Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Store slagte kaniner  (Læst 48363 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Stine R

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 90
Store slagte kaniner
« Dato: 11 Juni , 2011, 09:34 »
Hej!

En masse spørgsmål om at holde kaniner til med det formål at slagte dem:

Hvor finder man store kaniner der skal bruges til slagtning?

Hvad med indavl i bestanden hvis man får et par - bør man have min to stammer (to par)?

Holder I dem separeret fra ungerne for at undgå at de parrer sig videre eller er det ikke så vigtigt?

Jeg aner, som I kan se, intet om at holde kaniner, men min mand er helt vild med ideen og min veninde har netop købt en gård og er frisk på at læggre jord til det, så jeg er udpeget til at undersøge det tekniske :)

Håber at få svar!

Mange hilsener
Stine :)
Mange hilsener
Stine :)

0.1 Rhodesian Ridgeback
Orpington
Wyandot
Barnevelder
Maran
Blanding af orpington/Wyandot

Offline CPV

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 28
Sv: Store slagte kaniner
« Svar #1 Dato: 11 Juni , 2011, 10:23 »
Hej

Ville helt klart anbefale Fransk Vædder, de er utrolige kærlige og der er godt med kød på.
For mange år siden havde jeg mange af dem og den største vejede 12 kg, pyha hun var stor  :)

Ungerne kan godt gå sammen med forældrene til en vis alder, for ellers bliver det indavl og jeg har dårlig erfaring med det, syntes at kaninerne bliver meget arrige af indavl.

Held og Lykke med projektet
0,4 Høner
1,4 Jumbo Vagtler
1,0 R.I.P vores dejlige hund, En Broholmer/skt. bernhard bla.
1,0 R.I.P vores dejlige Amerikansk bulldog bla.
1,0 Staffordshire bullterrier
2 dejlige drenge
En skøn mand

karina dj

  • Gæst
Sv: Store slagte kaniner
« Svar #2 Dato: 11 Juni , 2011, 10:31 »
Ja der er jo mange forskellige måder at gøre det på, og man finder jo sin egen bedste måde...

For mig fungerer det således:

Jeg har de voksne dyr i hver deres bås, de er renracede men af forskellige racer i håb om at opnå krydsningsfrodighed. Jeg slagter middelstor race, og jeg gjorde det at jeg kontaktede den lokale forening og fik dyr derigennem. Det skulle osse være muligt at skaffe de store racer på den måde... Vær opmærksom på nogle store racer er hurtigere i tilvækst end andre  ;)

Jeg parrer alle omkring februar, og altid 2 samme dag, så er jeg sikker på at kunne fordele ungerne hvis én kun foler 2 unger og den anden foler 11  ;)  På det tidspunkt går alle kaniner i stalden. Når ungerne er 8 uger ca ta'r jeg mødrene fra og sætter dem på sommergræs i udendørs bure, hannen kom ud når vejret var til det.
Mine båse ligger på hver side af staldgangen op og ned af hinanden med døre imellem, så når mødrene er taget fra åbner jeg alle døre så alle kaninunger kan hoppe rundt med hinanden, og når de er 12 uger kønstester jeg dem (det er ikke altid nemt at være helt sikker når de er 8 uger) og skiller hanner fra hunner. De får hvert deres store område på hver side af staldgangen at rende på, og når jeg synes hannerne begynder at nappe for meget efter hinanden, passer det somregel med at det er ved at være slagtetid. Jeg slagter når de er 5-6 måneder, og har en slagtevægt på 1,2 kg. Der er aldrig slåskamp selvom hannerne går sammen, men de har osse god plads, kroge og gemmesteder...

Kønsmodning kommer senere på store kaniner end små  ;)

Held og lykke med projektet  /o


Offline jrh006

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 6
Sv: Store slagte kaniner
« Svar #3 Dato: 11 Juni , 2011, 10:39 »
Jeg vil anbefale bogen "kød og æg fra egen have " af jørgen liljensøe.
Her er næsten alt man bør vide inden man kaster sig ud i kaninavl.

mvh. jesper

Offline Ankerine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 138
  • Verdens smukkeste fugl
Sv: Store slagte kaniner
« Svar #4 Dato: 11 Juni , 2011, 18:02 »
- og jeg vil lige indskyde at STORE kaniner, der jo lyder fristende slagtemæssigt - har store knogler og et enormt fordøjelsessystem. De spiser rigtigt meget for at producere et kilo kød da de vokser langsomt. Den mest økonomiske slagtekanin er af mellemstørrelse og giver en slagtekrop på 1,3-1,7 kilo. Samtidigt er den nem at håndtere hvilket også gør slagtningen nemmere og mere skånsom for både kanin og slagter.....
I øvrigt: kaninlever smager pragtfuldt så kasser den endelig ikke!
Vi har selv (med 22 års erfaring) nu kun blandingskaniner og vi køber en ny, ubeslægtet han hvert andet år. Hvis vi synes at vores slagtekaniner mangler størrelse, køber vi en stor race, ellers en mindre race. Efterhånden er der lidt af hvert i flokken, hvilket også giver nogle sjove farver og aftegninger efterhånden. Nogle foretrækker selvfølgelig at have racerene dyr. Det gjorde vi også de første år. Vi parrer også altid mindst to hunner samtidigt for at kunne flytte rundt på ungerne.
2.17 Araucana, blå og blå/guldhalsede
1.2 Moskusænder
2.5 kaniner
2.1 katte af garage-oprindelse
1.0 labrador, gul, sød og tyvagtig
1.0 ulvegrå schæfer, træner til sherifstjerne
1.0 perfekt (næsten) ægtemand

