Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Bund i hønsehus  (Læst 3410 gange)

0 Medlemmer og 2 Gæster læser dette emne.

Offline Nybegynder

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 47
Bund i hønsehus
« Dato: 27 December , 2018, 17:10 »
Mit hønsehus er ved at have nogle år på bagen og bunden har det ikke længere så godt. Er der nogle gode bud på, hvad jeg nemt selv kan skifte den ud med? Huset er født med metalplade, men findes der ikke noget, man nemmere selv kan passe til?
Vh Marianne

Offline Hans-Kurt

  • Bruger
  • Indlæg: 1 934
Sv: Bund i hønsehus
« Svar #1 Dato: 02 Januar , 2019, 15:02 »
Der er ikke nogle der har turdet svare dig ser jeg, men måske det er fordi det er svært at forestille sig hvordan dit hønsehus er indrettet. Kan du ikke tage nogle billeder og vise os det, måske det kan sætte kreativiteten i gang.  :angel:

Offline Nybegynder

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 47
Sv: Bund i hønsehus
« Svar #2 Dato: 02 Januar , 2019, 17:30 »
Der er lidt mørkt derude nu, men det minder meget om dette https://www.kellfri.dk/honsehus-ester-inkl-honsegard?gclid=EAIaIQobChMIqN2WycHP3wIVFM53Ch3aSAJ4EAQYASABEgJNU_D_BwE Problemet er den skuffe, der udgør bunden i selve huset. Den er en træramme med en metalplade lagt i bunden, hvor selve metalplade er ved at være slidt op. Jeg forestiller mig en plade af en art, som er rengøringsvenlig, nogenlunde stiv i det, ikke for glat og så til at save i, så vi nemt selv kan tilpasse den i størrelsen. Og så gør det selvfølgelig ikke noget, hvis den også er til at betale 😊

baggadap

  • Gæst
Sv: Bund i hønsehus
« Svar #3 Dato: 04 Januar , 2019, 11:55 »
Hej

Jeg ville prøve med en vandfast 12mm krydsfinerplade, fx denne:
https://www.jemogfix.dk/husky-tagkrydsfiner-12-mm/4131/9358215/

Mvh Mathias

Offline Gok

  • Bruger
  • Indlæg: 290
Sv: Bund i hønsehus
« Svar #4 Dato: 04 Januar , 2019, 14:33 »
Mit hønsehus er lavet efter målene på disse plast bakker.

http://www.grobutikken.dk/70-bakker-og-underskale

Det betyder bl.a. at det er nemt at "muge ud".

Måske er der en som passer til dit hus  8)

Offline Nybegynder

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 47
Sv: Bund i hønsehus
« Svar #5 Dato: 04 Januar , 2019, 17:07 »
Mathias, har du erfaring med dem? Jeg tænker på, om ikke de alligevel vil suge til sig?

Gok, det var da lidt smart. Hønsene glider ikke på dem?

Måske kunne man lave en kombi med vandfast krydsfiner og så en plastikbakke på det mest udsatte område. Tak for input begge to 😊

Offline Lene71

  • Bruger
  • Indlæg: 292
Sv: Bund i hønsehus
« Svar #6 Dato: 06 Januar , 2019, 11:16 »
Hvis der er plads til det i skuffen, kan jeg foreslå et stykke vinyl ovenpå krydsfinerpladen. Det fungerer fint i mit hønsehus(som dog er et fast krydsfinergulv og ikke en udtræksskuffe).  Kig efter rester i tæppebutik/gulvbutik, der finder du helt sikkert et stykke der er stort nok til dit hus til en billig penge.
Mvh. Lene
Nu uden fjer i haven
(billedet er en dværgwayndotter)

Offline Nybegynder

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 47
Sv: Bund i hønsehus
« Svar #7 Dato: 06 Januar , 2019, 14:34 »
Ah, smart. Der er en ramme om skuffen, så selve bunden er ikke påvirket af, hvis man trækker den ud. Det gør vi nu kun, når vi vasker den, til daglig er det nemmere at ordne gennem døren. Har du limet vinylen fast eller ligger det bare løst, så det er til at skifte ud?

Offline Lene71

  • Bruger
  • Indlæg: 292
Sv: Bund i hønsehus
« Svar #8 Dato: 06 Januar , 2019, 14:51 »
Det er ikke limet fast, men jeg har først sømmet gulvpaneler på efter vinylen er lagt. Ved døren er der ikke et panel, så her samler der sig skidt mellem væg og vinyl.
Hvis du lader det ligge løst, vil der nok komme noget skidt med under. Til gengæld kan du fjerne det, og gøre helt rent ved den årlige hovedrengøring.
Jeg ved ikke hvad der er bedst. Men det et nemmere at lime senere, hvis det løse ikke fungerer - end omvendt.
Mvh. Lene
Nu uden fjer i haven
(billedet er en dværgwayndotter)