Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: SigneJohanneBonde efter 13 Februar , 2010, 17:21

Titel: Hjælp til toppet hollænder.
Indlæg af: SigneJohanneBonde efter 13 Februar , 2010, 17:21
Hej.
Jeg købte for to uger siden en smuk toppet hollænder(dværg), men jeg har det problem med hende, at hun ikke går ind, når det blir aften. Hun blir ude i hønsegården, og jeg må så ud og hente hende og bære hende på plads i hønsehuset. Men hvorfor går hun dog ikke ind? Kan det være fordi, at de andre høns ikke kan lide hende? Jeg vil faktisk gerne af med hende igen, da mine andre høns er for store og klodsede til at gå sammen med sådan en lille bitte dame. Men jeg er bange for at gå af med hende, hvis hun nu kommer ud et sted, hvor man ikke holder øje med, om hun går ind, og hun så sidder og fryser ihjel. Hvad skal jeg gøre? ???
Titel: Sv: Hjææælp!
Indlæg af: frida efter 13 Februar , 2010, 17:36
Min erfaring er, at nogle høns er lidt "racistiske". Jeg har flere forskellige "racerene" høns til at gå sammen, men selvom alle er accepterede af hinanden følges de sammen racevis. Det kan også skyldes at jeg (næsten) altid som minimun køber to høns ad gangen ved samme sælger. Ellers tror jeg godt der kan komme lidt "psykisk mobning" ved at de "gamle" høns holder evt. ny høne "ude". Du må blive ved med at løfte hønen "iseng" om aftenen. Pludselig en aften er hun gået ind med flokken ;)
Mht. til evt. salg, vil en ny ejer selvfølgelig sørge for hønen kommer ind. Bare læs de tråde fra hønseejere, der gør det utroligste for sine høns. Sådan vil jeg tro, de fleste mennesker er ;D
Titel: Sv: Hjææælp!
Indlæg af: Randi Krak efter 13 Februar , 2010, 18:38
Hun skal nok lære at gå på pinden en dag - men tror også at der kan være noget psykisk i det - hvis hun er ankommet alene vil hun højst sandsynlig blive 'mobbet' og så har hun ikke nogen at søge sammen med.
Jeg vil skynde mig at sælge hende eller også få købt en eller to mere, som hun kan være sammen med i nogle dage (isoleret fra resten at flokken) inden de kommer ind til resten af flokken..

Titel: Sv: Hjææælp!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 13 Februar , 2010, 18:52
Som andre skriver, Signe, er det et spørgsmål om hakkeorden. Jeg fik fire nye dyr ind i min flok omkring LU, de fire holder lidt sammen, og de er altid de sidste til at gå til køjs. Det hænder ofte, at de ikke får lov til at sidde på pind, men må tage til takke med at sidde på møgbrættet, så jeg putter, hver aften, og sørger for at alle sidder godt. *p
Jeg kan også godt lide at se, at de alle har det godt, og så holder jeg lige mandtal  :D Så det er ikke noget, jeg betragter som ekstra arbejde.
Hvis du en anden gang anskaffer nye høns, vil jeg foreslå, at du får mindst to ad gangen, for så er der to til at dele de hak, som nye altid får.
Min rare mand ville købe en høne til mig på LU, og jeg takkede pænt nej, fordi jeg ikke ville sætte en enkelt ind, og så fik jeg altså to  /o
Titel: Sv: Hjææælp!
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 13 Februar , 2010, 19:02
@Marianne..   Du skulle ha' sagt til ham, at de altid skal komme 3 ad gangen...