karina dj

  • Gæst
Sv: Store slagte kaniner
« Svar #5 Dato: 11 Juni , 2011, 18:12 »
Ankerine! Hvilke kaniner er det du får op på 13-1700 g.? Det ligger vel i den store ende af de mellemstore slagtetyper  ??? eller er det noget du opnår med dine blandinger?

Offline farm-svendsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 874
Sv: Store slagte kaniner
« Svar #6 Dato: 11 Juni , 2011, 18:26 »
jeg avler franske væddere både til slagt, udstilling og kæl! og jeg har alle mine dyr i hver deres bur på 1kvm. da dyrene skal have et ordentlig liv... en kanin er ikke et flok dyr men en kolonidyr :-)

alle dyr her om det er en udstillingskanin eller en slagte kanin har ingen betydning de bliver snakket med og har et godt liv...

gå to kaniner sammen er der gerne bidsår på dem :-( og bidsår på en slagte kanin kan være = bylder på kødet  :-\

jeg har renrace fransk vædder og de vejer 6-7 kg som 5-6 måneder :-) slagtet vægt svinger lidt men ca. 2,5 kg rent kød! jeg bruger også skinnet som jeg garver :-)
men en fransk vædder kan sagtens slagtes når den er 4 måneder...

parre du de franske væddere med dansk land kanin får du noget af det bedste kød...

0,3 blandings høns
0,4 wyandotter gul/sortrandet
0,7 italiener
1,2 moskus ænder

karina dj

  • Gæst
Sv: Store slagte kaniner
« Svar #7 Dato: 11 Juni , 2011, 18:46 »
Jeg vil lige påpege at der ikke er bidsår på mine kaniner hvis nogen skulle komme i tvivl...men de har osse mere end 1 kvm pr dyr ....

Burstørrelser er en holdningssag  ;) Som det er med høns...

Jørn: 2,5 - 3,5 er vel levende vægt...for jeg har da aldrig slagtet hvid land på den vægt i hvert fald  :D

Offline farm-svendsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 874
Sv: Store slagte kaniner
« Svar #8 Dato: 11 Juni , 2011, 19:02 »
Jeg vil lige påpege at der ikke er bidsår på mine kaniner hvis nogen skulle komme i tvivl...men de har osse mere end 1 kvm pr dyr ....

Burstørrelser er en holdningssag  ;) Som det er med høns...

Jørn: 2,5 - 3,5 er vel levende vægt...for jeg har da aldrig slagtet hvid land på den vægt i hvert fald  :D

det var ikke lige dig jeg ville ramme med det..men de parker der holder 10-15 kaniner må meget lidt plads ..sådanne kaniner ser fryggelige ud når man ved hvor man skal kigge...

og det er ikke særligt sjovt at skulle slagtte en kanin der har bidsår hvor der er kommet bylder inden vendig :-(

dine har jo god plads som du skriver  /o
0,3 blandings høns
0,4 wyandotter gul/sortrandet
0,7 italiener
1,2 moskus ænder

Offline mogens præst

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 155
Sv: Store slagte kaniner
« Svar #9 Dato: 11 Juni , 2011, 19:24 »
Vil også anbefale fransk vædder, pga dens temperament. De er noget af det mest rolige og omgængelige man kan tænke sig. Har unger lige nu, og selv mine børn kan hente en og kæle med uden at hunnen bliver aggressiv. Men det er rigtigt at det tager længere tid at fede en fransk op, end fx en hvid land. Men er det med græs og mælkebætter her om sommeren gør det jo ikke så meget.
1.4 Guld sortbåndet Wyandotter i stor.
2.6 Sølvsortbåndet dværg Wyandotter.
1.2 Fransk vædder kaniner
1,10 Suffolk får

karina dj

  • Gæst
Sv: Store slagte kaniner
« Svar #10 Dato: 11 Juni , 2011, 19:57 »
Iøvrigt kan det jo gøres helt anderledes hvis det er som du skriver, jord hos din veninde der kan bruges til det...

