Jeg får grise fra en 'industrilandmand'. De er normalt på 20-25 kg når jeg får dem. Jeg får 3-4 grise ad gangen. De har staldplads på 25-30 m2. Desværre har jeg ikke mulighed for at lade dem gå ude.
Omkring fodring vil jeg stadig anbefale svinefoder ad libitum.
Når Jeres kommer udendørs har de rigeligt med beskæftigelse, så det behøver i næppe tænke på.
Jeg har mine ca 100 dage hvorefter de har opnået en slagtet vægt på ca 100 kg. Der er mindre fedtsætning på mine grise end på dem man køber i supermarkeder, selvom disse er slagtet ved idealvægt på, jeg tror det hedder omkring 67 kg.
Ved udendørs grise ville jeg tro man kan holde dem lidt længere uden derved at få problemer med for meget fedt.
Det skal dog siges at i slutfasen bliver de noget dovne og sløve, og det er klart, at hvis de blot ligger og 'soler' sig hele dagen, så begynder de at sætte fedt.