Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
* *
Velkommen, Gæst. Venligst log ind eller registér dig. Modtog du ikke en aktiverings-e-mail?
13 December , 2018, 22:56

Log ind med brugernavn, kodeord og sessionslængde

Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns naturgaard.jpg bangs_1.png america.png dyrenesmad.jpg stevnsrace.jpg

Forfatter Emne: Hvorfor får kyllinger spagatben? Findes der forskning?  (Læst 1240 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Dorthe S.

Hvorfor får kyllinger spagatben? Findes der forskning?
« Dato: 15 April , 2018, 09:41 »
Jeg har ruget mine første kyllinger (dværgsilker)ud i rugemaskine, og indtil videre er fem kyllinger klækket og alle har spagatben. Den første klækkede på 21. dag, men de næste tre klækkede på 22. dag og den sidste i dag, som er 23. dag. Jeg har bundet benene sammen med hårelastik og et lille stykke sugerør i midten, hvilket jeg så på et engelsk link på en eller anden tråd herinde. Jeg har læst og læst samtlige tråde, som jeg kunne finde herinde, og endnu engang må jeg bare glædes over, at dette forum findes. Tusind tak for det.

Men jeg undrer mig stadig over, hvorfor alle mine kyllinger klækker med disse spagatben.
Jeg har før ruget ud under skruk og har aldrig oplevet fænomenet, og alle mine tidligere kyllinger er altid klækket på 21. dag (en enkelt gang på 20. dag). Jeg læste et sted, at det måske kan være varmen. Det giver mening i forhold til at de klækker lidt sent. Omvendt læste jeg også at det kunne skyldes glat underlag, hvilket de ikke har haft. Det også et nyt sted, hvor jeg har disse rugeæg fra, så måske er det gener. Findes der overhovedet noget forskning vedr. grunden til spagatben? Jeg ville ønske, at jeg vidste hvorfor mine små kyllinger har fået disse ben, så jeg kan undgå det næste gang jeg udruger i maskine. Maskinen er helt ny.
Jeg har lovet min søn på 11, at kyllingerne skal være hans, så jeg gør virkelig, hvad jeg kan for at få dem på benene. Jeg ved godt, at nogle vil mene, at jeg burde aflive dem. Men det kan jeg altså ikke. Jeg er sgu for blød. Jeg hjalp oven i købet en af kyllingerne ud af ægget.(Selvom jeg heller ikke burde- men den lever) ;)
Med venlig Dorthe

0,7 silkehøns stor
1 kleinermünsterlænder

Offline Louise K

  • Passiv bruger
  • Vis eget galleri
  • Indlæg: 39
  • Alder: 46
  • Placering: Tveje-Merløse, Holbæk
Sv: Hvorfor får kyllinger spagatben? Findes der forskning?
« Svar #1 Dato: 15 April , 2018, 20:11 »
Jeg har heller aldrig oplevet spagatben eller krumme tæer når kyllingerne er udruget af skruk.  Men derimod har jeg set begge dele når jeg har udruget æg fra de samme høns i rugemasinen.  Dog kun enkelte kyllinger - ikke alle.

Jeg har selv rettet krumme tæer og spagatben og disse høner har ikke selv givet noget defekt gen videre til deres kyllinger.

Sidste år lagde jeg ekstra test termometre i rugemaskinen (10 stk) og fandt ud af at temperaturen var noget ujævn nogle steder i maskinen. (0,1 - 0.2°C over den bestemte temperatur). Ved næste rugning forsøgte jeg derfor at sænke temperaturen til 37,4 grader med interval, så den kun kunne svinge mellem 37,3 - 37.5 Derudover sænkede jeg temperaturen på termostaten ved den daglige luftning, så maskinen  ikke overophedede efter lukning. Når så temperaturen var stabil igen, hævede jeg temperaturen til de 37.4. Ingen spagatben eller krumme tæer.  Min maskine var altså for varm selvom den var indstillet korrekt.

Dette var løsningen for mig. Jeg ved ikke om andre har haft lignende eller anderledes oplevelser.

Og jeg ved godt at flere anbefaler at aflive disse kyllinger - det kan man jo gøre op med sig selv, men mine høns er mine kæledyr - hyggehøns om man vil.

Min ældste høne Halte Lotte (hun halter dog ikke) kom til verden med krumme tæer for 5 år siden. Desværre fik jeg ikke rettet 2 af hendes tæer ud på venstre fod. Men hun er førerhønen nu på 5. år og mor til en masse raske kyllinger.
IT konsulent med landlige drømme
1,12,3 fritgående Lys Sussex (meget store)
0,9 Orgington Gul - ligeledes fritående
1 fantastisk husbond som støtter mig i (næææsten) alle mine vanvittige projekter
3 fantastiske unger
1 dejligt barnebarn
Alt for lidt tid til at dyrke ovenstående, så meget som jeg gerne ville.

