0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.
Flemming Schiøtte´s arveligheds lære
En hård begrænsningfaktor, som kom ind med de såkaldte Chittagong-høns, er den faktor, der bærer det forunderlige navn: Columbian-faktoren (af British Columbia i USA, hvor den første gang blev renavlet som lys Brahma). Vi kender den først og fremmest fra Lys Sussex, men den indgår som delfaktor i en række andre tegningsformer. Kombineres den autosomale tværstribning således med Co-faktoren, fås det vi kalder "spættet", som vi kender det fra Hamborgerne, og lader vi Co-faktoren spille sammen med Sp-faktore, som vi mødte i porcelænsfarven, fås de plettede varieteter, som vi også bedst kender fra Hamborgerracen. Co-faktoren leger også med randtegning, hvor den kombineres med Lg-faktoren, der yderligere kan intensiveres med Ml-faktore, der er en ren dybdefarve-faktor.
Det ser ud til, at Columbia-faktoren ingen effekt har på den sorte grundfarve, selvom det kunne lyde sådan ud fra Flemming Schiøttes arvelighedslære. Et sort individ med Columbia-faktor er bare sort, mens et brunt/vildfarvet individ er Columbia-farvet (mere eller mindre). Et sort individ med genet (eller generne) for randtegning, ser da også bare sort ud (de blå randtegnede får derne ensfarvet sort afkom). Men et sort individ med randtegning og Columbia, vil blive sølv/guld randtegnet, som set ved Sebright. I hvert fald hvis jeg har forstået det ret.
Velkommen, Gæst. Venligst log ind eller registér dig.
Modtog du ikke en aktiverings-e-mail?
21 Maj , 2013, 12:44