Ja, køb altid helst mere end en ad gangen, det er altid nemmere at integrere to eller flere høns.
Titel: Sv: Hjææælp!
Indlæg af: SigneJohanneBonde efter 13 Februar , 2010, 19:05
Ja, jeg vil nok ikke købe bare én enkelt høne mere, hvis jeg skal hen og ha flere høns. Det er altid godt at lære noget nyt ;)
Men hvis der er en herinde, der kommer fra Fyn, der har små toppede hollændere, vil jeg gerne forære lille Clara væk. Hun er ringmærket. Hun er sort med hvid top og fra 2009. Hun lægger ikke æg endnu. Hun er vaccineret og dyrlægetjekket i okt. Og kommer fra flot præmierede forældre. Og så er hun forresten rigtig sød og vil gerne snakkes med :)
Titel: Sv: Hjææælp!
Indlæg af: SigneJohanneBonde efter 13 Februar , 2010, 20:30
Send mig evt en privat besked, hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om hende. Jeg vil bare gerne ha, at hun kommer hen det rigtige sted :)
Titel: Sv: Hjælp til toppet hollænder.
Indlæg af: Pjaltenborg efter 13 Februar , 2010, 22:57
Tjah hvis du kan finde kørelejlighed er hun velkommen her..jeg har nogle små rare dværge (ikk samme race) der gerne accepterer nye.
Huskede du at lade hende være lukket inde i huset et par dage sammen med de andre inden de blev lukket ud ? Ligesom man gør det når en flok skal i nyt hus kan det samme kræves ved et enkeltindivid. Bare fordi de ser de andre gå ind så betyder det ikk at de selv har fanget fidusen  :)
Og hvor stor en top har hun ? Nogle KAN faktisk ikk se  ::)
Titel: Sv: Hjælp til toppet hollænder.
Indlæg af: Mette Marie Andersen efter 14 Februar , 2010, 10:46
Hejsa
Min svigermor har toppede hollændere og iflg. hende så er de lidt specielle. Hun kan ikke lukke sine ud og gå frit, da de ikke kan finde hjem igen  ::). De kan heller ikke rigtigt gå sammen med hendes andre høns (tværstribede dværg wyandotter og danske landhøns); de andre kan simpelthen ikke lade være med at pille i hollændernes top.
mvh
Mette
Titel: Sv: Hjælp til toppet hollænder.
Indlæg af: SigneJohanneBonde efter 14 Februar , 2010, 14:12
Øv nej jeg kender desværre ikke nogen, der lige skal til Løgstør, ellers havde det bare været fint :)

Åh nej, jeg har både landhøns og dværgwyandotter. Men det er mærkeligt, for den eneste af mine høns, der har taget pænt imod hende, er min tværstribede wyandot, men det kan selvfølgelig være, at hun har skumle bagtanker.
Titel: Sv: Hjælp til toppet hollænder.
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 14 Februar , 2010, 14:20
Altså, jeg kender flere herovre ved mig, som ikke ville have noget imod at have hende gående, men det er heller ikke toppede hollændere. Det er henholdsvis dværg plymouth rock/silker og en der har fodbefjerede dværge og Chabo. Den passer nok ikke ind her, da de nok er en tand for store. Blomsterhøns og Maran er nok lidt for store for den, men igen så skal der jo transport til ;)
Titel: Sv: Hjælp til toppet hollænder.
Indlæg af: SigneJohanneBonde efter 14 Februar , 2010, 16:39
Ja øv det er nok igen lidt for langt væk.
Det behøver heller ikke at være hos en, der har toppede hollændere, bare hos en med små høns og en lillebitte hane :)
Titel: Sv: Hjælp til toppet hollænder.
Indlæg af: Pjaltenborg efter 14 Februar , 2010, 19:21
Har en ven der måske krydser Fyn i løbet af ugen ...... kan du bringe den til en motorvejsafkørsel ?

Det er kun måske ..og ved ikk tidspunktet endnu.
Titel: Sv: Hjælp til toppet hollænder.
Indlæg af: SigneJohanneBonde efter 15 Februar , 2010, 15:56
Jeg håber da på, at der er en eller anden fra Fyn herinde som gerne vil ha hende. Det vil i hvert fald være noget nemmere :)
Der må  da være nogen på Fyn, der har små toppede hollændere, som lige står og mangler en lille sort og hvid skønhed :)