Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Sommerferie projekt - ny hønsegård og høns  (Læst 1944 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Handberg

  • Bruger
  • Indlæg: 7
Sommerferie projekt - ny hønsegård og høns
« Dato: 26 Juli , 2018, 20:54 »
Hej alle Fjerkræ-tosser

Jeg er simpelthen nødt til lige at dele min begejstring med nogen der forstår det.

For snart 3 år siden kom den røde plage på besøg i gården og tog mine 7 godmodige gule orpingtons. Han kom ind gennem hegnet da det nogle steder var rustet i stykker hurtigere end jeg kunne lappe det (tak harald nyborg). Da konen på daværende tidspunkt var højgravid med vores tvillinger, var nye høns og hegn ikke øverst på to-do listen.

Nu er der så endelig kommet høns på gården igen, denne gang 10 fine lyse sussex og de har fået en solid ny indhegning, som jeg håber Mikkel får sine kvaler med at komme ind i. De nye beboer virker i hvert fald glade for habitatet. Ny skal jeg bare have en hane til dem, så der kan være lidt kykkeliky at stå op til for både os og hønsene.

Herunder lidt billeder:






Lidt info om byggeriet:
Det hele er lavet i trykimprægneret.
4" stolper er gravet små 80cm i jorden og sat med stolpebeton. Så de ikke vælter i blæsevejr.
Bredt brædde i bunden så jeg kan komme til med trimmeren uden at ødelægge hønsetråden.
Ekstra bred port, så det er nemt at komme ind og ud med trillebøren.
Alle træer er trimmet op, så man kan se hønsene og jage den sidste by-høne ind på pinden, hvis det skulle blive nødvendigt.
Der er sat elhegn ca 20cm fra jorden, som gerne skulle give den røde plage noget at tænke over hvis han kommer for tæt på hønsegården.
Elhegnet er på en timer, så hund og børn ikke kommer i stødet ved et uheld.
Ny hønselem som kan åbnes og lukkes udefra, så man ikke skal ind i hønsegården i futsko og underhylere lige inden sengetid.

Hav en fortsat god sommer!