Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum

11 Dec 2008 - Dræbersnegle og ænder


Dræbersnegle og ænder

Skrevet med input og billeder fra mange medlemmer af Dansk Fjerkræ Forum, af Finn Jensen

Der findes nu adskillige råd til hvordan man får bekæmpet sneglene i sin have, men et af de bedste er absolut at bruge ænder som allierede i ”krigen” mod sneglene. I stedet for at bruge flere aftener om ugen på at jagte sneglene med pandelampe og grill-tang så lader man ænder om at gøre det. Og de gør det gladeligt.

Faktisk er den indiske løbeand fremavlet til netop dette. I Asien har de i århundrede været brugt til sneglebekæmpelse. Ænderne drives ud i høstede marker og gnasker løs af snegle og andet godt. Når de så har gjort deres arbejde og tømt marken for skadedyr, så tilsås marken igen og ænderne rykker videre til næste mark.

Men det er ikke bare indiske løbeænder der er gode til at bekæmpe snegle, alle anderacer er vilde med snegle. Både moskus-, rouen og andre er velegnede til det.

1 andrik og mellem 3-5 damer til ham, er en passende flok at starte med.
Minimum er to. Du får absolut mest glæde af flere, men de vil mistrives hvis de går alene. Som de fleste naturlige byttedyr, finder de tryghed i flokken og de har en højt udviklet kommunikation.

Hvis du vil holde ænder i køkkenhaven, er det nødvendigt at adskille ænderne fra nogle afgrøder. For ænder spiser ikke bare snegle, de kan også rigtig godt lide salat og andre grønne planter. Lavthængende frugter er også på ændernes menukort.

929346676_7c22a37767
Foto: Mette Nygaard

Du kan enten have en ”bræmme” omkring køkkenhaven, hvor ænderne afpatruljerer for snegle, så sneglene ikke kommer derind, eller hvis du har højbede, så lade ænderne gå imellem dem og sørge for at sneglene ikke kommer derop.

Til gengæld er katte ikke noget problem for ænder.

normal_303695439_cf06b10b30%5B1%5D
Foto: Hanne Jørgensen

Anderacer til sneglebekæmpelse
Moskus(berberiænder) foretrækkes af mange. De 'rapper' ikke, hvæser allerhøjst lidt.  De er meget omgængelige, tillidsfulde og kan blive meget tamme - lunter gerne rundt hele dagen og finder alt muligt godt. Spiser gerne dræbersnegle, og andre slags havesnegle, mus og insekter de finder i haven.

Moskusænder smager rigtig godt slagtet, det er dem der bliver solgt under navnet berberiænder i supermarkedet. De stammer oprindeligt fra Syd- og Mellemamerika, men kan fint trives i vores klima, også om vinteren. De lægger hvide æg med grønligt skær.

andersine280204
Foto: Susanne Hansen

Hunnerne er noget mindre en andrikken, og de kan flyve. Andrikken har på grund af sin størrelse svært ved det, men kan faktisk godt.

Løbeænder er vanvittig sjove, men de er mere højrøstede end de fleste andre racer. De er pingvinerne indenfor anderacer, meget opretstående. Er ikke nemme at få til at gå ind om aftenen. Spiser også dræbersnegle og er meget aktive til at afpatruljere området for snegle. De kan ikke flyve, højst hoppe samt bakse lidt med vingerne og hvis de var så heldige at gøre det samtidig med et lille vindstød kommer de max. 2 meter frem - aldrig højt op.

normal_resized-Billede_036
Foto: Lise

Dansk landand er en tung kluntet and, den kan ikke flyve, og er heller ikke særlig hurtig til bens. Landanden har en meget luftig fjer- og dundragt. 'Rapper' højt, også i de lyse sommernætter. Og når der kommer besøg.
Svømmer udmærke, men det er vigtigt at det er let for den at komme op, da den ellers vil drukne i bassinet, den kan ikke bruge vingerne til hjælp, når den skal op af vandet på grund af fjerdragten.
Fine hvide smagsfulde æg.

landand
Foto: Susanne Hansen

Rouenænder er dejlige rolige ænder og meget tillidsfulde. Du får ro i sjælen, når du iagttager dem og deres tempo. Rouen er store ænder, der rapper og fylder godt i ovnen. De kan absolut ikke flyve.

normal_rouenaender
Foto: Lone Mølgaard

Cayugaen er vanvittig smuk, skulle smage fremragende og siger ikke så meget.

normal_Billede_006
Foto: Alex

Generelt gælder for ænder at damerne er ret gode flyvere, for andrikker kniber det mere. Ænderne kan evt. stækkes på de yderste vingefjer, hvis det skaber problemer at de flyver væk. Det er dog et stort plus at de har muligheden for at kunne flyve, hvis du bor i et område med ræve.

Hus og gård
Reelt set behøver de ikke have hus, men skal have mulighed for at kunne gå i tørvejr. Er der risiko for at ræven lusker rundt, vil et lille hus der kan lukkes af være at foretrække. De skal drives ind de første par gange, derefter går de selv derind når det bliver mørkt.

