsefod (tidligt stadie):


Artikel om forfrysning i moskusandefod (sent stadie):