Hvis ikke jeg havde staldpladsen havde jeg lagt net ud ovenpå jorden (eller den arbejdskrævende måde: lidt under jord) og så hegne et stooort område ind. Jeg ville ikke orke det med at de skulle grave huler som flokindivid og dermed besværliggøre indfangningsprocessen... istedet ville jeg bygge en hytte for hver kanin som de kan bruge som hule... på den måde har man mere styr på dyrene og kan lettere indfange de der skal slagtes. Det har været én af mine tanker længe, men jeg er ved at komme fra det med kaninkød da jeg altså helt ærligt har langt mere fornøjelse af hønse- ande- og gåsekød  ;)

Kan ikke lade være med at tænke på "Kilden i Provence" når jeg drømmer om større kaninhold og salg af kaninkød  :D

Måske man skulle prøve at sende et par kaniner ned på et af røgerierne som test...gu've hvor længe den skal ha  ???

Offline Ankerine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 138
  • Verdens smukkeste fugl
Sv: Store slagte kaniner
« Svar #11 Dato: 11 Juni , 2011, 23:03 »
Ups, jeg var lige fraværende nogle timer ;D. Der ER vædderkanin i vores "blanding" og det er sandsynligvis det, der giver størrelsen. Der er også en del Californian da de giver meget kød i forhold til knogler. Vi har også haft kæmpeschecke. De er for store og ikke til at håndtere selv om de faktisk var meget omgængelige. Vædderkaniner er dejlige, rolige dyr. I øvrigt havde vi engang en fransk vædderhan, der gik med to hunkaniner (han var kun tre måneder og ifølge opdrætter ikke "gammel nok" endnu). En morgen lå der en ordentlig bunke uld over 13 nyfødte kaninunger. Den øverste uld var chinchillafarvet - og han-kaninens! Jeg besluttede mig for at se, hvad der ville ske, da han tydeligvis ikke havde onde hensigter. De to hunner skiftedes til at amme  ::) og farmand vaskede de små da de begyndte at kigge ud under ulden. Det var den rene idyl. Senere, da ungerne skulle vænnes fra, fulgte farmand med i den store boks. Senere fik han alle de fravænnede kaninunger at "passe" - så havde han selskab mellem sine "bijob" med at videreføre slægten. Der var aldrig problemer, han styrede også hannerne så det ikke gik for vildt for sig og det var nogle meget renvaskede kaninunger. Det med at holde dem nede mens han vaskede, glemte han nemlig aldrig. Han blev meget gammel og har selvfølgelig sat sit præg på vores nuværende dyr også. Tror, vi stadig har et af hans oldebørn.

Min mand letsalter kaniner i 10-12 timer (100 gram salt per liter vand samt en skefuld sukker) og varmrøger dem 2-3 timer. Det smager skønt.....

2.17 Araucana, blå og blå/guldhalsede
1.2 Moskusænder
2.5 kaniner
2.1 katte af garage-oprindelse
1.0 labrador, gul, sød og tyvagtig
1.0 ulvegrå schæfer, træner til sherifstjerne
1.0 perfekt (næsten) ægtemand

karina dj

  • Gæst
Sv: Store slagte kaniner
« Svar #12 Dato: 11 Juni , 2011, 23:39 »
Sikken en dejlig historie  :D

Jeg tror jeg skal ned og snakke med røgeriet i Nexø  /o

Offline Stald Mønsted

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 120
    • Dansk Hvid Land Kanin
Sv: Store slagte kaniner
« Svar #13 Dato: 12 Juni , 2011, 03:07 »
Jeg skal selvfølgelig sige Dansk hvid land, da det er min passion  ;D

Det er som sagt en mellem stor race, der er minder meget om kylling, (undskyld), men bare bedre, og mere kød fyldt  ;)

Fransk vædder hvis du vil op i størrelse, og de har en lækker pels Hvis du vil garve (alt dette høre i min verden under Farmer-Svendsen)  :D

Fransk vædder parret med hvid land...kan være jeg tager dig på ordet en dag (Farmer-Svendsen)

Der er god info at hente på http://kaninliv.dk hvor der er et forum magen til dette om kaniner /o
Hilsen Flemming Mønsted
Lolland
______________________

0.1 kone
1.3 børn
0.1 Hovawart
2.8 Dansk Hvid Land
4.4 Hare blanding
1.0 Fransk vædder Havana
0.1 Fransk vædder Chin
1.1 Alaska

Offline Kim Stenderup

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 113
Sv: Store slagte kaniner
« Svar #14 Dato: 13 Juni , 2011, 14:39 »
Jeg kører med 1,2 Fransk Vædder og laver i alt 3 kuld unger om året. Ungerne er 16 uger, når de slagtes og har der nået en vægt på ca 3,5 - 4,0 kg levende vægt, hvilket giver mad nok til 4 - 5 voksne personer.
De bedste hilsner fra Kim.

Pt ejer af 0,4 Isa Warren, 1,1 (Vildtgrå) Franske Væddere, 1,1 (Zobelblå Dværg-væddere, Show Racer og Cauchois i forskellige farver og varianter, 1.0 skør Missekat Sputnik.