Et gammelt legehus eller et hjørne i den gamle stald kan bruges. Bare der kan lukkes af for ræven om natten, så er ænderne glade. Og hvis menneskene nemt kan komme til under udmugning, så er de også glade. Vandfast bund/gulv er nødvendigt, så det kan holde til de vandige andeklatter og ændernes snadren.

Halm er godt som strøelse til ænder, da det suger godt. Spåner kan være problematisk, specielt til ællinger da de kan finde på at æde spånerne, som kan svulme op i deres luftrør, og de kan kvæles.

Redekasser kan være alt fra papkasser, trækasser, plastikkasser, græsopsamleren fra plæneklipperen, en hul træstamme, et gammelt høloft, en trillebør...Et par gamle mælkejunger kan bruges som reder/tilflugtsted.

normal_HPIM0713%7E0
Foto: Berit Elgaard

Storey's Guide to Raising Ducks foreslår en 3-deling af området til ænder. Et andehus til beskyttelse mod vind og vejr samt rovdyr. En gård, der med fordel kan være overdækket og hvor ænderne også er beskyttet mod rovdyr. For at forhindre at ænderne lavet det hele til et ælte er der i bunden grus og sand. Derudover har ænderne adgang til resten af haven, hvor de kan mæske sig i sneglene og andet godt.

andegaard
normal_hus
Foto: Susanne Hansen

Vand til badning er vigtigt til vedligeholdelse af fjerdragten.
Det kan fint være en blå muslingeskal ,eller andet i samme stil, bare det let kan tømmes og fyldes. Rent faktisk kan ænderne godt drukne – stækkede eller ej - hvis de ikke har mulighed for at kunne komme op af vandet og blive helt tørre. Derfor er det vigtigt at der er "ramper" så de kan gå op ad vandet. Som rampe bruges store flade sten eller træramper.

Ideelle vandfade til ællinger – gamle bradepander er supergode til dem i de første 14 dage. De kan plaske lidt rundt og ikke drukne. Senere får de en stor hundekurv i plast – det smarte er, at den har høje sider og samtidig en lav kant fortil, hvor de kan komme op og ned. Så kan man stadig holde det nogenlunde tørt i resten af stalden. Lidt senere kan bruges opvaskebaljer med en stor sten i, så ænderne altid kan komme til/fra baljen.

normal_PIC00016
Foto: Susanne Hansen

Husk at opsamlet regnvand ikke må bruges, og at bassinet skal være overdækket så større vilde fugle ikke kan komme til det. (ovenstående billede er fra før dette blev påkrævet).

Et 50-60 cm højt hegn er som oftest nok til at holde ænderne hvor de skal være. Hvis du har ællinger, så skal det selvfølgelig være fintmasket, men ellers er det ”grønne” havehegn fint til at holde ænderne inde, eller ude.

Foder
Fodring af ænderne er der flere muligheder.

Færdigfoder kan købes – suppleret med blødt brød i store humpler. Ænderne samler humplerne op og bærer det i næbbet hen til vandskålene - for så at snaske rundt i det, som gerne dyppes i vandet, så det bliver rigtig snasket.

Ganske almindeligt korn (hvede og byg) er ganske fortrinligt, evt. tilsat vitaminer og/eller levertran ind imellem. Om vinteren halvt af hver, ellers 1 del hvede, 3 dele byg. Kornet kan kværnes, men moskusænder kværner snildt selv hele kerner. Ukrudt fra haven og grøntaffald fra husholdningen som supplement hvis ænderne går i andegård.

Et andet alternativ er 1/2 valset byg og 1/2 kaninpiller (så de får grønt nok året rundt) til voksne dyr.
Når der skal tages rugeæg fra, suppleres med 1/3 æglægningsfoder til høns.

Ællinger: andestart de første 6-8 uger

Ænder skal som høns også have adgang til grus til kråsen. Ænder har også brug for meget kalk, dels til bevarelse af deres eget skelet, dels til dannelse af skallerne om æggene. Kalk tilføres lettest ved at give dyrene knuste strandskaller.

Andeæg
Udover sneglebekæmpelsen, så får du også æg fra ænderne. Andeæg kan sagtens spises, og opbevares ligesom hønseæg, de er normalt lidt større end hønseæg. I England og Holland betragtes andeæg som en delikatesse, der er specielle anderacer der holdes udelukkende for æggenes skyld. Andeæggene smager specielt godt som æggekage og er ret gode til bagning (hvor de bruges 1:1). Hviden er lidt mere sej end ved hønseæg, det giver en rigtig luftig konsistens, hvis de piskes.

Har du fået mod på at bruge ænder som sneglebekæmpere, så er der meget mere information at hente på Dansk Fjerkræ Forum, her er plads til at stille spørgsmål om ænder og andet fjerkræ.