Offline Marie1

Sv: Hvorfor får kyllinger spagatben? Findes der forskning?
« Svar #2 Dato: 05 Juni , 2018, 14:22 »
Jeg har netop udruget 10 moskusællinger.
Halvdelen af æggene var i rugemaskine, resten under skrukken.

Af dem fra rugemaskinen har 4 mere eller mindre spagatben, og ingen af dem fra skrukken har.

Nu har jeg prøvet med elastikker og selvom de ikke blev siddende ret længe af gangen, tror jeg, at de klarer den. Har også en fornemmelse af, at det hjalp, at de kom ud og svømme.

Der er flere andre, der har gjort den iagttagelse omkring rugemaskine og spagatben.

Jeg har på fornemmelsen, at der har været for koldt i min rugemaskine. De var også et døgn senere end dem under skrukken, det plejer at være omvendt.

Er der andre, der har oplevet noget lignende?

Offline Bente E.

Sv: Hvorfor får kyllinger spagatben? Findes der forskning?
« Svar #3 Dato: 05 Juni , 2018, 18:34 »
Jeg har oversat en del af denne artikel om emnet fra en amerikansk hjemmeside:


'Normalt forekommer spagatben sjældent hos kyllinger, normalt ligger tallet på omkring 0.35-0,5%, men tallet kan somme tider være større.
Man har forbundet forekomsten af  spagatben med for høj fugtighed under rugning, men det ser ud til at højere temperatur under udrugningen har større indflydelse, da det påvirker udviklingen af både muskler, sener og knogler samt stofskiftet. Fostre kan få varmestress i rugeanlæg, hvis design og indretning forhindrer tilstrækkelig ventilation rundt om æggene visse  steder i maskinerne. Reduceret ventilation gennem rugning og forlænget klækketid (12-24 timer) kan forårsage det varmestress, som udløser flere tilfælde af spagatben.
Kyllinger som er udsat for forhøjede udrugningstemperaturer kan få reduceret muskelstyrke så de ikke kan stå, når de klækkes, fordi de har lavere glykogenreserver i musklerne, og deres muskelfibre er også tyndere.
For høj rugetemperatur accelererer fosterets vækst til en hastighed, som kræver et højere iltindtag, end det er muligt gennem æggeskallens porer. Derfor skifter fosteret fra at forbrænde fedtstoffer fra æggeblommen - den proces kræver ilt - til at bruge glykogen, som er lagret i fosterets muskulatur. Denne nedbrydning af glykogen kræver ikke ilt, men den producerer til gengæld mælkesyre. Når mælkesyreniveauet stiger, hæmmes musklernes stofskifte og evne til at trække sig sammen. Hvis ikke mælkesyreniveauet sænkes, kan det altså resultere i muskeltræthed. Somme tider kan effekten være ret alvorlig og kan resultere i kyllinger, som er slappe i det og virker udmattede. De er sløve til at komme i gang med at tage føde og vand til sig.'


https://www.poultryworld.net/Breeders/Incubation/2011/8/Incubation-distress-easily-leads-to-splayed-legs-WP009251W/
Har en bunke s/k maranæg i rugeren, er spændt på hvad der kommer - og en blå pudelhund der hedder Kalle.

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Vis eget galleri
  • Indlæg: 7 789
  • Alder: 53
  • Placering: Midtjylland
    • Dansk Fjerkræ Forum
Sv: Hvorfor får kyllinger spagatben? Findes der forskning?
« Svar #4 Dato: 05 Juni , 2018, 20:43 »
Der er flere forskellige forhold som kan give spagatben og derfor kan det være svært at finde ud af hvad der lige præcis giver det hos den enkelte. Jeg har haft spagatben hos enkelte der er klækket i Rcom rugemaskine indtil jeg lagde en klud i bunden under klækning, den var simpelthen for glat. Efter det ingen spagatben overhovedet. Andre steder kan det være temperatur, fugtighed og også noget arveligt. Så prøv dig frem for at se hvad det skyldes i netop dit tilfælde.
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline Marie1

Sv: Hvorfor får kyllinger spagatben? Findes der forskning?
« Svar #5 Dato: 06 Juni , 2018, 08:51 »
Tak for alle svar.

Det lyder ikke som om der har været for koldt, snarere for varmt i rugemaskinen. Men også som om det er svært helt at undgå i rugemaskinen.



 

Nyeste